tirsdag den 23. juni 2015

Italiensk flutes


En flûte så lækker og sprød, et knagende godt brød. Lige som et italiensk flutes skal være og smage. Det kan virkelig godt betale sig at bage nogle lækre flutes selv til suppen eller bare som tilbehør til maden, det smager nemlig så vidunderligt. Man kan også tage dem med under armen og med på skovtur.
De her flutes er lækker bløde og fast inden i og har en dejlig sprød skorpe. Dejen er også velegnet til at lave snobrød af. 


Italiensk flutes 
4 stk 

20 g gær 
5 dl lunken vand 
180 g durummel 
ca.500 g tipo 00 mel 
1 tsk salt
1 tsk sukker 
3 spsk olie 


  • Opløs gæret i vandet.
  • Kom alle ingredienserne op i en stor skål eller i din rørmaskine og ælt det godt sammen. Hvis du bruger en rørmaskine så ælt gerne dejen i 8-10 minutter. 
  • Sæt dejen til hævning 1½ time et lunt sted med et viskestykke over. 
  • Tag dejen ud på et meldrysset bord og træk den ud til en stor firkant, du skal ikke ælte i dejen eller rulle den. 
  • Del dejen i 4 stykker som vist på billedet og tag hver ende og sno i modsat retning og sæt dem på en bageplade, gerne 2 flutes på en plade. Lad dem hæve ½ time. 
  • Sæt et lille fad i ovnen med vand mens ovnen varmer op.
  • Bag dem midt i ovnen på 230 grader i ca.15-20 minutter, når de er halvvejs bagt tager du fadet ud med vand og bager dem færdig til de får en fin brun farve. 
  • Lad dem køle helt af på en bagerist inden du spiser dem eller fryser dem ned. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar