lørdag den 16. maj 2015

Grønne asparges med hollandaise og stegt laks

Nye grønne asparges med hjemmelavet hollandaise og smørstegt laks

Det er maj og en af forårets lækreste råvarer asparges skal nydes i stor stil. Asparges kan man tilberede på rigtig mange måde og passer sammen med rigtig mange ting, så det er rigtig svært at blive træt at dem. Asparges bliver ofte spist sammen med hjemmelavet traditionel hollandaise-sovs, både de hvide og de grønne. Mange vikler bacon omkring og steger/griller dem, hvilket også smager skønt, men som friske eller bare dampet asparges går man hellere ikke forkert i byen.  


Tilbehør til ca. 4 personer 

ca.800 g fersk laks - eller 4-8 laksepotioner 
ca. 1 kg nye kartofler 
salt
olie
smør 
ca. 2 bunder grønne asparges

Hollandaise m. persille 
ca.4 personer 

3 æggeblommer 
250 g smør 
1-2 spsk citronsaft 
½ dl hvidvin - kan godt undlades eller erstattes af en fond eller fløde 
salt 
hvid peber 
1 håndfuld hakket persille 

  • Start med at vask/skrub kartoflerne og kom dem i en gryde med letsaltet vand og sæt dem til at koge ved svag varme. 

  • Laks: Rens laksen og tjek den efter for ben og krydder dem med salt og peber. Jeg lader skinnet side da jeg synes det er med til at give mere smag til fisken og holder på saften. 
  • Kom lidt olie på en pande og varm det op og steg laksen først på skinsiden i ca.4-5 minutter og vend den og steg den ca.3-5 minutter, alt efter hvor stor stykkerne er. Kom ca.1 spsk smør på panden og steg laksen yderlig 1-2 minutter. 

  • Dampet asparges: Skyl aspargesene og knæk det nederste del af ved at tag i begge ender og bøj, kom dem op i en stor skål med lidt salt.
  • Bring ca. 1-1½ liter vand i kog og hæld over aspargesene og lad dem stå i ca.5-7 minutter og hæld vandet fra inden de skal serveres. 

  • Hollandaisesaucen: Start med at klar smørret ved at komme det i en lille gryde og smelt det over svag varme, så fedtet og vallen bliver skilt.
  •  Det bliver klart og gule i toppen som er fedtet vi skal bruge og i bunden er der en masse hvid grums som vi ikke skal bruge. Så hælder du forsigtig det klare smør fra og holder det gerne lidt lunt.
  • Lav et vandbad med en gryde med vand og en stor skål der kan passe over og varm det forsigtig op. Det skal ikke buldre koge. 
  • Kom æggeblommer og hvidvin i skålen over vandbadet, det piskes godt sammen til det bliver lidt luftig og der skal piskes godt til den. 
  • Begynd så at tilsætte ca. 1 spsk klar smør mens der piskes godt og sørg for at vandbadet ikke bliver alt for varmt imens, så skru lidt ned for varmen. Det lige som at lave en majonæse hvor du konstant skal piske mens du kommer fedtstoffet i. 
  • Saucen/sovsen vil begynde at tykne og du kan tage den af varmen og smag den til med citron, salt og peber og kom hakket persille i. Hvis den skulle gå hen og blive for tyk tilsætter du lidt fond eller vand. 
  • Hvis saucen/sovsen skulle begynde at skille kan du tage den af varmen og piske et helt æg i. 
  • Server den straks da den ikke bliver bedre af at stå.  



torsdag den 14. maj 2015

Rabarbersirup

Lækker sødlig rabarbersirup med vanilje


Rabarber er kommet i sæson og det nu de skal høstes og laves til en masse lækre sager, både i det søde og saltet køkken. Denne her lækre sødelig rabarbersirup med prikkende vaniljekorn kan bruges til sååååå mange ting, så derfor skal du lave den! :) Den kan bruges oven på din skål yoghurt, pandekager, til saft, french soda, is og ja jeg kan blive ved... 

Rabarbersirup med vanilje

600 g rabarber
1½ dl vand
260 g sukker
korn fra 1 vaniljestang, de tomme vaniljestænger koger du sammen med rabarberne fra start af. 

  • Skyl/rens rabarberne og skær dem i små stykker og kom dem op i en gryde sammen med vand og de tomme vaniljestænger. Bring det i kog og lad det simre i ca. 15 minutter. Rør jævnligt.
  • Tag en ny lille gryde og sigt alt saften fra, gem evt. det overskydende rabarber til noget bagværk eller grød. 
  • Bring saften op at koge sammen med sukker og vaniljekorn. Skum siruppen af med en ren ske. 
  • Lad det småkoge i ca. 10 minutter og rør i den indimellem. 
  • Kom rabarbersiruppen på skoldet glas og sæt det på køl. 



tirsdag den 12. maj 2015

Chocolate cookies med peanutbutter og rice krispies

Sprøde amerikanske chocolate cookies med peanutbutter og rice krispies
 
Skønne knasende cookies med mørk og hvide chokoladestykker og så et strejf af peanutbutter. Rice krispies er med til at gøre dem ekstra sprøde! Det her er nok en af mine yndling cookies da jeg gerne vil have de er sprøde hele vejen igenmen, og det må jeg sige de her er. 


