Viser opslag med etiketten sommer mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer mad. Vis alle opslag

fredag den 12. maj 2017

Kylling på dåse



Kylling på dåse blev prøvet og har aldrig smagt så lækker og saftig en kylling! Den bliver lige så god som når man laver den på rotisseri, dem der står og drejer rundt på spyd.


Kylling på dåse ( smørstegt) 
(Velegnet til både grillen og ovnen) 


1 kylling 
1 tom dåse
2 spsk smør
1 spsk olie
groft salt 


  • Forvarm ovnen på 225 g varmluft. 
  • Fyld dåsen ½ op med vand og sæt kyllingen på dåsen så den står stabil og sæt den i et fad.
  • Smelt smør og olie sammen og pensel kyllingen overalt og gnid den ind i salt.
  • Sæt den i bunden af ovnen og giv den 15 min på 225 g varmluft og skru derefter ned på 150 grader og steg den videre i 45 min. Hvis du har rester tilbage af smør/olie så pensel den med det et par gange og tag gerne noget af stegefedtet i fadet og hæld over kyllingen med en ske, det må du gerne gøre 4-5 gange i den tid den steger.
  • Skru op på 190 grader og giv det yderlig 10-15 til den bliver flot gyldenbrun og husk at tag noget af dens stegefedt og hæld over, den bliver ikke tør!
  • Når den er færdig tager du forsigtig dåsen ud, pas på den kan stadig være fyldt med vand. Du kan stikke et hul i bunden af dåsen og lade vandet løbe ud i fadet. 
  • Lad kyllingen ligge og hvile på en skærebrat 5 min inden du skær den ud. 





mandag den 12. september 2016

Salat med rejer og laks



Sommeren er kommet tilbage og noget tyder på vi får en god sensommer, så vi kan godt holde ved de lækre salater lidt endnu. 

Det her er en fantastisk lækker sprød salat med rejer og varmrøget laks, som er værd at nyde sammen med et kold glas rosévin. 
Den tager ikke mange minutter at bikse sammen og med en lækker dilddressing til og et styk groft brød så er det en dejlig og mættende ret for to personer. 


Salat med rejer & varmrøget laks 
2. personer

2 varmrøgede laksepotioner med peber.
ca.170 g rejer i lage.
75 g Salatmix - gerne Napolitana
8-10 cherrytomater
300-350 g aspargessnitter, drænet for vand.

Dilddressing:

3-4 dl cremefraiche 9 %
1 håndfuld friskhakket dild
smag til med salt, peber og citronsaft

Server gerne et styk groft brød til.


  • Start med at dræn rejer og asparges for vand.
  • Skyl salat gryndigt og lad det tørre på et viskestykke for overskydende vand.
  • Anret salaten i en dyb tallerken og fordel rejerne udover.
  • Skær cherrytomaterne halvt over og fordel dem udover sammen med aspargessnitterne.
  • Pluk den varmrøget laks i små mundrette stykker og fordel dem udover salaten. 
  • Rør din dressing sammen og smag til med salt, peber og citronsaft og server den til sammen med et groft stykke brød. 

torsdag den 13. august 2015

Chicken & sweetcorn pie


Sommertærte med sensommerens lækre søde og saftige majs. Friske majs fra kolbe smager bare fantastisk i salater eller som i en tærte lige her. 


Chicken & sweetcorn pie 

2-3 personer 

1 pakke færdigkøbt tærtedej eller brug den opskrift du plejer at bruge. 
1 pakke kyllingestrimler eller andet kyllingekød ca.250 g 
Majs fra 1 majskolbe 
2 æg + 1 æggeblomme 
2 dl fløde 
salt
peber 
timian 
1 kugle mozzarella ost


  • Lav dejen og kom den i en tærteform.
  • Kom kyllingestrimler i bunden 
  • Skær majsene af kolben og kom dem oven på kyllingen.
  • Pisk æg, fløde, salt og peber sammen og hæld over fyldet.
  • Kom ost på og drys lidt timian udover. 
  • Bag den midt i ovnen på 200 grader i ca. 35-40 minutter. Tjek efter ved at skub lidt til den og hvis den ikke skvulber men er fast så den færdig. 
  • Lad den lige stå 5 minutter inden du serverer den. 



mandag den 20. juli 2015

Kartofler med krydderurter



Pift kartoflerne lidt op og smid friske krydderurter ned i vandet når de skal koges. Nye kartofler er lækre i sig selv, men med friske krydderurter så er det bare lige prikken over i'et. Her har jeg brugt lækker timian og så en smørsauce over er skønt til de nye kartofler. 

lørdag den 18. juli 2015

kartoffelsalat med pesto og bælg ærter


En rigtig lækker sommersalat der passer perfekt til en stor grillbøf eller andet godt fra grillen. Vi skal huske at ærterne er i sæson lige nu og det med at bruge dem så længe de er der og de smager fantastisk blandet i en salat eller en lækker ærtesuppe som jeg også har opskriften på her på bloggen. Det er en hurtig og lækker salat og har lavet den med nyeopgravet kartofler fra min fars have. 

