Viser opslag med etiketten Pizzadej. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pizzadej. Vis alle opslag

tirsdag den 10. marts 2015

Tyrkisk pide

Tyrkisk pide med feta og persille 

En af mine yndlingsretter er Tyrkisk pide, de laves både med en kødsovs og som man ser her med feta. Jeg er så heldig at have fået vist af nogle søde mennesker hvordan disse laves og det er faktisk ikke så svært. Jeg mindes at jeg ofte også fik dem på restaurant nede i Tyrkiet hvor jeg har været en del gange. Det kan godt minde om en slags pizza da det er en pizzadej der bruges. Man skal ikke blive skæmt af fetaost da den er dejlig cremet og lidt saltet, brug helst gerne en tyrkisk fetaost da de altså er lækrest til disse. 


Pide med feta og persille 
ca. 3-4 stk 

25 g  gær 
3 dl lunken vand 
1 spsk. olivenolie eller solsikkeolie 
½ tsk salt 
1 tsk sukker
400-500 g pizzamel 

500-600 g Tyrkisk fetaost, fået i sådan nogle store dåser og skal skæres ud i små tern
1 potte persille 

Solsikkeolie til pensling (En hvidløgsolie er rigtig god, hvor du presser lidt hvidløg i olien og lader den trække lidt ) 

Server gerne en lækker tomatsalat der til samt lidt bladgrønt 
  • Opløs gæret i lunken vand
  • tilsæt sukker, salt og olie og rør det ud til sukker og salt bliver opløst
  • Rør lidt mel i af gangen til du får en fin og glat dej der ikke klistre alt for meget, den skal være så du lige kan ælte den uden at den sidder fast i bordet. 
  • Sæt dejen til hævning 1 time
  • Del dejen i 3-4 potioner og rul dem ud til en størrelse på ca. 38 cm lang og 14 cm bred
  • Bland hakket feta i små tern og persille og kom på som vist på billedet og fold så enderne sammen og vip sidene lidt ind på midten uden at lukke den helt sammen. 
  • Bag dem midt i ovnen på 2oo grader i ca. 20-25 minutter 
  • Når de kommer ud af ovnen pensler du dem med solsikkeolie eller en olie med presset hvidløg i, hvis man kan lide det. 

  

onsdag den 11. februar 2015

Vegetar pizza

Vegetar pizza med salat og pesto 

Vegetar pizza behøver ikke at være kedelig, det kan ren faktisk godt smage utrolig lækkert hvis du gør lidt for det og det kræver faktisk ikke særlig mange ting, for det handler bare om at finde de helt rigtige grønsager som smager skønt sammen og tilberedelsen har også lidt at sige. Jeg har lavet en meget enkelt pizza som har rigtig meget smag og bunden er er tynd og sprød hvilket jeg bedst kan lide ved en pizza. 


Vegetar pizza
2 stk. alm. runde pizza størrelse 

Pizzadej

25 g gær 
3 dl lunkent vand 
1 spsk olivenolie 
1 spsk sukker 
½ tsk salt 
500 g pizzamel 

Tomatsovs

1 dåse hakket tomater, gerne en god en af slagsene ( Jeg har været så heldig at få nogle lækre flået tomater af en anden madblogger for at prøve dem at, og de er gude skønne! )
2 spsk olie
1 løg, hakket i tern
1 fed hvidløg, hakket i små tern 
1 tsk paprika rose
1½ spsk tørret oregano
salt & peber
lille smule sukker hvis 

Fyldet

1 spsk olie
2 store løg, skæres i halve tykke ringe
1 stor rød peber, skæres i grove stykker 
en pose god revet ost 

Blandet salat 
Grøn pesto

  • Opløs gæret i lunkent vand. 
  • Tilsæt sukker, olie, salt og bland det til sukker og salt er opløst.
  • Tilføj lidt mel af gangen til det hele slipper op. Når du ikke kan røre i dejen mere med en træske tager du dejen ud på et meldrysset bord og ælter den, måske skal det have lidt mere mel for det ikke klistre fast til hænder og bordet.
  •  Lad dejen hæve 1 time, gerne mere hvis der er tid til det.
  •  Når dejen har hævet skal du ikke prikke i den, men vippe det ud på bordet og del den i to potioner. Du skal ikke ælter i dejen, da den er lettere at rulle ud end hvis du har æltet i den.
  •  Klip noget bagepapir ud som passer til din pizzasten, du kan også bage den på en bageplade, den skal så bare være i ovnen og blive varm ind til du smider din pizza over på den for at få en sprød bund. 