Chocolate cookies med peanutbutter og rice krispies
ca. 22 stk

100 g blød smør
75 g brun farin 
75 g sukker 
50 g peanutbutter 
1 æg 
knsp. salt 
130 g hvedemel 
60 g rice krispies 
½ tsk bagepulver 
100 g mørk chokoladeknapper 
100 g hvid chokolade, hakket groft 

  • Rør smør, brun farin og sukker sammen til en fin og ensartet masse.
  • Bland peanutbutter i og 1 æg til det er ensartet. 
  • Bland hvedemel, rice krispies, bagepulver og salt sammen og rør det i sammen med mørk og hvid chokolade. 
  • Tril nogle kugler på størrelse med en golfkugle og sæt dem på en bageplade med god mellemrum mellem hver, jeg brugte ca. 3 bageplader med ca. 6-7 på hver. 
  • Tryk dem flade.  
  • Bag dem midt i en forvarm ovnen på 190 grader i ca.13-15 minutter, til de er blevet gyldenbrun. Husk at hold godt øje med dem, da det kan gå stærkt lige pludselig. 
  • Lad dem køle helt af inden du kommer dem i dåser. 

torsdag den 7. maj 2015

Kokostoppe eller "kokosbomber"

"kokosbomber" med mørk chokolade

Lige som en kokostop skal være! Lækker skorpe og saftig og blød indeni og så godt med mørk chokolade. De her "kokosbomber" er super nemme og hurtig at lave, kræver ikke særlig mange ingredienser og det er som regel nogle man har i køkkenet.  De er rigtig gode at lave hvis man får uventet gæster, så kan man hurtig lige trylle sådan nogle frem i en fart. 

"kokosbomber" 
8 stk (store) 

50 g smeltet smør                                         
2 æggehvider                                                               
85 g sukker                                                      
1 tsk vaniljesukker                                          
200 g kokosmel  

En god mørk chokolade 

  • vaniljesukker, sukker og kokosmel røres i det smelte smør.
  • Tilsæt et æg ad gangen og bland det godt sammen med kokosmassen og lad det stå 5-10 minutter på køkkenbordet. 
  • Tag ca.1½ tsk kokosblanding og form dem med hænderne til nogle kugler og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
  • Fugt hænderne med lidt vand og form dem efter, og det vigtigt at de er ca. samme højde. 
  • Bag dem midt i ovnen på 180 grader i ca. 25-30 minutter, til de er gyldenbrune på toppen. 
  • Lad dem køle helt af på en bagerist.
  • Smelt noget chokolade over et vandbag og dyp enten bunden i chokoladen, eller du kan lige som mig tage en ske og kom det udover. 

tirsdag den 5. maj 2015

Pære/æble kage

Svampet Pære/æble kage med makron og kanel

Dejlig svampet kage med lækre æble og pærestykker vendt i lidt kanel, makron på toppen der flyder ud som var det en brunsviger. Der til kan man servere en fed cremefraiche rørt op med lidt vanilje eller lidt kanel drysset over. 


Æble/pære kage 
ca.6 personer - Springform str: 22 cm

145 g blød smør
135 g flormelis 
2 æg
150 g hvedemel 
½ tsk bagepulver 
½ tsk vaniljesukker 
2 spsk mælk 
1 æble - i grove tern 
2 pærer - i grove tern
½ tsk stødt kanel 
2 æggehvider
80 g makroner



  • Skræl pærer og æbler og snit dem i grove tern og vend med kanel. 
  • Pisk smør, vaniljesukker og sukker luftig. 
  • Tilsæt et æg af gangen og pisk godt mellem hvert æg.
  • Bland mel og bagepulver sammen og vend i æggemassen skiftevis med mælk. 
  • Smør en rund form eller en anden form med smør og hæld dejen i og glat det fint ud.
  • Kom alle æble og pærestykkerne udover og pres dem ned i dejen.
  • Kom æggehvider og knuste makroner op i en skål og pisk det sammen til det bliver ensartet i ca.5 minutter, det skal være flydene, hæld det udover pære og æblestykkerne. Glad det evt. ud så det er ensartet.
  • Bag kagen midt i en forvarm ovnen på 180 grader i ca.40-45 minutter, tjek evt. efter med en tandstik om der skulle side rå dej på, for så skal den have lidt længere.
  • Lad kagen køle af inde den tages ud af formen. 


søndag den 3. maj 2015

Mormor sandkage 2015

Moderne mormor sandkage med let pisket fløde

Har piftet den klassiske sandkage op og serveret den med let pisket fløde og jordbærdrys. En rigtig lækker kage der vil klæde det lille kaffebord sammen med en kop te eller kaffe. 


Mormor sandkage 2015

250 g blød smør
250 g sukker
4 æg
korn fra ½ vaniljestang eller 1 tsk vaniljesukker
250 g hvedemel 
½ tsk bagepulver
3½-4 spsk frysetørret jordbærpulver - eller mal frysetørret jordbær til pulver i en minihakker.
3 spsk chokoladeknapper eller hakket chokolade - du kan også sagtens skifte det ud med kakaopulver. 

piskefløde
frysetørret jordbær
  • Pisk smør, sukker og vanilje godt sammen til en luftig masse.
  • Tilsæt et æg af gangen og pisk godt mellem hvert æg.
  • Bland bagepulver med mel og sigt i og vend det rundt til en ensartet masse.
  • Del dejen i 3 potioner - 1 potion med frysetørret jordbær blandes godt sammen og den anden potion vendes chokoladen i og den 3 potion skal være uden noget. 
  • Smør en sandkageform med smør eller olie, du kan evt. også komme bagepapir i den. 
  • Hæld først dejen med chokoladen i, dernæst den med jordbær og til slut den uden noget.
  • Bag kagen midt i en forvarm ovn på 175 grader i ca. 1 time. Tjek evt. efter med en tandstik, hvis der sidder rå dej på den skal den have lidt længere tid.
  • Lad den køle af på en bageris inden du tager kagen ud af formen.
  • Server kagen med let pisket fløde og lidt jordbærpulver over.