Kartoffelsalat med pesto og ærter 
4 personer 

ca. 1 kg små nye kartofler 

500 g bælg ærter
80 g rucolasalat
200 g grøn pesto, jeg køber en god grov pesto når jeg ikke har tid til at lave den selv


  • Skrab og kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 15-20 minutter, de skal stadig være lidt faste.
  • Køl kartoflerne ned i kold vand.
  • Pil ærterne ud af deres bælg.
  • Vend forsigtig kartoflerne i pesto, bland salat og ærterne med og sæt salaten på køl til den skal spises. 
 

onsdag den 15. juli 2015

Sprøde kammerjunkere


Til koldskål hører der selvfølgelig kammerjunkere til og det er slet ikke svært at lave dem selv. De er dejlig sprøde og smager fantastisk af vanilje. Jeg vil bestemt selv lave dem fremover, for det er super nemt, så smager de altså langt bedre og af mere. 

Kammerjunkere 
 ca. 50 stk 

50 g smør 
50 g sukker
2 tsk vaniljesukker eller korn fra 1 vaniljestang 
1 tsk bagepulver
150 g hvedemel 
1 æg
1 spsk mælk 

  • Kom smør, sukker, mel, vanilje og bagepulver op i en skål og ælt det godt sammen, saml dejen med ægget og mælken. 
  • Sæt dejen i køleskabet i 15 minutter så den kan blive lidt mere fast. 
  • Del dejen i to potioner og rul to pølser og skær kammerjunkerne ud og tril dem til kugler og sæt dem på en bageplade med bagepapir, der skal være lidt mellemrum mellem dem. 
  • Bag dem midt i ovnen på 200 grader i ca. 10 minutter. 
  • Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af i 2-3 minutter og halvere dem med en skarp kniv og bag dem yderlig 8-10 minutter i ovnen til de bliver gyldenbrune og sprøde. 
  • Lad dem køle helt af på en bagerist inden du pakker dem ned i tætlukket bokse eller kagedåse. 




tirsdag den 14. juli 2015

Foccacia med timian og havsalt


Lækker italiensk fladbrød med masser af smag, brødet er også i "familie" med pizzaen. Server dette brød som tilbehør til diverse retter eller bare spis det som det er, er også lækkert. Det er en langtidshævet dej som er blevet lavet dagen før og så med italiensk mel tipo 00 mel, som er med til at gøre brødet super lækkert pga. dens bage og hæve evne. 


Foccacia med timian og havsalt 
ca. 6 personer 

8 g gær 
5½ dl vand 
1 tsk salt 
1 tsk sukker 
3 spsk olivenolie 
155 g italiensk mel tipo 00
500 g hvedemel  

Olivenolie, en god en 
2-3 håndfuld frisk timian 
en lille håndfuld havsalt 


  • Opløs gæret i vandet
  • tilsæt sukker,salt og olie og rør det ud til sukker og salt er opløst. 
  • Tilsæt mel, hvis du bruger en rørmaskine så rør din dej i ca. 8-10 minutter, ellers så skal du bruge en ske til at røre rundt med, det ikke til at gøre i hænderne da det er en meget "våd" del, den skal røres godt og gerne i 10 minutter, det giver det lækreste brød! 
  • Sæt dejen til hævning på bordet 1 time og så pakker du skålen ind og sætter den på køl til dagen efter. 
  • Dagen efter, tag skålen ud og hæld dejen op i en bradepande med bagepapir. Glat dejen ud med hænderne eller en ske så den fylder helt ud. 
  • Lad den stå og hæve et lunt sted 1 time. 
  • Hæld en god sjat olivenolie ud over hele dejen og glat det ud med hænderne. 
  • Så tager du begge hænder og stikker fingerne ned i dejen og laver huller over det hele. 
  • Drys havsalt udover og timian. 
  • bag den midt i ovnen på 210 grader i ca. 35-40 minutter til den er blevet gyldenbrun på toppen. 
  • Lad brødet køle helt at på en bagerist inden det serveres. 



søndag den 5. juli 2015

Avokado æggesalat med bacon


En himmelsk lækker og anderledes æggesalat som smage fantastisk oven på et stykke brød eller i et flutes. Den er rigtig hurtig at lave og dejlig cremet i konsistensen og det sprøde bacon passer perfekt sammen med avokado og æg. Helt sikkert noget børnene også ville kunne lide i en sandwich. 


