Viser opslag med etiketten i ovnen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten i ovnen. Vis alle opslag

mandag den 14. september 2015

Efterårs biksemad med kålpølser


Nu skal vi til at have fat i alle de "tunge" retter og der indgår rodfrugterne. Det her er en dejlig  smagsfuld, farverig og mættende biksemad med kålpølse som virkelig smager fantastisk og med et spejlæg til så bliver det ikke bedre. 


Efterårs biksemad med kålpølse
4 personer 

4 æg

solsikkeolie til stegning 
4 mellemstore kartofler 
2 sweet potato 
3 løg
1 grøn peberfrugt
1 gul peberfrugt 
1/4 af en hokkaido græskar
salt
peber 
4-5 kålpølser



  • Skær alle ingredienserne i grove stykker og steg dem af på en pande med olie. Steg gerne tingene over flere omgange så de får en stegeskorpe og ikke bliver "kogt" 
  • Slut af med at steg pølserne af på panden og bland det hele sammen i et fad med salt og peber, sæt det i ovnen på 200 grader i ca. 20-25 minutter. 
  • Inden servering spejler du æggene og servere dem til. 




onsdag den 19. august 2015

Portobello burger med pesto, cheddar ost og bagte tomater




Vegetarburger med smag i. Hvis du står og vil prøve noget nyt og vil skifte burgerbøffen ud med noget andet, så vil jeg klart anbefale portobellosvampe, som du kan fylde mange lækre ting i og bage dem i ovnen. 



Portobello burger med pesto, cheddar ost og bagte tomater
2 personer - 4 burger 

4 burgerboller
4 portobello svampe
1 pose cheddar ost
90-100 g grøn pesto 
1 hjertesalat
2 tomater 
 timian 
12 skiver agurk 
cremefraiche dressing 


  • Skær tomaterne i skiver og sæt dem på en bageplade med bagepapir og drys dem med timian og pensel lidt olie på. Bag dem midt i ovnen på 200 grader til de er blevet gyldenbrune. 
  • Fjern stokken fra svampene og kom pesto i dem og en lille håndfuld ost i hver svamp. Bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter på 200 grader. 
  • Rist burgerbollerne. 
  • Sammel din burger ved at kom dressing på bunden af bollen, salat, den fyldte svamp, agurk og de bagte tomater.



torsdag den 25. juni 2015

Æg, bacon og asparges i ovnen


Når det skal være hurtig, nemt og lækker på en gang. De 3 ting er som skabt for hinanden og kan både spises til morgenmad eller som en nem aftensmad, sammen med et lækkert stykke brød. 

Æg, bacon og asparges i fad 
2 personer 

4 æg 
8-10 grønne asparges 
1 pakke bacon i skiver
smør til at smøre fadet med


  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Smør et stort fad med smør.
  • Fordel bacon og grønne asparges ud i fadet og sæt den i ovnen og steg til baconen næsten har fået nok. 
  • Slå æggene ud i fadet og sæt den i ovnen igen til æggene har fået nok. 




fredag den 27. marts 2015

Bruschetta - 3 nemme slags på 20 minutter

3 hurtige Bruschettaer  
 

Når det både skal være nemt og lækkert på en gang. Bruschetta kan passe ind i mange anledninger og man kan lave utrolig mange lækre udgaver. Man kan nemt lave dem til en lille hygge aften med nogle venner, eller som en forret. Man kan også bare lave og spise dem fordi de smager skønt.


