Viser opslag med etiketten bagværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagværk. Vis alle opslag

onsdag den 24. maj 2017

Langtidshævet boller




Perfekt morgenbrød/boller der ikke stjæler din tid. 
Dejen laves aften før og tager 5 min at rør sammen, så skal den bare passe sig selv på køkkenbordet under et klæde til morgen efter og så skal de ikke engang efterhæve.



Langtidshævet boller 
8-10 stk 

2 g gær (Ikke en fejl, der skal 2 gram i) 
350 g vand
200 g hvedemel
200 g speltmel ( Du kan også kun bruge hvedemel) 
1 tsk salt 
1 tsk sukker 


  • Rør gær ud i vandet og tilsæt alle ingredienserne sammen til en "grød". Du skal ikke gøre så meget med dejen end at rør den sammen kort.
  • Sæt den på køkkenbordet med et vådt klæde over og lad den hæve til om morgen. 
  • Tænd ovnen på det højeste med varmluft hvis du har det, med bagepladerne i og lad den blive helt varm, min ovn bliver 270 grader.
  • Hæld dejen forsigtig ud på et meldrysset bord og fold den forsigtig et par gange.
  • Drys lidt mel over dejen og så skær 8-10 brødstykker ud med en skarp kniv. 
  • Tag bagepladen ud af ovnen og kom et stykke bagepapir på og sæt bollerne forsigtig over på.
  • Bag dem midt i ovnen i ca. 10-12 min til de har fået en fin farve, prøv at bank på dem med en negl og hvis de lyder hule så de færdig.
  • Hvis du har en vandforstøver så kan du lige når du sætter brødene ind, sprøjte lidt vand ind, så hæver de mere op. 
  • Lad dem køle af på en rist. 


Du kan altid prøve opskriften af med andre forskellig melsorter. 




fredag den 12. maj 2017

Chocolate chip cookies




KÆMPE chocolate chip cookies med chokolade og nødder. En cookies lige efter min smag, sprød udenpå og lidt blød/sej inden i og så skal den være stor. 






torsdag den 11. maj 2017

Bananbrød med chokolade

Hvis du ikke gider banankage igen igen, så prøv at bag et bananbrød i stedet. Det smager himmelsk med koldt smør på som var det et skive brød, bare meget bedre. 




torsdag den 15. september 2016

Chokolade tiramisu kage


To af mine yndlingskager i et, chokoladekage og tiramisu. En rigtig dessertkage! Hvis man vil imponere sine gæster med noget lækkert, så scorer den altså virkelig point den her.  

Du får en lækker intens chokoladekage der har den rigtig chokoladesmag fra netop chokolade og ikke kakaopulver!. På toppen er den lækreste mascarponecreme drysset med et tyndt lag kakaopulver og friske syrlige hindbær.   





Chokolade tiramisu kage
6-8 personer


Chokoladekage 
200 g mørk chokolade 57-66 % (Jeg bruger Callebaut 57,8 % )
250 g smør
200 g sukker
5 æg
1½ spsk mel
1 tsk kakaopulver
1/3 tsk bagepulver 

Mascarponecreme
250 g mascarpone 
3 æg 
3 spsk sukker
korn fra ½ vaniljestang
2,5 dl fløde

Pynt
kakaopulver
125 g hindbær 



  • Smelt smør i en gryde og tilsæt chokolade, rør det sammen til chokoladen er smeltet.
  • Tilsæt sukker og rør det sammen, tag gryden af varmen og lad det køle lidt af inden du pisker æg i.
  • Pisk et æg i af gangen til de alle slipper op.
  • Bland alle de tørre dele og sigt det i og vend det rundt med en dejskraber.
  • Kom bagepapir og smør siderne i en springform der målet 22 cm i diameter og hæld dejen ned i. 
  • Bag kagen midt i ovnen på 200 grader i ca. 35-40 min, tjek til den med en tandstik om den skulle have fået nok.
  • Køl kagen helt ned.

