fredag den 27. juni 2014

Danske klassikere



Har samlet lidt af de gode danske klassikere, som vi danskere nyder godt af. Lige fra aftens-måltider til det søde der kommer på kaffebordet. Har samlet en række af dem jeg godt kan lide at lave og nu er de nye kartofler fremme og jordbær, så dem benytter vi dansker os godt af. 
Kartofler indgår meget i de klassiske retter. Selvom de fleste vælger ris til boller i karry er der dem som er vokset op med kartofler til, fks. i min familie blev der serveret kartofler til. Men når jeg selv i dag laver det vælger jeg nu ris frem for kartofler for at variere det lidt. Er faktisk ikke så vild med kogte kartofler, da jeg har fået aaaalt for mange af dem da jeg var yngre, og så sidder jeg faktisk og moser dem for at få en anden konsistens så de er nemmere at indtage, lidt pinligt når man er ude hos nogen :D 
Mange af mine opskrifter kan ses under opskrifter for oven og der vil løbende blive opdateret med flere spændende ting og sager. Skulle du få lyst til at spørge mig om noget eller kunne tænke dig at der blev blogget om en bestemt ret som du synes mangler på min side, er du velkommen til at skrive nede i kommentarfeltet til mig :) 
Super god dag til alle jer der ude som følger med :)

mandag den 23. juni 2014

Jordbærgrød

Jordbærgrød med iskold fløde

Efter som jeg har været på jordbærpluk forleden dag kom der også en del jordbær i fryseren, da man ikke kan spise så mange kg på en dag, så vil det nok gøre lidt ondt i maven. Så i fryseren kom der en masse. Og en af de ting jeg elsker at lave og spise er jordbærgrød med fløde/mælk og et lille drys sukker og så skal jeg også have lavet nogle marmelader senere hen så der er lidt til vinteren man kan hygge sig med eller forære til en man holder af. 


Jordbærgrød (3-4 personer)

600 g jordbær
2 dl vand
100 g sukker 
3 spsk majsstivelse 
2 spsk vand

Skyl og fjern stilkene fra jordbæerne og kom dem i en gryde sammen med sukker og vand. Kog det stille op og fjern det lyse skum med en ske. Jeg moser de fleste af mine jordbær med grydeskeen ellers hvis du vil have en mere cremet grød og uden klumper kan du lige hurtig tage stavblenderen og give det en tur. Lad det simre i ca.15-20 min og rør rundt med jævne mellemrum. Rør majsstivelse op med kold vand og rør det i til grøden får en fin cremet konsistens. Hæld grøden op i en skål og sæt på køl. Server grøden med fløde og mælk og er man en sukkergris som mig så en lille smugle sukker på toppen ;) 



Red velvet cupcakes

Red velvet cupcakes med vanilje frosting 

De der cupcakes er ved at være lidt populære at lave her hjemme og denne gang skulle der laves red velvet. En super lækker cupcake der har smag af kakao selvom kagen faktisk er rød, det er da lidt sjovt :) Og så pynter sådan nogle cupcakes jo altid godt på et bord til alle slagt lejligheder. 


Red velvet (24 stk) 1 cup = 250 ml = 2,5 dl 

2 1/2 kop mel
1 1/2 kop sukker
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 tsk kakaopulver
1 1/2 kop vegetabilsk olie
1 kop kærnemælk, stuetemperatur
2 store æg, stuetemperatur
2 spsk rød frugtfarve
½ spsk pink frugtfarve
1 tsk hvid destilleret eddike
1 tsk vanille ekstrakt

forvarm ovnen på 200 grader.
Kom muffins-papirforme i en muffinsbakke og stil til siden så det er klar.
Pisk æg og sukker luftigt med et æg af gangen, med god mellemrum mellem æggene. Bland alle de tørre ingredienser og sigt i æggemassen mens du vender det rundt med en dejskraber. Tilsæt olie, kernemælk, eddike, vanille ekstrakt og frugtfarve og rør det til en jævn masse. Fyld formene 3/4 dele op med dej, skru ovnen ned på 180 grader og bag midt i ovnen i ca. 15-20 minutter, tjek dem efter med en tandstik om der hænger dej fast for så de nemlig færdig, hvis der sidder lidt skal de have mere, men hold godt øje med dem.
Lad den køle helt af inden de toppes med din yndlings frosting.
Forskellige slags frostinge kan ses (her)