Bruschetta
2 personer ca.12 stk 

1 bruschetta ellers kan du også anvende ciabattabrød
rød og grøn pesto 
1-2 tomater, i skiver 
ca.8-10 cherrytomater 
1 rødløg 
1 spsk citron saft 
1 avokado 
2 bøffelmozzarella, skåret i skiver 
ca.5-6 friske blade basilikum, hakket groft 

  • Skyl og skær cherrytomater i kvarte stykker. 
  • Snit løg i tern og bland det sammen med cherrytomater i en lille skål sammen med citronsaft og basilikum. 
  • Skær avokadoen i tern.
  • Skær mozzarellaen i skiver.
  • Skær brødet ud i ca.12 skiver og kom dem på en bagerist med bagepapir.
  • Fordel rød og grøn pesto på brødskiverne som det nu passer dig hvad du vil have flest med. Kom 1 skive mozzarellaost på hver af brødene, kom en skive eller 2 tomater på nogle af dem og sæt dem i en forvarm ovn på 200 grader til osten smelter og begynder at tage lidt farve. 
  • Når de er færdig fordeler du tomat-mixet og avokadoen på dem som du ønsker skal være med. 
  • Jeg lavede 3 slags: Nogen med rød pesto, ost og avokado - Grøn pesto, ost og tomat-mix og så nogen med grøn pesto, ost og tomatskiver. 



torsdag den 12. marts 2015

Laks i fad med kokosmælk og grønsager

Lækker saftig laks i fad med kokosmælk og grønsager  dertil perlespelt 

En rigtig lækker måde at spise laks på og har en dejlig mild smag af kokos. Det er også en børnevendelig ret vil jeg sige, da den ikke smager af fisk på den måde at det går ind og overtager smagen fra alle de andre ting. Der til har jeg valgt at servere perlespelt da synes de smager skønt og er lidt mere grov i det uden at det bliver for voldsomt, men stadig er en blød kerne der ikke er hård at tygge. Jeg vil bestemt vælge perlespelt til flere af mine retter hvor jeg normalt vil bruge ris. Retten tager ikke særlig lang tid at lave og er en god hverdagsret med farver på. 


Laks i fad med kokosmælk og grønsager
3-4 personer

4-6 stykker laks 
1½ peberfrugt, gerne rød og gul, i grove tern
1 løg, i tern
1-2 spsk olie 
1-2 håndfulde spinat 
1 dåse kokosmælk 
2 spsk tomatpuré 
2 tsk paprika 
1 dl fløde, kan erstattes af et andet mælkeprodukt 
1 grønsagsbouillonterning 
2 dl vand 
 salt
peber 
10-12 cherrytomater 
Jævn evt. sovsen til med lidt majsstivelse blandet op med koldt vand

Hvis du har en økologisk citron til at ligge kan du evt. rive til over laksen som passer rigtig godt til den. 

Server gerne med perlespelt eller perlebyg der til som anvist på pakken 

  • Gør alle grønsagerne klar,  hvis der er skin på laksen fjernes det ved at føre en kniv ned mellem kødet og skinnet med den skarpe side ned mod skinnet. Kom laksen op i et fad.
  • Svits løg af i lidt olie til de bliver gyldne 
  • Tilsæt tomatpuré og lad det svitse med hurtig og kom fløde, kokosmælk,vand, grønsagsbouillonterning og paprika i og lad det simre 5 minutter mens du rør rundt. Smag til med salt og peber. 
  • Kom et par håndfulde spinat i og rør det rundt i sovsen, jævn evt. din sovs lidt til. 
  • Kom peberfrugt i grove tern over laksen og så sovsen ud i et jævnt lag og så til slut kommer du cherrytomater oven på. 
  • Kom fadet ind i en forvarm ovn på 200 grader i ca.30-35 minutter 
  • Imens koger du den mængde perlespelt du skal bruge, det tager ca.15-20 minutter og skal koge i rigeligt vand med salt. Vandet skal hældes fra når det har kogt. 


 

tirsdag den 10. marts 2015

Tyrkisk pide

Tyrkisk pide med feta og persille 

En af mine yndlingsretter er Tyrkisk pide, de laves både med en kødsovs og som man ser her med feta. Jeg er så heldig at have fået vist af nogle søde mennesker hvordan disse laves og det er faktisk ikke så svært. Jeg mindes at jeg ofte også fik dem på restaurant nede i Tyrkiet hvor jeg har været en del gange. Det kan godt minde om en slags pizza da det er en pizzadej der bruges. Man skal ikke blive skæmt af fetaost da den er dejlig cremet og lidt saltet, brug helst gerne en tyrkisk fetaost da de altså er lækrest til disse. 