  • Del blommerne fra hviderne og pisk æggeblommer sammen med vanilje og sukker til en tyk luftig masse.
  • Bland mascarpone med æggesnapsen.
  • Pisk fløde til skum og æggehvider helt stive.
  • Vend flødeskummet i ostemassen med en dejskraber.
  • Tag ½ af æggehviderne og bland i cremen, til sidst vender du forsigtig de sidste æggehvider så massen bliver dyk og luftig. 

  • Lad kagen blive i springformen og hæld mascarponecremen oven på kagen.
  • Kom kakaopulver op i en si og sigt et tyndt lag af kakaopulver ud over så det dækker cremen. 
  • Pynt med hindbær hele vejen rundt i kanten.
  • Sæt den på køl ½ time så den kan sætte sig lidt og tag den ud af springformen.





lørdag den 8. august 2015

Små pistacietærter


Små uimodståelig lækre pistaciefyldte mini tærter med lækker chokoladelåg. De helt grønne saltfri pistacienødder kan godt være lidt svære at støve frem, men de kan sagtens købes bla. hos "Det søde liv" har dem på sin webshop. En rigtig lille lækkerbisk, sammen med en god kop kaffe eller the. 


Små pistacie tærter 
ca.10-12 stk minitærter - eller en mellemstor tærte 

Mørdej
150 g hvedemel 
100 g smør
50 g sukker 
1 tsk vaniljesukker 
1 æg 

Pistaciefyld
140 g ren rå marcipan 
45 g grønne saltfri pistacienødder 
60 g flormelis 
1 æggehvide 

ca. 50-70 g god mørk chokolade 


  • Start med at bland alle ingredienserne til mørdejen og ælt det sammen til en ensartet dej og sæt den på køl 1 time.
  • Blend pistacienødderne helt fine og kom marcipan, flormelis og æggehvide ned til de blendet nødder og blend det hele sammen til en ensartet masse. 
  • Rul dejen ud og stik nogle cirkler ud der passer til dine små forme og kom dejen i dem. Pensel dem evt. med lidt olie. 
  • Kom ca. 1-1½ tsk pistaciefyld i formene og glat det ud med en kniv. 
  • Bag dem midt i ovnen på 200 grader i ca. 12-15 minutter. 
  • Lad den køle helt af på en bagerist inden du tager dem ud af formene. Du kan forsigtig slå på bagsiden af formen med en ske så de kommer ud af formene. 
  • Smelt chokoladen over et vandbad og hæl en lille smule oven på de små tærter og glat det ud med en kniv. Pynt dem evt. med lidt nødder. 
  • Sæt dem på køl de til skal spises eller til chokoladen er blevet stift. 




fredag den 24. juli 2015

Madbrød med gurkemeje og sort peber


Sæt farve på madbrødet og giv det en ny form. Et lækkert madbrød farvet med gurkemeje og med sort peber på, er rigtig lækkert som tilbehør til maden. 

Madbrød 
Ca. 2-3 brød 

20 g gær 
4 dl vand 
½ tsk salt 
1 tsk sukker
3 tsk gurkemeje 
3 spsk olie  
2 dl grahamsmel 
hvedemel, hæld lidt i af gangen til du får en fin og lækker dej der ikke klistre fast til hænder og bord. Der skal nok bruges ca. mellem 400-600 gram. 
Sort peber, kværnet 


  • Opløs gæret i lunken vand
  • Tilsæt sukker,salt, olie og gurkemeje. 
  • Tilsæt grahamsmel og rør det ud der i og så hvedemel til du får en fin og glat dej der ikke klistre fast til hænder og bord. 
  • Dejen skal gerne æltes i ca. 10 minutter på rørmaskine eller i hånden. 
  • Sæt dejen til hævning 1½-2 timer et lunt sted. 
  • Del dejen i 2-3 potioner og rul dem til lange pølser der er på tykkelse med en tommelfinger og så former du dem som en snegl.
  • Sæt dem til hævning ½ time. 
  • Tænd ovnen på 200 grader. 
  • Pensel brødet med vand og kom peber på. 
  • Bag dem midt i ovnen i ca. 30-35 minutter, til de har fået lidt farve og lyder hult når du banker på dem med neglen. 
  • Lad dem køle helt af inden du spiser dem. 

tirsdag den 14. juli 2015

Foccacia med timian og havsalt


Lækker italiensk fladbrød med masser af smag, brødet er også i "familie" med pizzaen. Server dette brød som tilbehør til diverse retter eller bare spis det som det er, er også lækkert. Det er en langtidshævet dej som er blevet lavet dagen før og så med italiensk mel tipo 00 mel, som er med til at gøre brødet super lækkert pga. dens bage og hæve evne. 