lørdag den 21. juni 2014

Italienske kødboller i tomatsovs

Italienske kødboller i tomatsovs
Dagens menu stod på Italienske kødboller i en lækker spicey tomatsovs med en masse revet parmesanost. Det er en af de retter jeg rigtig godt kan lide fordi de smager himmelsk, super nemt at lave og kan laves for få penge, men man kan også lave en luxsus udgave, det efter hvad man har i køkkenet og hvad pengene række til :)  


Kødboller
1 pakke hakket oksekød 
2 fed hvidløg (presset)
1 bundt hakket persille
2 spsk rasp 
1 æg
6 spsk mælk 
3 spsk god revet parmesanost 
salt & peber 
Mel til at rulle kødbollerne i inden de steges

Tomatsovs 
1 d. hakket tomat 
1 d. tomatpuré
1 finhakket løg
2 spsk olivenolie 
2-3 tsk tørret basilikum 
2/3 rød finhakket chili + kerne hvis man kan lide det lidt stærkt
½ grønsagsbouillon 
en sjat tør hvidvin hvis du har lidt til at stå
salt & peber 
½ tsk sukker 

Start med at bland det hele godt sammen til kødboller og sæt det på køl 10 min. 
Kom olie i en gryde og steg løg og hvidløg klare. Tilsæt tomatpuré og de hakket tomater og lad det små simre. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det simre og smag til med salt, peber og sukker. 
Form kødbollerne til kugler på størrelse med golfkugler og tril dem i mel og steg på en varm pande med smør og olie. Vend dem hurtig rundt ved at ryst med panden i cirkler og fra side til side så de beholder deres runde form. Steg dem gyldenbrune og når de er færdig kommer du dem op i gryden med tomatsovsen og lader det småsimre ca. 15 min. Sæt vand over til spaghetti og kog dem efter anvisningen på pakken. Anret det på en tallerken og riv en god parmesanost over og server straks.  


Jordbærpluk

Jordbær plukning blev til lidt over 10 kg i denne her omgang

I dag stod den på plukning af lækre søde jordbær, sammen med min skønne søster og søde niece på 2 år. Der blev plukket lidt over 10 kg jordbær! Så jordbær med fløde bliver det helt sikkert til i aften og så er de ellers blevet renset og kommet i poser med et ½ kg i hver og i fryseren. Så er de lige til at tage op til jordbærgrød, hvilket min kæreste og jeg elsker rigtig meget og med iskold fløde på :) 
Der skal helt sikkert også laves et par glas marmelade. Der vil om ikke så længe blive smidt nogle opskrifter op på marmelader og jordbærgrød samt meget meget mere, med jordbær ;) Så husk at gik forbi.

søndag den 15. juni 2014

Vandbakkelse

Vandbakkelse med skumfiduser og choko-kugler 

Jeg elllsker vandbakkelse og kan spise uendelig meget af det :) Og så det bare nemt og hurtig at lave hvis man har lyst til lidt kage. Opskriften kan ses (her)

onsdag den 11. juni 2014

Forårsfrikadeller m. kold kartoffelsalat

Forårs-frikadeller med kold kartoffelsalat 
Forårsfrikadeller er blandt nogle af mine yndlings frikadeller. De er så fuld af smag og passer til rigtig mange ting så det behøver ikke være kartofler og brun sovs som man altid plejer at lave til frikadeller. Hvis man kan lide krydderier i sit mad er de her nemlig et hit! Og en lækker kold salat eller ovenstegte kartofler med en lækker guacamole til er et hit her hjemme, så vil du prøve nogle nye og spændende frikadeller skal du tager og prøve disse! 