Avokado æggesalat 
2-3 personer

4 hårkogt æg 
1 avokado 
2 spsk cremefraiche 18 % 
1 spsk citronsaft
salt 
peber 

100 g bacon i tern, stegt sprødt 


  • Skær æggene i grove tern og kom dem op i en skål.
  • Skær avokadoen i tern og mos ca. 2/3 af det med en gaffel og bland det hele sammen med æggene, 2 spsk cremefraiche og citronsaft. 
  • Smag den til med salt og peber 
  • Drys bacon udover.  




lørdag den 4. juli 2015

Marengsbund med flødeskum og bær


Den her kage kan vist også godt sættes på en af sommerens faste lækre kager. Marengs, fløde og sommerens søde bær er som skabt for hinanden. Den er rigtig god til festelig lejligheder eller bare hvis man har lyst til lidt nemt og lækker dessert. 


Marengsbund med flødeskum og bær
4 personer 

Marengsbund 
3 æggehvider 
150 g flormelis 
Korn fra ½ vaniljestang 

4 dl fløde

1 bakke jordbær 
½ bakke blåbær
½ bakke hindbær 

  • Pisk æggehviderne stive
  • Pisk flormelisen i æggehviderne og pisk til det yderlig små 5 minutter. 
  • Kom marengsmassen ud på en bageplade med bagepapir og form det til en rund cirkel på 23-24 cm i diameter. 
  • Bag den midt i ovnen på 125 grader i 1 time. 
  • Når marengsbunden er færdig skal den køle helt af. 
  • Pisk fløde til skum og fordel det ud over marengsbunden i et jævnt lag 
  • Skyl og rens bærene og pynt din marengsbund færdig.
  • Servere den gerne straks. 

fredag den 3. juli 2015

Cæsar salat


En god klassiker salat som smager fantastisk. Hvis man har mod på det så spring ud i at lave det hele selv, det er slet ikke så svært at lave sin egen lækre dressing og så lære man at lave en god mayonnaise sammentiedig.  Det her er helt klart en salat alle skal have smagt i sit liv, for den smager bare skøn. 


Cæsar salat m. sprød bacon

450 g kyllingebryst, stegt, kølet af og skåret i tern

2 hoveder hjertesalat 

60 g parmesanost, revet fint eller groft

1 pakke bacontern, stegt sprødt 

Croutons
3-4 skiver hvidt brød/franskbrød, skåret i mundrette tern
1 spsk olie 
lidt salt 

Mayonnaise
3 æggeblommer, stuetemperatur 
2 tsk. sennep 
1½ spsk citronsaft 
2 ansjoser, snittet fint - kan undlades
1 dl solsikke eller rapsolie - hvis du ønsker den mere fast så tilsæt yderlig ½-1 dl olie
salt 
peber 

  • Start med at steg kyllingen på panden med salt og peber og sæt det på køl.
  • Skær brødet ud i tern og kom dem på en bageblade med olie og salt og bland det godt og bag det midt i ovnen i ca.10-15 minutter på 200 grader til de er blevet gyldenbrune. 
  • Mayonnaise: Bland æggeblommer, sennep, ansjoser og citronsaft i en skål. Pisk med en elpisker og hæld forsigtig en tynd stråle olie i, lidt af gangen til det hele slipper op. Smag den til med salt og peber og sæt den på køl. 
  • Skyl hjertesalaten og pluk den i stykke og kom det op i en skål. 
  • Hæld dressingen udover sammen med parmesan og bland det godt. 
  • Bland kylling, bacon og brødcroutons i.



torsdag den 2. juli 2015

Koldskål med kammerjunker og jordbær


Sol, sommer og lækker koldskål. Det vist noget vi alle gælder os til når det bliver sommer, udover jordbær med fløde. En lækker kølig ret man kan spise rigtig mange gange i løbet af sommersæsonen. 
Jeg er vild med den gammeldags koldskål som er med æggeblommer og kærnemælk, som min mor også altid plejer at lave den. 

