Viser opslag med etiketten slik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten slik. Vis alle opslag

onsdag den 21. december 2016

Brændte mandler


Falder du også over de lækre brændte mandler på gaden op til jul, det gør jeg. Hvorfor ikke selv lave dem og spise så mange du har lyst til eller glæde andre med en lille pose. De her brændte mandler smager fantastisk og er dejlig sprøde og smager som dem du køber af manden på gaden. 


 Brændte mandler 

200 g mandler
200 g rørsukker
3/4 dl vand
½ tsk vaniljesukker (hjemmelavet vaniljesukker se her) 
1/3 tsk stødt kanel 


  • Kom alle ingredienserne op i en pande og bland det godt sammen, tænd kogepladen på næsten det højeste, lige en tand under det højeste og rør rundt i det hele tiden.
  • Når vandet er fordampet og sukkeret er størknet og blevet helt tør så det nu du skal have tålmodighed, skru ned for varmen og rør, rør, rør og rør i det til sukkeret begynder at smelte igen, hold godt øje med når sukkeret smelter at det ikke brænder på og tag panden af varmen hvis det går for stærkt. 
  • Mandlerne skal begynde at skinne med smeltet sukker som du kender dem. 
  • Kom mandlerne ud på et stykke bagepapir og skil dem fra hinanden med to gafler så de ikke sidder fast i hinanden, for så kan de være svære at få fra hinanden.
  • Spis dem når de er lune eller pak dem i glas eller tætlukket poser når de er kølet helt af. 

tirsdag den 8. september 2015

Sprøde kokoschips


De her fantastisk sprøde kokoschips vil blive din bedste sunde snack, i de små hyggestunder med en god bog eller film. De er utrolig nemme at lave og kan opbevares i et glas eller tætlukket boks rigtig længe, men her hjemme holder de ikke særlig lang tid for de smager himmelsk! 


Kokoschips 

1 kokosnød 

brug en kartoffelskræller, tyndskræller eller en mandolin 


  • Flæk kokosnødden og hæld kokosmælken ud eller gem den til noget. 
  • Når du har fået kokosen ud af nødden skal du bare begynde at skrælle og skrælle og skrælle...... 
  • Fordel kokosen ud på to bageplader med bagepapir og bag dem midt i ovnen på 110 grader i ca. 1-1½ time, til de er blevet sprøde.
  • Lad dem køle af på en bagerist inden du kommer på i et glas. 






søndag den 16. august 2015

Popcakes


Små søde popcakes, en mundfuld af lækker kage. Det her må være en at de nemme og hurtige popcakes, men de smager himmelsk godt og kan laves på ingen tid hvis man har en sød tand lige nu og her. 



Popcakes
ca. 10-12 stk 

1 pakke kiks enten oreo eller nogle billige kiks der minder om dem
1 spsk flødeost naturel 
100-150 g mørk chokolade 
krymmel til pynt 

Pinde til at sætte dem på 

  • Kom kiksene i en minihakker eller blender og blend det hele fint.
  • Bland 1 spsk flødeost i så det er en ensartet masse. 
  • Tril nogle små kugler og sæt dem på en pind og sæt den på køl.
  • Smelt chokoladen i et højt glas over et vandbad. 
  • Dyp dine popcakes i chokoladen og drys krymmel udover. 
  • Sæt dem i en skål med sukker så de står fast og sæt dem på køl til chokoladen er størknet. 





mandag den 3. august 2015

Bounty ispinde


Så blev der lavet ispinde og det blev med nogle super lækre smarte silikoneforme fra "Det søde liv" og selvfølgelig skulle der laves noget jeg elsker, bountyis. Nu har jeg lavet en fantastisk lækker bountykage så nu skulle der også laves bountyis. Det er en fantastisk lækker cremet kokosis som smager himmelsk med den lækre mørke chokolade der smelter på tungen. 