  • Kom olie op i en kasserolle og varm op og svits løg og hvidløg af 3 minutter. 
  • Tilsæt hakket tomater og lad det simre 3 minutter. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det simre 5 minutter og smag til med Sukker,salt og peber. Lad det køle af til du skal bruge den. 

  • Varm en pande op med olie og svits løg og rød peber af til det får lidt farve 

  • Tænd ovnen på det højeste den kan stå på med bagestenen eller pladen i ovnen. Stenen har godt af at stå og blive varm i en ½ time.
  • Når du har rullet din pizza fin og rund ud, tager du en lille skål med vand og dypper fingerne og ruller en lille kant rundt om pizzaen, du skal have fugtige fingre mens du gør det. 
  • Kom tomatsovs ud i et fint og jævnt lag, revet ost, blandingen med løg og peberfrugt og til slut et fint lag ost. 
  • Tag pizzastenen ud af ovnen og kom pizzaen over på stenen og bag den midt i ovnen i ca. 15 minutter, til kanten er blevet fin gylden og du kan banke med en negl og den lyder hul/sprød. 
  • Kom lidt blandet salat på pizzaen og pesto rundt omkring og server den straks 


torsdag den 18. september 2014

Pepperoni pizza

Hjemmelavet pepperoni pizza bagt på bagesten
Nu har jeg drømt i et par dage nu om en rigtig "ulækker" pepperoni pizza, ligesom dem man ser i amerikanere film/serier. Godt med ost og så bare en masse pepperoni. Det blev så opfyldt i dag den drøm. Er begyndt at kun lave mine pizzaer på min elskede bagesten. Man får simpelthen bare den sprødeste pizza ever.....Jeg tilføjede til stødt koriander i dejen, som giver den en helt fantastisk krydret smag og duft.

Pizzadej (2 stk) 
25 g gær 
3 dl lunkent vand 
1 spsk olivenolie 
1 spsk sukker 
1 tsk stødt koriander
½ tsk salt 
500 g pizzamel 

175 g cheddarost 
200 g revet mozzarellaost 
1 pakke pepperoni 

Tomatsovs 
1 spsk olivenolie 
1 d hakket tomater 
1 d tomatpure 
2 fed hvidløg, presset 
1 mellem stor løg, hakket fint 
1 tsk paprika rose 
1/3 tsk hvidløgs granulat 
1½ spsk tørret oregano 
1 tsk sukker 
salt & peber 

Opløs gæret i lunkent vand. 
Tilsæt sukker, olie, salt og stødt koriander og bland det til sukker og salt er opløst.
Tilføj lidt mel af gangen til det hele slipper op. Når du ikke kan røre i dejen mere med en træske tager du dejen ud på et meldrysset bord og ælter den, måske skal det have lidt mere mel for det ikke klistre fast til hænder og bordet. Lad dejen hæve 1 time, gerne mere hvis der er tid til det. Når dejen har hævet skal du ikke prikke i den, men vippe det ud på bordet og del den i to potioner. Du skal ikke ælter i dejen, da den er lettere at rulle ud end hvis du har æltet i den. Klip noget bagepapir ud som passer til din pizzasten, du kan også bage den på en bageplade, den skal så bare være i ovnen og blive varm ind til du smider din pizza over på den for at få en sprød bund. 

Kom olie op i en kasserolle og varm op og svits løg og hvidløg af 3 minutter. Tilsæt tomatpuré og hakket tomater og lad det simre 3 minutter. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det simre 5 minutter og smag til med Sukker,salt og peber. Lad det køle af til du skal bruge den. 

Tænd ovnen på det højeste den kan stå på med bagestenen eller pladen i ovnen. Stenen har godt af at stå og blive varm i en ½ time.