Gammeldags koldskål med æg og kærnemælk 
4 personer 

4 æggeblommer 
4 spsk sukker 
½ vaniljestang 
6 dl kærnemælk 
5 dl tykmælk 


  • Pisk sukker,vaniljekorn og æggeblommer til en ensartet og lidt luftig masse og til sukker er opløst. 
  • Bland kærnemælk og tykmælk i til koldskålen er fin og ensartet. 
  • Sæt den på køl til den skal serveret med kammerjunker og evt. jordbær 



tirsdag den 30. juni 2015

Laksemousse


En lækker klassiker. Laksemousse med varmrøget laks og små rognperler på en sprød salatbund. En fantastisk god sommerret med et glas køligt hvidvin til eller som forret passer den også perfekt ind sammen med et stykke sprødt flutes og en lille dressing til. 


Laksemoussé m. varmrøget laks 

250 g varmrøget laks
1 lille håndfuld frisk dild, hakket fint
2 spsk cremefraiche 18 % 
3/4 dl fløde, pisket til skum 
1 tsk revet citronskal, fra en usprøjtet citron 
salt
peber 
1 glas stenbiderrogn, til pyntning 
1 pakke blandet salat
1 lille rødløg, i tynde ringe 

Server evt. en dilddressing til og et stykke flutes

  • Pluk laksen i små stykker og bland det sammen med dild, citronskal og cremefraiche til det bliver fin og ensartet. 
  • Pisk fløden til skum og vend den i laksemassen til det er blevet blandet godt sammen. 
  • Smag den til med salt og peber.
  • Sæt den på køl 1 time. 
  • Skyl salaten og anret den på et par tallerkener.
  • Form moussen med en ske og sæt dem på salaten og pynt med løgringe og stenbiderrogn.  

lørdag den 20. juni 2015

Tomatsuppe med spinat, fyldt tortellini og revet parmesanost


En super lækker og smagfuld tomatsuppe med små pastafyldte pakker og revet parmesanost passer perfekt sammen. Selv på en sommerdag er denne her suppe lækker at spise sammen med et glas køligt vin til. 


Tomatsuppe m. spinat, fyldt tortellini og parmesan .  2- 3 personer 


Se opskrift på tomatsuppen (her)

1 pakke tortellini, med valgfri fyld (250 g) 
2½ dl fløde 
2-3 håndfulde frisk spinat, i strimler 
revet parmesanost 

  • Lav suppen som anvist i opskriften og tilsæt fløde.
  • Kom de fyldte tortellini og spinat i og varm suppen igennem 5 minutter. 
  • Server suppen med friskrevet parmesanost og et stykke flutes/brød 

torsdag den 18. juni 2015

Kold kartoffelsalat med bacon og forårsløg


Sommeren hører der kold kartoffelsalat til, når der skal grilles på terrassen eller bare sammen med et par lækre frikadeller. Den her kolde kartoffelsalat er blevet piftet lidt op med en masse lækker bacon og sommerens lækre forårsløg er med til at give den lidt bid istedet for purløg. 


Kold kartoffelsalat m. bacon & purløg 
2-3 personer 

800 g kartofler ca.10-12 stk 

10 store spsk. cremefraiche 18% 
2 tsk stærk sennep
12 skiver bacon, stegt og skåret i små stykker 
3-4 forårsløg, skåret i ringe 
1 lille løg, i fine tern 
salt 
peber 


  • Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker og kog dem i letsaltet vand. 
  • Når kartoflerne har kogt færdig hælder du vandet fra og kommer koldt vand i og køler dem lidt af, hæld vandet fra og sæt dem på køl. 
  • Steg baconen sprødt, jeg kommer dem i ovnen så sviner det ikke i hele køkkenet. 
  • Bland cremefraiche, sennep, løg, forårsløg og bacon sammen og smag den til med salt og peber. 
  • Når kartoflerne er kølet af blander du dem forsigtig sammen med dressingen og sæt kartoffelsalaten på køl til den skal spises. 





tirsdag den 16. juni 2015

Tomatrisotto m. Chilipølser og basilikum


Himmelsk lækker cremet tomatrisotto der bider lidt på tungen fra de små stykker chilipølser. Det her må vist være min yndling risotto, da den har en dejlig smag af sødlig tomat og den friske basilikum, det passer bare perfekt sammen. Og med ovnbagte solmodne cherrytomater på toppen er lige prikken over i'et samt friskrevet parmesan. 