Forårs-frikadeller 

500 g hakket svinekød
1 æg 
ca.3-4 spsk mel 
ca. 1 ½ dl vand
1 revet løg
2 knsp chili
2 fed hvidløg (presset
2 tsk stødt spidskommen 
1 håndfuld hakket persille 
salt og peber


Rør farsen sej med salt. Tilsæt løg,hvidløg,chili,spidskommen,persille og peber og rør det sammen. Slå ægget ud og rør farsen sammen. Mælk hældes og røres i og til sidst mel. stil det på køl i ca 10 min.
Form og steg dem på panden



fredag den 6. juni 2014

Cookies

Chocolate chip cookies X 2 slags

I dag skulle der bages "småkager" eller store lækre sprøde chocolate chips cookies. Havde gået med tanken om at bruge nogle af de små marshmallows jeg havde til at ligge, så sådan en håndfuld kom lige med oven i dejen. Og det fortryder jeg skam ikke da de bare giver endnu mere lækker sprødhed i kanten og blød indeni. De her cookies kan bage så de er sprøde uden på og så bløde indeni, men hvis man giver dem lidt længere tid så bliver de også dejlig sprøde hele vejen igennem :) 


Chocolate chips cookies 
18-20 stk (Mellemstore) 

100 g sukker 
100 gram brun farin 
190 g hvedemel 
1 æg
1 dl flydende smør
180 g god mørk chokolade 
1 tsk vaniljesukker 
½ tsk bagepulver 

Til den ene halvdel 

3 tsk usødet kakaopulver 
en håndfuld små marshmallows 

  • Tænd ovnen på 160 grader.
  • Bland sukker, brun farin og smør rigtig godt sammen i en skål.
  • Tilsæt æg, vaniljesukker, salt og bagepulver. 
  • Tilføj lidt med af gangen til det hele slipper op  og rør det grundig sammen. 
  • Hak chokoladen groft og lidt af det fint og bland i dejen. 
  • Tag halvdelen over i en anden skål og rør kakaopulver i til det er ensartet og en håndfuld marshmallows. Dejen vil ikke hænge helt sammen pga. chokoladen og skumfiduserne, men det skal nok smelte sammen i ovnen. 
  • Kom 1 spsk dej på bagepladen, der er ca. plads til 6-7 stykker da der skal være godt med mellemrum mellem dem så de ikke smelter sammen. Så der skal laves ca.3 plader. 
  • Bag en plade af gangen en tand over midten i ovnen i ca. 15 min hvis de godt må være lidt bløde inden i, og ellers 20-22 minutter ca. hvis de skal være mere sprøde hele vejen igemmen. 
  • Lad dem køle helt af på en bagerist og server dem med et glas iskold mælk til :) 


onsdag den 4. juni 2014

Skinkestang & mango/agurk salat

Skinke-stang med en frisk mango/agurk salat og en syrlig limedressing 
Utrolig nem og lækker sommerret. Det tager ikke særlig lang tid at bikse en skinke-stang sammen og snitte og vende salaten. Salaten er dejlig sødlig pga. mangoen og agurken som har sin sprødhed og friske smag. Der til har jeg lavet en frisk dressing med lime for at få lidt syrlighed til salaten og med et lille drys purløg i giver den lidt bid samt friskkværnet peber.  

Skinke-stang 
ca.2 personer 

1 plader butterdej ( 4 små kan også sættes sammen ved at pensle den sammen med æg hvor de overlapper hinanden) 
1 pakke skinkestrimler 
3/4 del af en pakke Buko pikantost 
1 æg til pensling 
timian til drysse over

Mango/agurk salat 

½ agurk i mundrette stykker ca.1 cm 
1 moden mango i ca. 1 cm små stykker 

Lime-dressing 

Saft fra 1 lime 
3-4 spsk cremefraiche 18 % 
1 spsk finklippet purløg
salt og peber  

Læg butterdejen ud på en bageplade med papir og fold butterdejen ud der på. Bland skinke og flødeost sammen og kom den ned langs midten af pladen. Skær nogle stimler i hver side til at flette sammen over skinkeblandingen og pensel med æg og drys med timian. 
Bag midt i ovnen på 200 grader i ca.20-25 minutter og til den har fået en fin gylden farve. Tag den ud af ovnen og lad den stå 5 minutter inden du skærer i den. 