Bounty ispinde 
4 store ispinde eller 8 små ispinde med silikoneforme fra "Det søde liv" 
(Lavet på ismaskine)

5 æggeblommer 
70 g glukosesirup 
55 g sukker 
2 dl fløde 
3 dl sødmælk 
Korn fra ½ vaniljestang
3,5 dl fed kokosmælk 16-18 %, det svarer ca. til 1 dåse
½ tsk salt 
50 g kokosmel 

300-350 g mørk chokolade 

Både chokoladen og isformene kan du finde her inde : 
http://www.det-sode-liv.dk/index.php/isform-i-silikone-classic.html


  • Bring kokosmælk, fløde, mælk, halvdelen af kokosmelet og de tomme vaniljestænger op at koge, mens du rør af og til i det. 
  • Imens pisker du sukker, glukosesirup, vanilje og æggeblommer tyk og luftig. 
  • Når mælkeblandingen i gryden er kommet op at koge sætter du gryden til side og lader det køle af, til du kan have en finger i uden at brænde dig. 
  • Hæld ½ af mælkeblandingen over til æggemassen og bland det godt sammen og hæld det tilbage i gryden igen. 
  • Varm iscremen stille op uden at det koger til det bliver tyk i konsistensen. 
  • Sæt iscremen på køl. 
  • Når iscremen er blevet helt koldt kører du den på ismaskinen sammen med resten af kokosmelet til den er færdig. Jeg kørte min i ca.45-50 minutter. 
  • Kom isen i silekoneformene og stik en pind i dem og sæt dem i fryseren til de er helt frosne. 
  • Smelt chokoladen over et vandbad.
  • Tag en is ud af formene og dyp i chokoladen og sæt den i fryseren på et stykke bagepapir. Fordi jeg tager en is af gangen ud af fryseren og dypper er fordi at hvis de smelter inden du dypper dem så kan du risikere at chokoladen vil falde af. 
  • Sæt dem i fryseren til chokoladen er blevet stift og så kan se spises. 

onsdag den 8. juli 2015

Bountykage med søde jordbær




En rigtig "slikkage" til os som har en sød tand. Det er en super nem tærte/kage som hurtig kan bikses sammen. Hvis du elsker bounty lige så meget som jeg gør, så er denne her kage et hit og især børn vil synes at den er fantastisk. 


Bountykage 
6 personer - 24 cm i diameter 

Tærtedej
150 g hvedemel 
100 g smør 
50 g sukker 
½ æg - du pisker et æg sammen og tager halvdelen af ægget. 

Fyld
1 dåse kondenseret mælk 
225 g kokosmel 
1 tsk vaniljesukker 

Overtræk 
250 g mælkechokolade 
ca. 10 jordbær - kan undlades 


  • Kom alle ingredienserne op i en skål til tærtedejen og ælt det sammen til en ensartet masse.
  • Kom bagepapir i en springform og kom dejen i bunden med en ske og jævn det ud med en ske eller hænderne. Sæt den på køl ½ time. 
  • Tænd ovnen på 200 grader og bag bunden midt i ovnen i ca. 25 minutter, til bunden er blevet gyldenbrun. Tag den ud af ovnen og lad den køle helt af. 
  • Bland alle ingredienserne til fyldet sammen og kom det oven på tærtebunden og mas det lidt ned med en ske så det bliver lidt kompakt og sæt den på køl. 
  • Smelt chokoladen over et vandbad. 
  • Tag kagen forsigtig ud af springformen, du kan lige tage en tynd kniv og køre den hele vejen rundt om kagen og springformen og hvis sidene går lidt i stykker kan du tage en kniv og forme den forsigtig igen. 
  • Hæld chokoladen ud over og glat den forsigtig ud med en kniv uden takker og lad det løbe ned af sidene. 
  • Imens chokoladen stadig er smeltet kan du sætte jordbæerne fast. 
  • Lad chokoladen størkne og sæt den på køl til den skal serveres. 




lørdag den 21. marts 2015

3 forskellige slags marcipanæg

Marcipan påskeæg med rom, figner/appelsin & jordbær/kokos 

Så blev der også lavet lækre marcipan påskeæg hjemme hos mig, med forskellig smag og fyld. Jeg elsker marcipan og synes det er hyggeligt at sidde og forme disse æg og finde forskellige smag og fyld der skal i dem. Det kan være en rigtig god påske-hygge-ting med børnene, ligesom når man laver lækker marcipankonfekt til jul. Slip fantasien løs og hyg dig. 