Foccacia med timian og havsalt 
ca. 6 personer 

8 g gær 
5½ dl vand 
1 tsk salt 
1 tsk sukker 
3 spsk olivenolie 
155 g italiensk mel tipo 00
500 g hvedemel  

Olivenolie, en god en 
2-3 håndfuld frisk timian 
en lille håndfuld havsalt 


  • Opløs gæret i vandet
  • tilsæt sukker,salt og olie og rør det ud til sukker og salt er opløst. 
  • Tilsæt mel, hvis du bruger en rørmaskine så rør din dej i ca. 8-10 minutter, ellers så skal du bruge en ske til at røre rundt med, det ikke til at gøre i hænderne da det er en meget "våd" del, den skal røres godt og gerne i 10 minutter, det giver det lækreste brød! 
  • Sæt dejen til hævning på bordet 1 time og så pakker du skålen ind og sætter den på køl til dagen efter. 
  • Dagen efter, tag skålen ud og hæld dejen op i en bradepande med bagepapir. Glat dejen ud med hænderne eller en ske så den fylder helt ud. 
  • Lad den stå og hæve et lunt sted 1 time. 
  • Hæld en god sjat olivenolie ud over hele dejen og glat det ud med hænderne. 
  • Så tager du begge hænder og stikker fingerne ned i dejen og laver huller over det hele. 
  • Drys havsalt udover og timian. 
  • bag den midt i ovnen på 210 grader i ca. 35-40 minutter til den er blevet gyldenbrun på toppen. 
  • Lad brødet køle helt at på en bagerist inden det serveres. 



mandag den 22. juni 2015

Jordbærtærte


Hvad er mere sommerligt end en lækker jordbærtærte med søde danske jordbær. Den her stikker helt klart den hos bageren og der er ikke et øje tørt, den har en lækker sprød tærtebund, kransekagemasse, chokolade, en lækker creme og så en masse skønne søde jordbær og blåbær. Spring ud i det og du vil selv lave dem fremover. 

Jordbærtærte 
4 personer  til 1 tærte der er ca.23 cm i diameter eller en aflang tærteform 


Tærtedej
150 g mel 
100 g smør
50 g sukker 
1 lille æg eller tage et 1 og pisk det sammen og tag halvdelen af den 

Kransekagemasse 
400 g ren rå marcipan 
125 g flormelis 
2 æggehvider

100 mørk chokolade

Kagecreme 
1 pose kagecreme, laves efter anvisning på pakken
2 dl fløde 
½ tsk vaniljesukker 

½ bakke jordbær 
15-20 blåbær 

3 blade husblas 
1½ dl ribssaft, jordbær eller rabarber saft


  • Start med at bland alle ingredienserne sammen til tærtedejen og ælt det sammen til en ensartet dej og sæt den på køl 1 time. 
  • Pisk kagecremen sammen og sæt den på køl. 
  • Pisk fløden til skum sammen med vanilje og bland den sammen med vaniljecremen og sæt det på køl. 
  •  Rul tærtedejen ud på et meldrysset bord og kom den i en smurt tærteform og stik nogle huller med en gaffel.
  • Kom alle ingredienserne til kransekagemassen op i en skål og pisk det sammen til en ensartet masse. Kom det i en sprøjtepose med en stjernetyl  og sprøjt rundt i kanten af tærten. 
  • Bag den midt i ovnen på 200 grader i ca. 12-15 minutter, hold gerne øje med den til den bliver gyldenbrun. 
  • Lad den køle af på en bagerist. 
  • Smelt chokoladen over et vandbad og pensel chokoladen udover bunden, gerne i et tykt lag og lad chokoladen størkne, sæt den gerne på køl til den størkner.
  • Kom husblas i en skål med kold vand og lade det bløde op
  • Kom creme i kagen og pynt den med bær. 
  • Tag vandet fra husblassen og hæld saft i og smelt det over et vandbad, lad det køle lidt af og pensel det over din kage.