Pide med feta og persille 
ca. 3-4 stk 

25 g  gær 
3 dl lunken vand 
1 spsk. olivenolie eller solsikkeolie 
½ tsk salt 
1 tsk sukker
400-500 g pizzamel 

500-600 g Tyrkisk fetaost, fået i sådan nogle store dåser og skal skæres ud i små tern
1 potte persille 

Solsikkeolie til pensling (En hvidløgsolie er rigtig god, hvor du presser lidt hvidløg i olien og lader den trække lidt ) 

Server gerne en lækker tomatsalat der til samt lidt bladgrønt 
  • Opløs gæret i lunken vand
  • tilsæt sukker, salt og olie og rør det ud til sukker og salt bliver opløst
  • Rør lidt mel i af gangen til du får en fin og glat dej der ikke klistre alt for meget, den skal være så du lige kan ælte den uden at den sidder fast i bordet. 
  • Sæt dejen til hævning 1 time
  • Del dejen i 3-4 potioner og rul dem ud til en størrelse på ca. 38 cm lang og 14 cm bred
  • Bland hakket feta i små tern og persille og kom på som vist på billedet og fold så enderne sammen og vip sidene lidt ind på midten uden at lukke den helt sammen. 
  • Bag dem midt i ovnen på 2oo grader i ca. 20-25 minutter 
  • Når de kommer ud af ovnen pensler du dem med solsikkeolie eller en olie med presset hvidløg i, hvis man kan lide det. 

  

fredag den 13. februar 2015

Vegetar lasagne

Smagfuld vegetar lasagne 

Endnu engang har jeg fået lavet en fantastisk lækker kødfri lasagne som er sprængfyldt med grønsager og cremet mornaysovs der har fået lidt muskatnød. Den er rigtig god hvis man vil prøve at spring ud i en lasagne uden kød, for kødet er skiftet ud med soy4you som er med til at give den lidt samme konsistens og fylde som hakket oksekød gør. 


Vegetar lasagne 
4 personer 

2 spsk olie
2 løg, hakket fint
7 champignoner, skåret i små tern
1 stor rød peber, skåret i små tern
1½ gulerod, skåret i små tern
1 lille porre, skåret i små tern
1 lille rødbede, i tynde skiver
1 dåse hakket tomater
1 stor dåse tomatpuré 
1 grønsagsbouillonterning 
70 g mørk soy4you granulat 
1 tsk hvidløgs granulat  eller pulver 
1 tsk paprika 
1/3 tsk cayennepeber (kan undlades hvis den ikke skal være lidt stærk) 
1/3 tsk stødt spidskommen 
1 liter vand 
1 spsk majsstivelse 
2 spsk koldt vand
salt 
peber

ca.½ pak pastaplader + -
2½ dl mornaysovs 
½ tsk stødt muskatnød 
et par håndfulde revet ost til toppen
1-2 tomater, i skiver til at komme oven på 


  • Star med at gør alle grønsagerne klar og stil alting an på bordet
  • Varm olie op i en stor gryde og svits løg af i 3 min 
  • Svits svampene, porrer, rød peber og gulerødder af i 5 minutter på høj varme
  • Tilsæt tomatpuré og hakket tomater og rør det godt sammen
  • Tilsæt vand, grønsagsbouillonterning, soy4you og alle krydderierne og lad det simre, 10-15 minutter mens du rør med jævne mellemrum
  • Rør majsstivelse sammen med 2 spsk koldt vand og jævn sovsen 
  • Smag det til med salt og peber
  • Smør et fad med olie eller smør og kom lidt grønsagssovs i bunden og kom et lag pastaplader over og kom et nyt lag med grønsagssovs på. Jeg lavede min i 4 lag og sluttede af med grønsagssovs hvor jeg holder mornaysovs der er blandet med muskatnød over og så kommer jeg tynde skiver rødbede oven på. 
  • Jeg giver den lige 25 minutter i ovnen på 200 grader og tager den ud og kommer ost på toppen i et fint lag og så skive skåret tomater, så giver den endnu 20 minutter på 200 grader. 
  • Tjek evt. med en tandstik om pladerne er hårde og hvis ikke så tag lasagnen ud af ovnen og lader den stå 5 minutter, så den lige kan sætte sig lidt. 
Server lasagnen med forskelligt blandet salatblade 






tirsdag den 10. februar 2015

Macaroni and cheese

Macaroni & cheese med broccoli 

En rigtig nem og hurtig ret som smager fantastisk hvor selv børnene kan være med og helt sikker også vil elske den. Den er dejlig cremet i konsistensen og smelter næsten på tungen. 
Den fik lige et skud af nogle små broccoli buketter som var med til at løfte retten lidt og så elsker jeg også bare broccoli :)


Mac & cheese 
ca.3-4 personer 

350 g macaroni 
50 g smør
2 spsk mel 
1 tsk sennep 
4,5 dl mælk 
175 g cheddar ost (1 pose) 
150 g gouda ost ( 1 pose ) 
100 g broccoli i små buketter 
salt
peber
rasp til at drysse over 


  • Smelt smørret i en gryde og pisk 2 spsk mel i til det bliver fint og jævnt
  • Tilsæt lidt af mælken og pisk det på jævn varme til alt mælken slipper op og lad sovsen små koge i 5 minutter mens du rør godt rundt og kom sennep i
  • Begynd at kog macaroni, de skal stadig have lidt bid så husk at hold øje med dem. Det tager ikke så lang tid
  • Hæld alt osten i sovsen og lad det smelte helt ud mens du rør godt i det så det ikke brænder på i bunden. 
  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Kværn frisk peber i ostesovsen og lidt salt og smag den til
  • Kom broccoli i ostesovsen
  • Når macaroni er færdig hælder du vandet fra og hælder ostesovsen over og rør det rundt og hælder det over i et smurt fad, drysser rasp ud over og sætter den midt i ovnen på 200 grader i 25-30 minutter. 
  • Server den straks når den er kommet ud af ovnen 






fredag den 16. januar 2015

Fadkoteletter

Koteletter i fad med rød karry
 kokosmælk & grønsager

Så fik koteletterne lige et nyt twist i fadet. De hakkede tomater blev lige skiftet ud med rød karry og den store mængde af fløde bliv skiftet ud med kokosmælk. Den er dejlig stærk uden at den brænder i hele munden og så smager man kokosmælken til sluk samt de lidt søde grønsager der er der i. Det hele spiller bare rigtig godt med sammen og der til servere jeg nogle jasminris som også er fyldt med smag forhold til andre ris sorter og er derfor også en af mine yndlings ris. 


Koteletter i fad 
2 personer 

4 koteletter 
1 spsk olie 
1 stor gulerod, skåret i små grove stykker 
1 rød peber, i strimler 
½ gul peber, i strimler
2 rødløg, i halve grove skiver 
2 fed hvidløg, i grove tern
1 dåse babymajs, i grove stykker
2 tsk rød karry 
1 stor dåse kokosmælk 
1½-2 dl fløde 
salt 
peber 

Serveres med jasminris som koges efter anvisning på pakken

  • Start med at rens, skyl og skær alle grønsagerne og have det hele klar.
  • Varm en pande op med 1 spsk olie, krydder koteletterne med salt og peber.
  • Steg dem gylden på begge side og kom dem op i et fad, en stegeso kan også bruges
  • Kom løg og hvidløg på panden og steg dem kort i 2-3 minutter og hæld dem over koteletterne og så kommer du babymajs, gulerødder og peberfrugt oven på. 
  • På den varme pande kommer du rød karry som lige svites af ½ minut og så kommer du kokosmælk i og rør det godt sammen og tilsætter fløde og lader det små simre 5 minutter. Smag det evt. til med salt, peber, lidt sukker og fløde hvis du synes det er alt for stærk eller derimod synes den er for mild, så tilføj lidt mere rød karry.  
  • Hæld sovsen over kødet med grønsagerne og sæt det ind i ovnen på 200 grader i 1 time, gerne mere. 
  • Kog risene som anvist på pakken og server til. 


