tirsdag den 19. september 2017

Laks i tomat fløde sovs




Frisk pasta med laks i tomat fløde sovs, nem og lækker ret til hverdagen. Den kan også sagten bruges til en romantisk middag, piftet op med lidt frisk basilikum og et glas vin til. 



Laks i tomat og fløde
3-4 per. 


450 g fersk laks

1 d. hakket tomat
1 moden tomat 
1 lille løg
2 fed hvidløg
1½ tsk tørret basilikum
1 grønsags bouillonterning  
2 dl fløde 
3 håndfulde frisk spinat

sukker
salt
peber 

1 pakke frisk pasta



  • Hak løg, hvidløg og tomaten og svits af i en gryde med lidt olie i 2-3 min.
  • Tilsæt dåsen med hakket tomater og basilikum og lad det simre 5 min og blend det hele med en stavblender så der ingen klumper er.
  • Tilsæt bouillonterning  og fløde, lad sovsen småsimre, smag den til med salt, peber og sukker. 
  • Fjern skindet fra laksen og steg den kort af på en pande med lidt olie og skær den ud i mundrette stykker, vend laksen forsigtig i sovsen sammen med grovhakket spinat. 
  • Kog pastaen 2 min og vend den i sovsen, forsigtigt så laksestykkerne ikke går for meget i stykker. 
  • Servere pastaretten med det samme. 





søndag den 17. september 2017

Brombærmarmelade




Sensommerens søde bær springer frem lige nu, som er svære at ikke plukke og spise. Forkæl dig selv igennem de kolde triste måneder ved at plukke disse lækre bær og lav marmelade ud af dem og forære et glas væk. 



Brombærmarmelade
ca. 5-6 små glas 


900 g brombær
1 dl vand
saft fra ½ citron
450 g rørsukker
1 vaniljestang
2 tsk rød melatin 
Atamon 

Du kan med ½ af marmeladen tilsætte lidt stjerneanis efter smag, det smager fantastisk med brombær. 

  • Skyl brombærene godt og kom dem op i en gryde med 1 dl vand, vanilje + stang og citronsaft og bring det op at koge i små 10 min. 
  • Tag gryden af varmen og blend det med en stavblender som du kan lide den, jeg er ikke til så mange hele bær.
  • Tag den tilbage på varmen sammen med sukker og lad det simre små 5 min, mens du skummer den af for urenheder. 
  • Bland rød melatin med et par tsk. sukker og rør det i og bærene.
  • Have skoldet, atamon skyllet glas klar.
  • Du kan også tilsætte lidt atamon i marmeladen for længere holdbarhed efter anvist på flasken.
  • Hæld den varme marmelade ned i glassene og luk dem til med det samme.
  • Når de er kølet af sættes de på køl eller et koldt mørk sted. 






Lakse lasagne




Lasagne med laks og spinat. En dejlig nem lasagne som er en god måde at få fisk ind i hverdagen og som også børnene ville kunne lide og så den dejlig nem. Andet fisk vil også kunne bruges i den. 


Lakse spinat lasagne
4. personer 


4-500 g fersk laks 
150 g frisk spinat ( frost kan også anvendes) 
500 ml - 1 karton mornaysauce m. muskat 
1 pakke frisk pastaplader ( alm. tørre kan også anvendes, dog skal du tilføje ekstra væde i form af lidt mælk/fløde, ca. 3 dl eller 1 dåse hakket tomater. 

1 pose revet gouda ost eller den du plejere at bruge oven på din lasagne. 



  • Fjern skindet fra laksen og skær den ud i 1-2 cm tykkelse. 
  • Skyl og hak spinaten groft. 
  • Kom lidt spinat i bunden af en smurt fad og så et lag pastaplade. Dernæst så mornaysauce, spinat og laks og gentag en gang til og slut af med mornaysauce og revet ost på toppen. 
  • Sæt den midt i en forvarm ovn på 200 grader i ca. 40 min.
  • Lad den stå og trække på bordet 5 min inden du skærer i den, så bliver den mere fast og nemmere at skære ud. 