Marcipanæg 
Ialt: 10 stk 
3 stk med jordbær/kokos
3 stk med figner/appelsin 
4 stk med rom

300 g ren rå marcipan, brugte Odense marcipan, det passer med at du får 10 æg af 30 gr. stk

4 tsk rom 

3 tørret figner, hakket fint 

Lidt under ½ tsk finrevet appelsinskal, fra en økologisk appelsin! + lidt til pynt

3 tsk frysetørret jordbær, i pulverform eller så kan du komme det i en finhakker en tur + 1 spsk til pynt oven på æggene blandet med 1-2 spsk finhakket kokosmel. 

ca. 200 g chokoladeknapper, bruger dem fra Odense marcipan 

  • Del marcipanen i 10 lige store stykker på ca. 30 g så går det lige op. 
  • Bland hakket figner med revet appelsinskal og del det op i 3 potioner og ælt det ind i marcipanen og form dem til æg. 
  • Til rom-æggene laver du en lille fordybning i 4 potioner marcipan og kommer rom i og ælter det godt ind og så former du dem til æg. 
  • Til jordbær-æggene laver du også en lille fordybning i alle 3 potioner og kommer jordbærpulveret i og ælter dem godt så det bliver fin fordelt og former dem til æg. 
  • Smelt chokoladen over et vandbad.
  • Kom et æg i af gangen og fisk dem op med to gafler og sætter dem på et stykke bagepapir. Dem der skal have pynt på altså jordbær/kokos og figner/appelsin kommer du det på. Dem med rom og figner skal tørre først på køkkenbordet inde du tager resterne af det smeltet chokolade og kommer op i en sprøjtepose klipper et lille hul og sprøjter ud. 
  • OBS. Det er vigtigt at de får lov til at tørre/størkne på køkkenbordet og ikke i køleskabet, for så kan de bliver kedelig og matte i chokoladen. Efter de er størknet helt må de gerne opbevares på køl.
Hvis du har en lille æske kan du komme 3 stk. i og forære væk til en sød ven eller familiemedlem :) 




fredag den 13. marts 2015

Bananis med chokolade

Sunde chokoladeovertrukket bananis 

En sikker vinder hos de fleste, der kan lide is. Det er også en lækker snack til børnene, der ikke skal fyldes med 1000 sukkerknalde for at få lidt lækkert og sødt til ganen. De er super nemme at lave og kræver ikke alverdens ting og sager, bare nogle pinde, bananer og en god mørk chokolade så er du godt på vej. Hvis man har lidt forskelligt toppings og især kokosmel så er det noget der smager himmelsk sammen med bananen og chokoladen. 



Bananis 

Modne bananer ( jeg kan godt lide dem som er små, da de er mere søde i smagen )
Mørk chokolade
Pinde 
Toppings forslag: kokosmel, frysetørret: hindbær, jordbær, solbær, brombær og dem man ellers kan finde. Lakridspulver, rice krispies, blåbær, små vindruer, andre små friske bær, ristet havregryn, rosiner...........