onsdag den 14. januar 2015

Herre lasagne

 Herre lasagne med bacon og rødvin

En smagfuld lasagne som de fleste mænd nok godt vil sætte tænderne i. Den sætter ens smagsløj lidt på eventyr og så den blød og cremet med overraskelser af bacon du finder der i. Den bider lidt på tungen og så er den rundet af med lidt rødvin som spiller rigtig godt sammen med alle ingredienserne og den røget bacon. Så hvis du vil førkæle dig selv lidt som mand eller kvinden som vil overraske manden lidt så kunne du hoppe ud i den her lasagne. Der til har jeg lavet en lækker grøn quinoa salat.


Herre lasagne 
4 personer 

Kødsovs

500 g hakket oksekød 
200 g røget bacon i tern, eller alm. bacon i tern
1 spsk olie
2 rødløg, hakket i tern
2-3 fed hvidløg, presset
1 gulerod, skåret i meget små tern
1 rød peber, skåret i meget små tern
1 stor dåse tomatpuré
1 dåse hakket tomater
1 tsk paprika rosé,  eller alm. paprika
1 tsk cayennepeber, hvis den ikke skal være for stærk så nøjes med ½ tsk
1 tsk hvidløgs granulat, eller ½ tsk hvidløgspulver 
6 dl vand
3 dl mælk 
Sjat rødvin, ca. ½-1 dl prøv at smag dig frem evt. 
salt
peber

1 spsk majsstivelse 
2 spsk koldt vand 

Pastaplader ca.12-16 stk,  alt efter hvor stor dit fad er som du bruger til lasagne 
Valgfri smagfuld revet ost  

  • Start med at skyl og skær alle grønsagerne og hav dem klar
  • Kom bacon op i en stor gryde sammen med olie og steg det gyldent 
  • Svits løget og hvidløg med til de bliver klare og svits hakket oksekød med i til det hele er brune af. 
  • Kom rød peber og gulerødder i og steg det med ca.5 minutter på hård varme mens du rør godt rundt. 
  • Kom tomatpuré i og rør det ud og tilsæt de hakkede tomater og rør det godt sammen 
  • Tilsæt mælk og vand 
  • Kom alle krydderierne i og lad det hele koge små 10 minutter og tilsæt en sjat rødvin hvis du har lidt til at stå. Lad det simre endnu små 5 minutter
  • Jævn sovsen lidt til med majsstivelse der er blandet op med koldt vand og rør det i og lad det småkoge 2 minutter mens du rør godt rundt, smag til med salt og peber. 
  • Smør et fad med lidt olie og start med at kom lidt kødsovs i og så kom pastaplader oven på og så kødsovs igen. Jeg lavede min med 4 lag og sluttede af med kødsovs.
  • Sæt den i en forvarm ovn på 200 grader i ca. 45 minutter, i ca. halvvejs af tiden kommer jeg ost på og giver den resten af tiden til osten lige bliver gyldent. 
  • Lad den stå 5 minutter inden den serveres så den kan få lov at sætte sig lidt og blive fast. 
    

fredag den 19. december 2014

Kylling i æblecider

Kylling i æblecider med svampe og løg
En rigtig lækker simmerret som passer sig selv i ovnen. Æblecider er rigtig godt sammen med svinekød, men det smager også rigtig lækkert sammen med kylling og passer godt sammen med de andre ingredienser. Retten spises sammen med ris, jeg fortrækker vilde ris som har lidt mere bidt og synes bare de passer perfekt til denne her lidt "vilde" ret. 