Du kan sagten snitte nogle grønsager (gulerødder, knoldselleri, tomat) og komme i lasagnen så den får mere fylde og flere grønsager ind. 




lørdag den 16. september 2017

Chokolade roulade




En hurtig lækker chokolade roulade med flødeskum og brombærmarmelade. Når lysten til en hurtig lækker kage melder sig, så er det nok en af de hurtige kager man lave eller hvis der kommer uventet gæster, så kan den her hurtig laves.


Chokolade roulade 
m. flødeskum og brombærmarmelade.
Ca. 6. personer 


Bund:
140 g rørsukker 
4 æg
½ tsk vaniljesukker
knsp bagepulver
35 g kakaopulver
70 g hvedemel 

Fyld:
1/4 fløde
3-4 spsk brombærmarmelade eller en anden slags.


150 g mørk chokolade til overtræk 


  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Pisk sukker og æg sammen til det bliver tyk og luftigt.
  • Bland alle de tørre dele sammen og sigt i æggemassen og vend det sammen.
  • Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir og glat det ud, dejen skal være jævnt fordelt så det lige tyk lag over det hele.
  • Bag den midt i ovnen i ca. 8 min.
  • Når den er taget ud af ovnen drysser du lidt sukker udover og sætter et stykke bagepapir ovenpå og så vender du bunden rundt og over på der nye bagepapir.
  • Lad den ligge på køkkenbordet med en hårdt opvredet klud over sig i 2 min, træk så derefter bagepapiret forsigtig af bunden og lad den ligge og køle af.
  • Pisk imens flødeskummet, den skal være lidt fast.
  • Smør flødeskum ud på den afkølet bund og derefter marmelade på et lille stykke i den ene ende, det er den ende du starter med at rulle ind af.
  • Rul den forsigtig sammen uden at klemme for meget sammen på den. 
  • Smelt chokoladen og hæld over rouladen og sæt den på køl til den skal serveres. 




torsdag den 15. juni 2017

Grøn mayo dip





Ingen sprøde pomfritter eller brød uden den perfekte mayo.  
Jeg har endelig kommet frem til den lækreste mayo dip som jeg altid plejer at få på en restaurant der hedder CoccoBello i Randers, den passer bare perfekt til at sidde og dyppe sit brød, kiks eller pomfritter/kartofler i, men pas på den er vanedannende. 



Grøn mayo dip 
1 glas

7-8 spsk salatmayonnaise fra Kraft 
1 håndfuld frisk persille
2 tsk kapers 
2 fed hvidløg 
salt
peber 


  • Kom hvidløg, kapers og persille op i en minihakker og blend det sammen.
  • Kom mayonnaise i og blend det kort med.
  • Smag til med salt og peber.
  • Sæt det gerne på køl og trække ½-1 time før brug. 




onsdag den 14. juni 2017

One pot pasta







One pot pasta med kylling, svampe, spinat og bacon, lækker cremet ret. Fra alle ingredienserne havner i gryden går der kun 12-15 min til der er lækker aftensmad klar til servering, det bliver næsten ikke nemmere og du slipper for 100 gryder og pander, for du skal bare komme alle ingredienserne op i gryder og tilsætte den mængde væske efter opskriften og så på med låget.




One pot pasta med kylling, svampe, spinat og bacon 
3-4  personer 


280 g pasta
450 g kylling
½ rød peber + ½ grøn peber 
1 løg
1 fed hvidløg
100 g stegt bacon i tern 
150 g brune svampe 
3 spsk parmesanost 
4½ dl grønsagsfond 
1/4 L fløde
3 håndfulde frisk spinat 
salt 
peber 



  • Snit alle ingredienserne og kom det hele op i en gryde (undtagen spinat) og tilsæt væsken, rør det godt rundt. 
  • Lad det simre i ca. 12-15 min til pastaen har fået det den skal, rør i det nogle gange.
  • De sidste 5 min kommer du spinaten i og blander det sammen og server det den. 





tirsdag den 13. juni 2017

Grøn pesto




Basilikum-pesto til at blande i din pasta, kartofler, kylling, tapas eller oven på din salat.  Det altid lækkert at have sådan glas stående i køleskabet til at pifte en ret op med.