Når du har rullet din pizza fin og rund ud, tager du en lille skål med vand og dypper fingerne og ruller en lille kant rundt om pizzaen, du skal have fugtige fingre mens du gør det. 
Kom tomatsovs ud i et fint og jævnt lag, cheddarost, mozzarellaost og pepperoni. 
Tag pizzastenen ud af ovnen og kom pizzaen over på stenen og bag den midt i ovnen i ca. 15 minutter, til kanten er blevet fin gylden og du kan banke med en negl og den lyder hul/sprød. 



søndag den 25. maj 2014

Pizza m. skinke og ost

Pizza m. skinke og ost bagt på pizzasten
Der er ikke noget som en god hjemmelavet pizza bagt på pizzasten! Den giver sådan en dejlig sprød bund når pizzaen bliver bagt. Hvis man så også laver sin pizzadej med en god meltype, så smager den endnu mere fantastisk. Laver ofte pizza uden kød hvilket også smager fantastisk synes jeg. Men ind imellem kan der også snige sig lidt kød på, som den her simple skinkepizza :) 


Pizzadej 
500 g hvedemel tipo 00 kan også hedde pizzamel 
2,5 dl lunkent vand
20 g gær
2 spsk olivenolie 
1 spsk sukker 
½ tsk salt 

Smuldre gæret i en skål og tilsæt lunkent vand og rør det rundt til gæret er helt opløst. 
Tilsæt sukker og salt og rør til det også er opløst og tilsæt olie. Tilsæt lidt mel af gangen ind til det ikke klistre for meget mere til du kan begynde at ælte det på bordet. Ælt dejen rigtig godt til den bliver fin og glat. Sæt den til hævning i 1½ time meget gerne mere, har den ofte til hævning i 5-6 timer, jo længere jo bedre bliver den. Fugt overfladen med lidt vand og sæt den et lunt sted med et viskestykke over. Når dejen har hævet tager du den forsigtig op af skålen over på et meldrysset bord og deler dejen i 2 stykker. Du skal endelig ikke begynde at ælte i dejen da den bare bliver mere besværlig at rulle ud. Rul den ud til en rund tynd pizza eller hvordan du nu vil have den. Inden da har du sat din pizzasten i ovnen en ½ time før den skal bages, lidt under midten i ovnen og sat ovnen på det højeste den kan stå på. Når du har rullet din pizza fin og tynd ud ruller du en lille kant op hele vejen rundt i pizzaen. Du tager nu din pizzasten ud af ovnen uden at brænde dig og kommer din pizzadej over på og begynder hurtig at komme tomatsovs, ost, skinke eller andet fyld og slutter af med endnu et drys ost. Bager den midt i ovnen i ca.10-15 minutter til kanten er blevet fin gyldenbrun og hård når du banker på den med en negl. Drys med tørret oregano når den kommer ud 




mandag den 28. april 2014

Pizza

Ying & yang vegetar pizza 

Man behøver ikke altid at overøse sin pizza med kød for at den skal smage godt! Selv en vegetar pizza kan smage himmelsk. Ofte fortrækker vi hellere det frem for dem med kød når det er hjemmelavet. Synes det er hyggeligt at sidde med sin egen lille/mellem/store pizza efter hvor sulten man nu er :D Man kan dele den i 2 som jeg har valgt at gøre her da jeg synes begge sider smager fantastisk. Dog hælder jeg nok mest til den med pesto, hvilket kæresten faktisk også gør :) 


Pizzadej 

3 dl lunkent vand 
25 g gær
8 dl mel, (du bestemmer selv hvilken meltype, gerne noget italiensk af en art for at gøre den lækker )
1 tsk salt 
2 spsk olivenolie 
1 tsk sukker 

Rør gæret ud i det lunkent vand og tilsæt olivenolie 
Bland alle de tørre dele sammen og rør det ud i gæret. Tag det ud på bordet med lidt mel og ælt dejen fin og glat. Sæt dejen til hævning til den bliver dobbeltestørrelse. Tag den ud af skålen forsigtig, du skal helst ikke ælte for meget i dejen da den bliver sej at rulle ud. Sørg for du har godt med mel på bordet når du ruller den dej tynd. Jeg fortrækker en meget tynd bund. 
Du kan bage din pizza på en pizza sten eller kom din pizza på en brænd varm bradepande og bager den i ca. 15-20 min til kanterne bliver sprøde. 

Den ene halvdel har jeg kommet pesto, revet parmesanost, bøffelmozzarella og cherrytomater på og den anden halvdel har jeg lavet min yndlings tomatsovs, revet parmesanost og bøffelmozzarella.