Kylling i æblecider 
4 personer 

4 kyllinge over/underlår (der sidder sammen)
2 spsk olie
2 løg, skåret i små både
3 fed hvidløg, hakket groft 
250 g brune svampe, eller alm. hvide champignoner, skåret i halve og de store i kvarte stykker
2 dl æblecider 
 2½ dl hønsefond 
2 tsk tørret timian 
2 stk. laurbærblade 
½ dl fløde 
2 spsk Majsstivelse
1 spsk vand 
salt 
peber  

Server med vilde ris til og et godt stykke brød

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Skyl,rens og snit alle grønsagerne og sæt dem til side
  • Varm en stor pande op med olie og steg kyllingen gyldenbryn på begge sider og kom dem op i et stort fad, gerne en stegeso.
  • Kom løg, hvidløg og svampe på panden og steg den af i ca.5 minutter til de får lidt farve på hård varme. 
  • Tilsæt æblecider og lad det simre 3 minutter.
  • Kom hønsefond i og alle ingredienserne og lad det simre 6-7 minutter 
  • Hæld fløden i og smag til med salt og peber 
  • Bland vand og majsstivelse sammen og jævn sovsen lidt. 
  • Hæld det hele over kyllingen og sæt det midt i ovnen i 1 time og 20 minutter. 

søndag den 14. december 2014

Rester med hamburryg

Hyg med rester af hamburryg 
En super lækker ret med rester fra hamburryggen fra dagen før og du slipper for madspild. Jeg kiggede i køleskabet og fandt nogle meget basale ting som de fleste nok også har i sit køleskab og det passer bare perfekt ned i denne her ret som er lige til at komme i ovnen. Og ja tænk at rester kan smage så fantastisk og du vil sammentiedig have lavet en ny ret ud af dine rester :) 


Hamburryg i fad med grønsager og fløde 
2-3 personer 

3-4 tykke skiver kogt hamburryg (rester fra dagen før)
3 kartofler, i grove tern  
1 stor gulerod eller 2 alm. I grove tern 
12 champignoner, i kvarte stykker 
1 løg, i små både 
3 dl fløde
1 dl mælk 
1 tsk stødt muskatnød 
1-2 håndfulde revet ost, bestemmer selv hvilken 
salt 
peber 


  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Skræl og skær alle grønsagerne i grove stykker og kom op i et ildfastfad 
  • skær hamburryggen i store grove tern og kom oven på grønsagerne 
  • Drys muskatnød udover i et jævnt lag og lidt salt og peber 
  • Hæld mælk og fløde udover 
  • Drys ost på toppen 
  • Sæt fadet midt i ovnen i 1 time og 10 minutter 
  • Hvis du vælger at lave det i en stegeso ligesom mig så tag låget af de sidste 10 minutter for at det kan få lidt farve på toppen 
Server retten med et godt stykke brød til




lørdag den 29. november 2014

Fish pie

 Himmelsk Fish pie 
En super lækker og smagfuld fiskeret som også børn vil kunne lide. Jeg synes det er en rigtig hyggeret og en lækker måde at spise fisk på. Den indholder en masse sprøde grønsager, lys fisk, en lækker sauce og til slut med et låg af fløjlsblød kartoffelmos med et hint af muskatnød. 
Der til vil en skefuld lækre søde ærter sætter prikken over i'et. 


Fisk pie 4 personer 

Kartoffelmos 

5 store bagekartofler 
2 spsk smør
½ dl mælk, fløde er også godt 
smag til med salt, peber og muskatnød 

Sauce med grønsager 

1 spsk olie
2-3 gulerødder
1 lille pastinak 
1 løg
2 dl fløde
1 dl mælk 
1 tsk stærk sennep 
2-3 spsk citronsaft (kan undlades)  
salt
peber

450-500 g hvid fisk, fx lyssej, kuller eller torsk 
ca.250 g frisk spinat (frosent kan også bruges, optøet) 