lørdag den 13. december 2014

Jødekager

Fantastiske sprøde jødekager 
Der bliver bagt på livetløs her i køkkenet og jødekager skal der også bages her i julen. De er rigtig lækre sprøde og holder ikke længe i kagedåsen så det med at få bagt en masse :) 
Jødekager er så dejlig nemme at lave og selv børnene kan lide at være med og kan sidde og udstikke dem i forskellige figur osv. Kan huske at når jeg plejede at lave jødekager som barn så havde man hver sin "station" en stak dem ud, en penslet dem med æg og en dryssede til slut med kanelsukker og så kunne man skifte indimellem, smadder hyggeligt :) 


Jødekager 
ca. 60-70 stk

250 g hvedemel
175 g smør
125 g sukker 
1 æg (kan undlades)
½ tsk hjortetaksalt

1 æg
Sukker
Kanel

Fremgangsmåde

  • Hak smørret i mindre stykker i en stor skål 
  • Ælt det sammen med sukker og mel der er blandet med hjortetaksalt
  •  Saml dejen med ægget. 
  • Ælt det godt sammen til en ensartet og glat dej uden smørklumper. 
  • Dej dejen i to potioner og tril dem til kugler og tryk dem flade. 
  • Pak dem ind i film eller kom i en frysepose og sæt på køl i minimum 1 time
  • Når de har været på køl, tager du dem ud på et mel-drysset bord og gnider kagerullen med lidt mel og ruller dejen tynd ud
  • Tag en rund udstikker på ca. 5-6 cm i diameter, eller sjove former og stikker dem ud, bruger evt. en paletkniv til at flytte dem over på en bageplade med bagepapir. 
  • Pisk ægget sammen
  • Pensel dem med æg og drys et fint lag kanelsukker over, du kan evt. også drysse lidt hakket mandler.
  • Bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca.6-8 minutter, hold godt øje med dem, det går meget stærkt og de skal kun blive gyldenbrune 
  • Lad dem køle af på en bagerist inde de pakkes ned i tætlukket dåser 

Der kan godt lugte lidt af ammoniak under bagningen, men bare rolig det ikke noget dine småkager vil smage/dufte af, det er pga. hjortetaksaltet!

fredag den 26. september 2014

Banankage

Banankage med nougatcreme
Fra 3 triste bananer til en farverig smagsoplevelse!
Nu har jeg kigget på de meget brune bananer i nogle dage, og kunne lige trække dem ud til en fredagskage. En super lækker og svampet banankage med små chokoladestykker indeni og overtrukket med lækker nougatcreme og passer lige til den søde tand. Selv en almindelig banankage kan piftes lidt op og ligne et partykage :) 


Banankage 

150 g sukker
150 g blød smør
3 æg
2 tsk bagepulver
1 tsk kanel 
1 tsk vaniljesukker
150 g hvedemel 
3 modne bananer, gerne meget modne så de er brune
2 håndfulde chokoladeknapper, gerne dem på billedet da de ikke smelter ud under bagningen 

Nougatcreme fra Odense marcipan, til at smøre ud over kagen 

Pisk smør og sukker luftig. 
Pisk et æg i af gangen til det er blevet godt luftig. 
Bland alle de tørre dele sammen og vend i dejen med en dejskraber. 
Mos bananerne med en gaffel og bland i dejen sammen med chokoladeknapper til det er fin og ensartet. Smør en form med olie og hæld dejen og. 
Bag kagen midt i ovnen på 180 grader i ca. 30 minutter, tjek evt. efter med en tandstik om der sidder rå dej fast, hvis der gør skal den have lidt mere. 
Lad den køle af og tag den ud af formen. 
Smør den med et jævnt lag nougatcreme og sæt den på køl ½ time. 


torsdag den 25. september 2014

Majsbrød

Lækker sprødt og svampet majsbrød 
Vil gerne blive bedre til at bage en masse lækkert og forskelligt brød. Jeg har også fået bagt en del brød, men det bliver ofte til det samme igen og igen. Jeg havde en kæmpe pose med majsmel til at ligge og så var det oplagt at bage et lækkert majsbrød. Det her brød skal der bruges tid på, ellers skal man ikke lave det. Jeg laver det om aften og sætter det i køleskabet til dagen efter. Den har en dejlig blød krumme og er svampet og så med en lækker sprød skorpe. Bare det du trykker ude på brøde kan du mærker og høre hvor sprødt det er. Det er velegnet til at spise med en god ost og marmelade eller bare med smør. 


Majsbrød  1 stort brød

5 g gær
4 dl vand 
450 g hvedemel 
130 g majsmel 
15 g salt 


Bagesten- ellers brug din bradepande 

Opløs gæret i vandet i en stor skål. Kom majs og hvedemel i og bland det sammen, lad det stå ½ time og trække. Rør det rundt med en el-pisker med dejkroge på, indtil dejen begynder at slippe siderne og det bliver til en samlet klump. Der kan godt gå omkring 10-15 minutter. Tilsæt salt og rør det sammen 1 minut. Når dejen er blevet rørt godt sammen pakker du skålen ind i film lader den stå på køkkenbordet 1 time, og så sætter du den i køleskabet til dagen efter. 

Tænd ovnen på 250 grader sammen med bagestenen i ovnen eller din plade. Lad gerne ovnen varme godt op og stenen i ½ time. 
Drys en masse majsmel ud på bordet og tag dejen ud og form det til et brød som du kan lide skal se ud. Tag bagestenen ud af ovnen og kom brødet over på og sæt den midt i ovnen. 

De første 10-15 minutter skal du sprøjte med en vandforstøver med jævne mellemrum for at brødet bedre hæver og får en lækker skorpe. Når der er gået ½ time skruer du ovnen ned på 200 grade og bager det færdig i ca.15-18 minutter. 
Tag brødet ud af ovnen og lad det køle helt af på en bagerist inden du begynder at skære i det. 


mandag den 22. september 2014

Kanelsnegle

Høje klistret kanelsnegl 
Så blev der bagt høje kanelsnegle. Fik lavet pizzasnegle forleden, hvor jeg kom dem i en muffinsbakke og bagte dem, de blev sååå lækre. De bliver nemlig dejlig høje og flader ikke ud under bagningen, så alt fyldet flyder ud. Nej de forbliver dejlig bløde og snasket inden i som vi gerne vil have dem. 
Så bliver de hellere ikke så hurtig kedelig og tørre. 

Kanelsnegle 12 stk. 

Dej
20 g gær
½ dl lunkent vand
2,5 dl mælk 
50 g smør 
1 æg
2 spsk rørsukker, eller alm. hvid sukker 
knsp salt 
ca.500 g hvedemel 

Kanelremonce 

150 g blød smør
50 g hvid sukker
50 g brun farin 
1 spsk sirup 
1 spsk + 1 tsk kanel

Lun mælken i en lille kasserolle sammen med smørret, til det er smeltet så lad det køle af.
Opløs gæret sammen med vandet. Tilsæt mælken og smørret og rør det godt rundt. Tilsæt sukker, salt og æg og bland det godt. Rør lidt mel i af gangen ind til du ikke kan røre i det mere med en ske. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt det med mel til det ikke klistre sig fast til hænder og bordet mere. Jeg ælter gerne min dej 10 minutter, synes det bliver lidt mere lækkert i krummen når man giver sig tid til at ælte det godt. Sæt det til hævning i 1 time. Når dejen har hævet, begynder du at lave remoncen, bland alle ingredienserne sammen til en fin og jævn masse. Du skal ikke begynde at ælte vildt i dejen. Kom den ud på et meldrysset bord og rul den ud til en rektangel på 35x50 cm, smør remonce ud i en jævnt lag, helt ud til kanterne og rul den sammen stramt. Skær 12 snegle på omkring 3½-4 cm tykkelse og kom i en smut muffinsbradepande, den jeg bruger er til forholdsvis store muffins hvor der er plads til 6, men har to af dem. Sæt dem til hævning i 1 time. Tænd ovnen på 200 grader, bag dem midt i ovnen i ca. 15-20 minutter, hold øje med dem, når de begynder at få en fin mørk skorpe, så prøv at bank på den med en negl og lyder de hule og skorpen er lidt hård så er de færdig. Lad dem køle af på en rist inden du tager dem op af formen. Pynt med kakaoglassur. 