Salaten tager du mango og agurk og skærer i mundretter stykker og blander sammen i en skål og laver en dressing af cremefraiche 18 %, limesaft, salt,peber og lidt klippet purløg. 



Vandbakkelse kage

Vandbakkelsekage 
Da min søster og jeg var små kom vores moster altid med en vandbakkelseskage til vores fødselsdag. Og nu er jeg selv moster til en skønherlig niece der blev 2 år i går og vil gerne føre den tradition videre, at moster kommer med vandbakkelse med masser af glassur og slik :) Desværre er vores moster her ikke mere, så det glæder mig når jeg skal lave kagen og tænker tilbage på hende når hun kom med den til os :)


Vandbakkelse-kage

150 g smør 
2 tsk. sukker
3 dl vand
150 g mel  
4 æg

Forvarm ovnen til 220 og skru ned på 200 når kagen skal bages.Kom smør, vand og sukker op i en gryde og kog det op. Tag gryden af kogepladen og rør melet i til det samler sig til en klump og lad det køle lidt af. Pisk et æg i af gangen til det bliver ensartet. Kom dejen i en sprøjtepose eller glat det ud med en ske på bagepapiret til den fylder hele pladen. Skru ovnen ned på 200 grader og bag den midt i ovnen i 25 minutter og du må ikke åbne ovnen imens, først når de 25 minutter er gået da den ellers vil falde sammen. 
Lad den køle helt af inden du pynter den.
Bland en glassur og kom udover kagen og pynt med slik 




Cupcakes

Mini cupcakes med vanilje smørcreme 
I går blev der lave en masse fine små mini cupcakes til min søde niece der blev 2 år. Så moster her måtte jo  forkæle hende med lidt sødt :) De passer fin til små børn, sådan nogle små hapser de kan have i hånden. Fik også lave nogle hello kitty cupcakes til hende, men puha det er ikke lige min spiciale, endnu :) Dem synes hun var vældig søde at snakke med! De er meget simple at lave, da jeg ikke synes de skal være med alverdens smags-nuancer når det er små børn der skal spise dem og nok ikke ligefrem sidder og "smager" på dem og synes den med toblerone-creme var nu meget lækker ;)  


Mini cupcakes 
ca. 44 stk eller 12 store

180 g sukkker 
100g blød smør
225 g hvedemel 
1 tsk. bagepulver 
korn fra 1 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker 
knsp. salt
3 æg 
2 dl letmælk 

Vanilje frosting 

180 g smør, stuetemperatur
9 dl flormelis
½ dl lun mælk
3 tsk vanillesukker



Pisk smør med sukker luftig. Pisk et æg i af gangen med mellemrum. 
Bland mel, bagepulver vanilje, og salt sammen og sigt i og vendt rundt med en dejskraber skiftevis med mælk til det bliver fin og ensartet. Kom nogle små muffins-forme i en muffins-bakke til små forme. Fyld formene 3/4 dele op og bag midt i ovnen på 200 grader i ca.15-20 min, hold lige øje med dem, når de bliver gyldne kan du lige tjekke dem med en tandstik om det sidder rå dej fast når du stikker den ned i midten af en, hvis der sidder lidt på skal de have lidt længere. Lad dem køle helt af inden du smører dem op med creme. 

Kom alle ingredienserne til frosting op i en skål undtagen mælk og pisk det rigtig godt sammen og tilsæt lidt mælk af gangen til du får den rette konsistens, den skal være tyk.
Sprøjt den på dine mini cupcakes eller alm. med en tyl du kan lide.
Du kan farve din frosting med lidt frugtfarve eller pastafarve, men hold lidt igen med farven da der ikke skal bruges særlig meget!