Server evt. dampet ærter til

  • Start med at skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker og kog dem møre.
  • Varm en dyb pande eller en gryde op med olie og svits løg, gulerødder og pastinak af et par minutter. 
  • Tilsæt mælk og fløde og lad det småkoge 5 minutter mens du rør rundt. 
  • Tilsæt sennep og citronsaft og smag til med salt og peber. 
  • Når kartoflerne er kogt møre moser du dem med en gaffel eller piskeris og tilsætter mælk/fløde, smør og smager til med salt, peber og muskatnød. 
  • Kom fisken op i et fad ud i et jævnt lag. 
  • Fordel det skyllet spinat udover. 
  • Hæld grønsags-saucen ud over og til sidst et fint og jævnt lag af kartoffelmos. 
  • Kom fish pien i ovnen på 200 grader i ca. 30-35 minutter og til når kartoffelmosen får en gylden overflade. 

Server med dampet ærter til, velbekomme. 



søndag den 23. november 2014

Rødbedefrikadeller og bagte rodfrugter

Rødbede/hytteost frikadeller med bagte rødder og bulgur
Nu hvor vi har fat i de lækre rodfrugter kan vi jo godt få dem til at smage himmelsk endnu engang. Der bliver lavet mange frikadeller ude i de danske hjem og når vi alligevel har fat i frikadellefarsen og måske skifter den ud med kylling hvorfor så ikke lige pifte den lidt mere op og giv dem lidt farve også. De her frikadeller er utrolig lækre og rødbeden passer rigtig godt ind sammen med hytteosten som gør dem saftige og man får sådan nogle små overraskelser af små "ostepakker" når man spiser dem. Rodfrugt blandingen er også rigtig lækker da rødderne er blevet vendt i en dressing og bagt i ovnen i mundrette stykker og passer rigtig godt sammen med frikadellerne. 

Rødbede/hytteost frikadeller ca.12 stk 

1 pakke hakket kyllingkød (svinekød kan også bruges) 
150 g rødbede, groftrevet 
1 lille løg, hakket fint 
1 fed hvidløg, presset
1 æg
2 spsk. havregryn 
½ tsk. stærk sennep 
130 g hytteost 
salt 
peber 
Olie til stegning 

Rodfrugtblanding 

2 dl bulgur, kogt som anvist på posen 
1 kg blandet rodfrugter: Gulerødder,rødbede, pastinak, kartofler og rødløg
Marinade 
½ dl solsikke olie 
1 spsk. sirup eller honning af en art
½ spsk. stærk sennep 


Tænd ovnen på 225 grader
Rens rodfrugterne og skær dem i mundrette stykker, vend dem i marinaden og kom dem ud på en bageplade med bagepapir og sørg for de ligger godt spredt ud. 
Bag dem midt i ovnen ved 225 grader til de begynder at få farve og er blevet møre, du kan tjekke efter ved at stikke en gaffel i og hvis de ikke er hårde mere er de færdig. Det tager ca.30-40 minutter.

Lav bulguren som anvist på posen, lad dem stå og køle lidt af når de er færdig og rør dem løs med en gaffel. Bland rødfrugterne sammen med bulgur når de er færdig. 

Rør kyllingfarsen sej med salt. 
Tilsæt løg, hvidløg, revet rødbede, sennep og peber og rør det godt sammen.
Rør det godt sammen med ægget, tilsæt gryn og bland det godt.
Vend hytteosten i farsen, uden at rør det for hårdt sammen og sæt det på køl i 10 minutter.
Kom olie på en varm pande og form 12 frikadeller med en spiseske og vend dem når de er begyndt at blive brune og steg dem færdig. Tjek dem evt. efter ved at skær en over hvis du er i tvivl om hvornår de er gennemstegt. De skal stege på middelvarme.
Du kan evt. komme dem i et fad og lad dem blive varmen igennem i ovnen på 200 grader.

P.S. vær ikke bange for rødbeden, de smager ikke af det som du måske tror, velbekomme :)