Tomatrisotto m. chilipølser og basilikum 
2 personer 

250 g risottoris 
1 løg, i fine tern
1 hvidløg, i fine tern
50 g smør
3 dl god purreret tomat, jeg plejer at fine en god en på flaske, ellers kan hakket tomater på dåse også bruges som en nødløsning. 
5½ dl grønsags eller hønsefond 
100 g chilipølser, i små stykker
½ dl hvidvin 
60 g revet parmesanost 
1 stor håndfuld frisk basilikum, hakket groft 

10-12 cherrytomater



  • Start med at rist chilipølserne af på en pande til de får lidt farve og sæt dem til side.
  • Kom cherrytomater op i et fad med lidt olie i bunden og sæt dem i ovnen på 225 grader og bag dem til de skal serveres med risottoen. 
  • Smelt smør i en stor tykbundet gryde og steg hvidløg og løg af til de bliver klare.
  • Kom risottoris i og svits dem kort med i et par minutter og tilsæt hvidvin og rør i det til risene har suget hvidvinen til sig. 
  • Hæld lidt fond i af gangen skiftevis med tomatsovsen mens du hele tiden rør i det ved jævn varme til det slipper op og hæld så mere fond i, til der ikke er mere.
  • Kom revet parmesan i og hakket basilikum og rør det godt sammen.
  • Smag den til med salt og peber.
  • Når der ca. er gået 20 minutter og du har smagt den til om risene har fået nok sætter du gryden til siden med låg på i 2 minutter inden du servere den. 
  • Server den straks med de bagte cherrytomater og frisk revet parmesanost. 



mandag den 15. juni 2015

Sommersalat.


Sød sprød sommersalat. En fantastisk lækker salat med rigtig mange lækre smagsindtryk der gør at den passer til rigtig mange ting. Den er både velegnet til fisk, kylling og en god bøf, grillaften eller på et buffetbord. Den er fyldt med lækker sprød spidskål og sommerens søde melon og mange andre lækre grønsager som er vendt i en olie-eddike dressing. 


Sød sommersalat 
3-4 personer 

½ spidskål, snittet fint
½ agurk, i tern 
½ fennikel i meget tynde strimler
1 stang bladselleri, i små stykker 
½ cantaloup melon eller galia, i grove tern

Dressing:
4 spsk olie
2 spsk hvidvins-eddike
2 tsk stærk sennep
2 fed hvidløg, presset
salt
peber 



Vil også anbefale at blande lidt perlespelt i som giver den ekstra fylde.


  • Snit og bland salaten godt
  • Rør dressingen sammen og bland i salaten

Perle couscous salat.


Sommerlig perle couscous salat der passer ind i hverdagen eller til grillfest med veninderne. En dejlig fyldig salat vendt i en syrlig og stærk dressing som passer rigtig godt til den søde majs og cherrytomater. Så vil du prøve en ny anderledes og lækker salat til din kylling, fisk eller saftig bøf så er den her et godt valg. 


Perle couscous salat 
2-3 personer 

2 dl perle couscous 
4½ dl vand
salt 

½ agurk, i fine tern 
3 forårsløg, i tynde skiver  
8-10 cherrytomater, i kvarte  
1 majskolbe 
1 håndfuld persille, hakket groft 

3 spsk solsikkeolie 
1 spsk hvidvins eddike 
1 tsk sennep 
1-2 spsk citronsaft 
salt
peber 


  • Start med at kog perle couscous som anvist på pakken og lad det køle af når det har kogt.
  • Kog din majskolbe i letsaltet vand i 5 minutter og køl den ned med iskold vand. Skær majsene af med en kniv.
  • Snit alle grønsagerne og kom dem op i en skål sammen med perle couscous 
  • Bland dressingen sammen og vend den i salaten sammen med persillen. 

søndag den 14. juni 2015

Tærte med spidskål, asparges og bacon

Sommertærte med spidskål, asparges og sprød bacon

Smagen af sommer. En fantastisk lækker madtærte med nogle af sæsonens lækre grønsager, spiller rigtig godt sammen med den saltet og røget smag fra baconen. Den vil passe rigtig godt ind på et buffet eller frokostbordet sammen med en lækker skål salat. 

