Syltet grønsager
Der er ikke de grønsager som ikke kan syltes :)
Elsker syltet grønsager som tilbehør til mit mad. Så hvorfor ikke tage alle de grønsager man kan lide og så sylte dem på glas eller forære et lille glas væk til ens næremeste, det vil de helt sikkert sætte pris på :)
Nogen vil nok mene at det er lidt gammeldaws at sylte, men jeg hygger mig meget med det og så smager det jo dejligt.
Ved syltning er det kun fantasien, der sætter grænser. Det er udbredt at sylte agurkesalat og rødbeder, men det er også lækkert at hælde lagen over rødløg i skiver eller peberfrugter, cherrytomater og squash, i tynde skiver eller tern.
Her har jeg skåret gul/grøn squash og rød/gul peber
Squashen har jeg skåret på langs og fjernet kernerne, nogen kommer dem i en pose med lidt salt og lader stå og trække, men det har jeg ikke valgt at gøre her. Hvis jeg skulle lave asier ud af mine squash ville jeg gøre det og så lade det stå og trække et lille døgns tid. Skær dine grønsager i mundrette stykker :)
(Asier)
Når jeg skal lave en eddikelage, laver jeg den som jeg synes smager godt og hvad der passer til grønsagerne. Men hvis den ikke skal være for sur så brug rigelig med sukker gerne over 1 kg og så tilsæt vand også. Men smag til lidt efter lidt når du tilsætter sukker og vand i eddiken så får du den som du bedst kan lide den :) Og så skal du have atamon i og der står på flasken hvad for mængde du skal have i også når du skolder dine glas.
Syltet rødbeder
Her har jeg ca. 1,4 kg rødbeder som jeg koger i 45-50 minutter.
I forvejen har jeg skoldet nogle sylteglas med kogende vand og atamon som er konserverende.
Efter kogning af rødbeder lade jeg dem stå i kold vand til de er kølet lidt af så er de også nemme at "Smutte"
Når jeg har "smuttet" dem alle sammen skærer jeg dem ca. 4-5 mm tykke
og kommer i de skoldet glas og hælder den varme eddikelage i.
Og til sidst har jeg nogle glas med lækre syltet rødbeder :)
Velbekomme
Ingen kommentarer:
Send en kommentar