søndag den 14. januar 2018

Kyllingefrikadeller



Kyllingefrikadeller med peberfrugt, spinat, gulerod og rødløg, bagt i ovnen. De er både nemme og lækre og så er gode til madpakken for både børn og voksne.


Kyllingefrikadeller i ovnen
ca.18 stk (mellem str.) 

400 g hakket kyllingekød
1 rødløg
1 gulerod
½ rød peber
1 håndfuld spinat
1 æg
2 spsk. hvedemel
salt & peber -  salt med parmesanost og basilikum fra Nicolas Vahé er lækker i, hvis du har den salt. 


  • Bland alle ingredienserne sammen.
  • Form frikadellerne med en lille ske og sæt dem på en bageplade med bagepapir, pensel evt. dem med lidt olie.
  • Steg dem midt i ovnen på 180 g (varmluft) i ca. 25-30 min. 


lørdag den 13. januar 2018

Spinatpandekager med oksekødsfyld



Fyldte spinatpandekager med krydderet oksekødsfyld og bønner. En nem og lækker ret der sagtens kan laves 1-2 dage før og så de lige til at gratinere i ovnen med ost oven på.


Spinatpandekager 
ca. 10 stk 

70 g grahamsmel 
120 g hvedemel 
1 tsk salt
4 æg
75 g frisk spinat
3 dl mælk 
2 spsk olie + til stegning eller smør.

 Fyldet

400 g hakket oksekød
1 brev taco spice mix
½-1 dåse hakket tomat
2 dl tørret blandet bønner, (Iblødsæt og kog som anvist på posen det skal du gøre natten over med at sætte dem i blød, MEGET vigtigt) Ellers kan man købe dem på dåse hvor de er kogte. 
olie til stegning
salt 
peber

Frist rød peberfrugt
Tilbehør oven på/til: Avokado, rødløg og cremefraiche.


  • Start med pandekagerne: Bland alle de tørre dele sammen og pisk et æg i af gangen.
  • Blendt spinat sammen med lidt af mælken til det helt blendet ud og hæld det i dejen sammen med olie.
  • Steg dem på panden med lidt olie/smør.
  • Svits oksekødet af på en pande i lidt olie og tilsæt taco spice mix og de hakket tomater.
  • Til sidst vender du bønnerne i så de lige bliver varmet med, smag til med salt og peber.  
  • Kom fyldet i pandekagen og rul dem sammen og kom dem op i et fad med bagepapir og drys revet ost udover. 
  • Gratinere dem i bunden af ovnen på 190 grader i ca. 25-30 min.
  • Server dem lune sammen med tilbehøret eller evt. en salat. 





tirsdag den 9. januar 2018

Rugbrødsmüsli



Hjemmelavet honningristet rugbrødsmüsli m. mørk chokolade, kokos og speltflager. Perfekt oven på yoghurten eller skyr. 
Istedet for at smide en rest kedelig tør rugbrød ud, kan du lige så godt riste den til en lækker müsli og så genbruge den, så undgår du også madspild. 


Rugbrødsmüsli m. Mørk chokolade

4-5 skiver tør rugbrød
1 stor håndfuld mandler
2 dl speltflager
3 spsk kokos
3/4 dl akaciehonning 
60 g mørk chokolade 70% 



  • Hak mandlerne groft.
  • Skær rugbrødet i meget små tern.
  • Rist rugbrødet af på en tør pande, når det er ved at være ristet af kommer du nødderne, speltflagerne og kokos op i panden og rister det kort med.
  • Hæld honningen udover og bland det godt sammen på panden og hæld det så over på en bageplade med bagepapir.
  • Sæt det midt i en forvarm oven på 200 grader og rist det færdig i ca. 10 min, mens du jævnligt vender i det.
  • Lad det køle helt af inden du hakker og blander chokoladen i og kommer det i en tætlukket boks eller glas. 



mandag den 8. januar 2018

fuldkornsbrød med solsikkekerner og chiafrø



Et lækkert fuldkornsbrød med grahamsmel, solsikkekerner, chiafrø og honning. Et brød der kræver lidt arbejde i rørmaskinen for at få en lækker sej krumme. Den hæver i en hævekurv for at holde på formen og ikke mindst for at få det flotte mønster. Brødet er ikke tungt, men lækker og luftig. 


Fuldkornsbrød i hævekurv
1 stk. 

½ pak. gær
4 dl lunkent vand
2 spsk akaciehonning 
½ tsk salt
½ dl koldpresset rapsolie 
2 dl solsikkekerner 
½ dl chiafrø
200 g grahamsmel 
3-400 g manitobamel + -  Til dejen ikke klistre for meget


  • Opløs gæret i vandet.
  • Tilsæt salt,honning og olie, rør det sammen.
  • Tilsæt resten af ingredienserne og rør din dej på en rørmaskine i gerne 10 min til den bliver glat og elastisk. Spæd lidt mel til for at tilpasse den så den ikke klistre for meget. 
  • Lad dejen hæve i skålen i ca. 20-25 min.
  • Tag dejen ud på bordet og fold den stille sammen uden at ælte i den. 
  • Drys din hævekurv med lidt fuldkornsmel og kom dejen op i og tryk den let ned i kurven.
  • Lad dejen hæve 20-25 min.
  • Forvarm ovnen på 250 grader, inden du sætter brødet ind skruer du temperaturen ned på 200 grader.
  • Vend forsigtig dejen ud på en bageplade med bagepapir og bag den i midten af ovnen i ca. 20-25 min. Hvis den er ved at blive for mørk på toppen kan du komme et stykke sølvpapir over og bage den videre. Tjek evt. om den er færdig ved at banke på den og den skal lyde hult, så den færdig. 
  • Kom brødet på en bagerist og lad den køle helt af inden du skærer i den.