søndag den 21. september 2014

Blåbær snegle

Mini blåbær snegle 
De er Søde, de er små, det er lækre blåbær mini snegle......... MUMS! 
Har her i løbet af sommeren lavet en masse blåbær marmelade og skulle også gerne få det brugt på den ene eller anden måde :) Jeg bruger det faktisk meget i bagvært. Og denne her gang fik jeg lyst til at lave nogle mini snegle fyldt med det her lækre blåbær marmelade og så drysset med perlesukker på toppen for at give det lidt knas mens man spiser dem. De kan spises som de er, som en lille godbid eller man kan lave en hurtig glassur og komme på.  

For at lave disse små snegle er det best at have en bradepande til mini-muffins.

Dej til sneglene 24 stk
½ dl lunkent vand
12 g gær
2 dl mælk 
25 g smør
1 spsk sukker 
1 æg
knsp salt 
Ca. 200-350 g hvedemel 

3-4 store spsk blåbær marmelade, opskrift kan evt. ses (her)
Perlesukker til pyntning, ca. ½ tsk til hver snegl 

Lun smørret og mælken til smørret er smeltet og lad det køle lidt af.
Opløs gæret med vandet, tilsæt mælk og smør og bland det sammen. Tilsæt sukker, æg og salt og rør det godt sammen. 
Tilføj lidt mel af gangen mens du rør rundt til du synes det bliver for sejt. Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt det til det ikke klistre fast til bordet og hænder mere. Jeg ælter gerne mit brød i ca. 10 minutter. Sæt det til hævning 1 time. Tænd ovnen på 200 grader. Rul dejen ud til en rektangel og smør den med blåbær marmelade jævnt ud. Rul den sammen og skær ca.3 cm tykke snegle og kom dem i en smurt mini muffinsbakke og lad dem hæve ½ time. Drys dem med perlesukker og bag dem midt i ovnen i ca. 10-15 minutter. Men hold øje med dem og når de har fået en fin kulørt farve og du mærker efter med en negl om der er kommet en skorpe er de færdig. Lad dem køle af på en rist. 





torsdag den 18. september 2014

Hjemmelavet fondant

Hjemmelavet marshmallows fondant
Det der med at skulle lave hjemmelavet fondant synes jeg smager langt bedre end det der købes. Det faktisk ikke så svært at lave, det minder lidt om modellervoks. Men det når vi kommer til udrulningen at det godt kan drille en smugle. Men hvis man sørger for at sin fondant ikke er for klistret eller for tør så det nemt nok at arbejde med. 
Den her kage jeg har lavet her som er overtrukket med fondant, er min første "fondantkage" Og synes faktisk det blev et godt resultat og smagen sad også på sin plads :) 

Marshmallows fondant

15 marshmallows, gerne dem fra Haribo som man også bruger til at rist på bål 
2 spsk. olie (rapsolie) 
4 spsk. vand
Ca. 1 pk. flormelis (hold endelig igen, heller for lidt end for meget )
Hvis det skal farves, kommes farven i når det hele er smeltet, den ønsket farve og mængde efter hvor kraftig det skal være i farven. Men jo mere farve jo våd bliver din fondant og så skal der bruges mere flormelis. Du kan godt bruge frugtfarve, men så skal der bruges en del for at opnå en kraftig farve end hvis du bruger pastafarver.

En portion rækker til to runde 20 cm kager. Men tænk på du måske også vil lave pynt, og så er en portion mere til 1 stk. rund 20 cm kage + pynt. 