Sommertærte
4 personer

Tærtedej, færdigkøbt eller den du plejer at bruge

½ spidskål, snittet i strimler 
1 stor løg, i halve ringe
6 grønne asparges, snittet i 2-3 cm 
1 pakke bacon i tern 

2 hele æg
2 æggeblommer 
3 dl fløde 
1 lille håndfuld revet ost
salt
peber 

  • Steg bacon sprødt på en pande og tilsæt de halve løgringe og lad dem stege med 3-4 min til de bliver bløde og lad det køle af. 
  • Snit grønsagerne og kom dem op i hver sin skål og hæld kogende vand over dem og hæld der fra efter 1 minut og skyl det i iskold vand. Hæld alt vandet fra og knu spidskålen led for vand.
  • Lav din tærtedej og kom den i en tærtefad der er omkring 23 cm i diameter, en alm. størrelse tærtefad og stil lidt huller hist og her med en gaffel. 
  • Kom spidskål, asparges, bacon og løg op i fadet.
  • Pisk æggemassen sammen og hæld over.
  • Bag tærten midt i ovnen på 200 grader i ca.35-40 minutter, til æggemassen er blevet fast. 
  • Lad den stå 2 minutter inden den serveres. 

lørdag den 16. maj 2015

Grønne asparges med hollandaise og stegt laks

Nye grønne asparges med hjemmelavet hollandaise og smørstegt laks

Det er maj og en af forårets lækreste råvarer asparges skal nydes i stor stil. Asparges kan man tilberede på rigtig mange måde og passer sammen med rigtig mange ting, så det er rigtig svært at blive træt at dem. Asparges bliver ofte spist sammen med hjemmelavet traditionel hollandaise-sovs, både de hvide og de grønne. Mange vikler bacon omkring og steger/griller dem, hvilket også smager skønt, men som friske eller bare dampet asparges går man hellere ikke forkert i byen.  


Tilbehør til ca. 4 personer 

ca.800 g fersk laks - eller 4-8 laksepotioner 
ca. 1 kg nye kartofler 
salt
olie
smør 
ca. 2 bunder grønne asparges

Hollandaise m. persille 
ca.4 personer 

3 æggeblommer 
250 g smør 
1-2 spsk citronsaft 
½ dl hvidvin - kan godt undlades eller erstattes af en fond eller fløde 
salt 
hvid peber 
1 håndfuld hakket persille 

  • Start med at vask/skrub kartoflerne og kom dem i en gryde med letsaltet vand og sæt dem til at koge ved svag varme. 

  • Laks: Rens laksen og tjek den efter for ben og krydder dem med salt og peber. Jeg lader skinnet side da jeg synes det er med til at give mere smag til fisken og holder på saften. 
  • Kom lidt olie på en pande og varm det op og steg laksen først på skinsiden i ca.4-5 minutter og vend den og steg den ca.3-5 minutter, alt efter hvor stor stykkerne er. Kom ca.1 spsk smør på panden og steg laksen yderlig 1-2 minutter. 

  • Dampet asparges: Skyl aspargesene og knæk det nederste del af ved at tag i begge ender og bøj, kom dem op i en stor skål med lidt salt.
  • Bring ca. 1-1½ liter vand i kog og hæld over aspargesene og lad dem stå i ca.5-7 minutter og hæld vandet fra inden de skal serveres. 

  • Hollandaisesaucen: Start med at klar smørret ved at komme det i en lille gryde og smelt det over svag varme, så fedtet og vallen bliver skilt.
  •  Det bliver klart og gule i toppen som er fedtet vi skal bruge og i bunden er der en masse hvid grums som vi ikke skal bruge. Så hælder du forsigtig det klare smør fra og holder det gerne lidt lunt.
  • Lav et vandbad med en gryde med vand og en stor skål der kan passe over og varm det forsigtig op. Det skal ikke buldre koge. 
  • Kom æggeblommer og hvidvin i skålen over vandbadet, det piskes godt sammen til det bliver lidt luftig og der skal piskes godt til den. 
  • Begynd så at tilsætte ca. 1 spsk klar smør mens der piskes godt og sørg for at vandbadet ikke bliver alt for varmt imens, så skru lidt ned for varmen. Det lige som at lave en majonæse hvor du konstant skal piske mens du kommer fedtstoffet i. 
  • Saucen/sovsen vil begynde at tykne og du kan tage den af varmen og smag den til med citron, salt og peber og kom hakket persille i. Hvis den skulle gå hen og blive for tyk tilsætter du lidt fond eller vand. 
  • Hvis saucen/sovsen skulle begynde at skille kan du tage den af varmen og piske et helt æg i. 
  • Server den straks da den ikke bliver bedre af at stå.