Lav et vandbad med en mellemstor skål der kan tåle at du bruger elpisker i med dejkroge. 
Klip skumfiduserne halvt over og kom dem sammen med olie og vand op i skålen og smelt det forsigtig over vandbadet. Det må ikke koge og begynde at tage farve, stille og roligt til det hele er smeltet ud og ingen klumper er tilbage. Rør flormelis i lidt efter lidt og ind til din elpisker med dejkrog eller du i hånden rør det ikke kan mere tager du det ud på et flormelisdrysset bord og ælter flormelis i, det vigtigt at du ikke ælter for meget i. Det skal blive ligesom modellervoks og gerne kliste en lille smule. Når du har æltet din fondant nok med flormelis, kommer du den i en frysepose eller tætlukket boks i ca. ½ time. 

Når du skal rulle din fondant ud så kan du bruge maizena majsstivelse ud på bordet, så det ikke klistre sig fast i bordet.

Lagkagebunde 

4 æg
200 g sukker
200 g mel
6 spsk kakaopulver
½ tsk bagepulver

Pisk æg og sukker til en luftig masse. Pisk herefter mel og bagepulver i æggemassen. Smør en springform på Ø25. Hæld dejen over i. Bages på 200 grader, til den er gylden -  ca. ½ time.
Lad den køle helt af inden du deler den i 3 bunde.

Hvid chokolademousse 

2 husblas
150 g. hvid chokolade
2,5 dl. piskefløde
Lyserød pastafarve 

Udblød husblassen. Hak chokoladen fint. Bring fløden i kog og tag gryden af varmen. Hæld den varme fløde over chokoladen, og rør. Vrid husblassen fri for vand og smid den ned til chokoladen/fløden. Når alt chokoladen er smeltet, dækkes cremen til med film, og stilles i køleskab minimum 3-4 timer. Pisk cremen let op, og put cremen i en sprøjtepose med tyl.

Jordbærmousse 

400 g. frosne jordbær
200 g. sukker
Saft af 2 citroner
8 blade husblas
40 g. flormelis
2 æggehvider (past.)
5 dl. piskefløde

Udblød husblas i koldt vand. Varm hindbær sammen med sukker og citronsaft. Pres vandet fra husblas og smelt det i hindbærene. Blend det hele og sigt det igennem et fint trådsigte. Når puréen er ca. 40-45 grader, piskes æggehviden stiv med flormelis og vendes i. Pisk fløden til skum, og vend også den i moussen.

Smørcreme

113 g. usaltet smør – stue temp.
113 g. smør – stue temp.
225 g. palmin – stue temp.
900 g. flormelis
3 tsk. Vanilje ekstrakt
6 spsk. Mælk

Pisk smør og palmin til en ensartet masse. Si flormelissen og pisk den i smørret lidt efter lidt - skiftevis med mælken. 
Rør cremen glat. Smør kagen op med en spartel eller smørkniv. Stil kagen i køleskabet i 10 min, så cremen stivner. Smør gerne din kage op et par gange så den bliver fin og jævn. 

Sammensætning af kagen 

Læg en lagkagebund i en form på den plade, kagen skal serveres på.

Kom jordbærmousse på. Derefter endnu en lagkagebund, så hvid chokolademousse og slut af med en lagkagebund.

Læg film over og stil den i køleskabet i mindst 4 timer, men helst natten over.

Du kan bruge en alm. springform eller en rigtig lagkageform, så kagen bliver højere.

Smør kagen op med en spartel eller smørkniv. Stil kagen i køleskabet i 10 min, så cremen stivner. Smør gerne din kage op et par gange så den bliver fin og jævn. 

Rul din fondant ud til den passer til din kage, hvis der kommer luftbobler kan du punktere dem med en tandstik. 

Når du skal pynte din kage, kan du tage en rest smørcreme, pisk gerne noget mere flormelis i den så den blive dejlig fast til at kunne sprøjtes ud i mønstre. Lav en fin kant forneden rundt om kagen for at evt. skjule den grimme kant og hvis der er huller osv.

 Når du skal sætte din fondantpynt fast kommer du lidt vand på der den skal sidde fast på kagen, du kan også bruge æggehvider. 

Kagen har godt af at stå på køl nogle timer inden den serveres.