  • Skær bananerne halvt over 
  • Stik en pind op i bananerne uden at de går helt igennem og fjern skrællet 
  • Sæt dem i fryseren i ca.3-4 timer til de bliver frosne 
  • Smelt chokolade over et vandbad i et højt glas der kan tåle høj varme
  • Sørg for at have alt dit toppings klar da chokoladen størkner hurtigt efter du har dyppet bananisene i den smeltet chokolade. 
  • Dyp dem ned i chokoladen og drys dit toppings udover dem, det størkner hurtigt og du kan godt ligge dem på en tallerken, evt. på den du har haft i fryseren med bananisene på. Spis dem gerne hurtig efter de er blevet lavet. 


onsdag den 11. marts 2015

Banan med peanutbutter og chokolade

Små lækre banan hapser med peanutbutter og chokolade

Sundt slik til os med en "lille" sød tand. Det her er en rigtig lækker sund snack der ikke tager mange minutter at lave da de kan spises lige efter de er blevet dyppet i en god mørk chokolade, men de er også super lækre hvis man lige smider dem i fryseren en par timer. Jeg er rigtig glad for peanutbutter og det skal gerne være den som er cremet. Det her er en rigtig lækker kombo hvor du har det søde, saltet og det lidt bitre fra den gode mørke chokolade. 


Banan med peanutbutter og chokolade

Banan 
Peanutbutter (den cremet synes jeg er lækker) 
En god mørk chokolade 

  • Fjern skrællen fra bananerne og skær dem i ca.1 cm tykke skiver
  • udhul evt. den nederste bananskive en lille smule med en ske, kom en lille smule peanutbutter på og så en skive banan oven på og pres dem let sammen
  • Smelt chokoladen over et vandbad
  • Kom dem evt. på en gaffel og hæld chokolade over dem med en ske, eller du kan prøve at dyppe dem ned i chokoladen, du skal bare være forsigtig
  • Lad dem tørre til chokoladen er stift 
  • Kom dem evt. i fryseren et par timer, det skal bare tages ud ca. 2-3 minutter før de skal spises så de ikke er alt for hårde 


tirsdag den 10. marts 2015

Müslibar med chokolade

Crunchy müslibar med mørk chokolade 

Så blev der lavet lidt lækkert til madpakken eller når den søde tand kalder efter noget sødt og crunchy. Det er nogle rigtig lækre müslibar som er fyldt med forskellige korn og gryn. De er utrolig nemme at lave og tager hellere ikke så lang tid. Du kan altid tilføje nogle tørret frugter og nødder og gøre den til din yndling müslibar. 


Müslibar med chokolade 
ca.18 stk 

25 g smør
80 g rørsukker 
225 g akaciehonning 
Korn fra ½ vaniljestang ellr ½ tsk vaniljesukker 
90 g Rice krispies
145 g trekornsflager 
60 g havregryn 
65 g sesamfrø 

150 g mørk chokolade 

  • Kom Smør, rørsukker, vaniljekorn og honning op i en stor gryde og smelt det sammen til en ensartet masse, det skal ikke koge for vildt. 
  • Beklæd en form på 27x25 cm, hvis du ikke har en der passer så kan du tilpassen den ved at komme sølvpapir ud i siderne så den passer. Krøl bagepapiret sammen til en kugle og glat den ud iden, så den nemmer at få til at passe ned i formen
  • Bland alle de tørre dele sammen og kom det ned i honningmassen og bland det godt sammen
  • Kom det hele op i formen og fordel det jævnt ud med en ske. Tag et nyt stykke bagepapir over og pres det godt sammen så det kommer til at blive mere kompakt 
  • Kom det ind i en forvarm ovn på 125 grader i ca.20-25 minutter, til det bliver lidt gyldent
  • Tag den ud af ovnen og lad den køle af 1 time ca og skær den ud i bar. 
  • Smelt chokoladen over et vandbad og kom chokolade på dem enten med en ske eller kom det i en sprøjtepose og klip et lille hul og sprøjt det udover dem. 
  • Chokoladen skal størkne inden du pakker dem ind i madpapir og kommer dem i en tætlukket boks. 





onsdag den 4. marts 2015

Chokolade muffins med center

Center chokolade muffins 

Lækre chokolade muffins der gemmer på en overraskelse i midten i form af chokolade/karamel. De er dejligt snasket og klistret i midten og der gemmer sig også små chokoladestykker rundt omkring, så du får næsten ikke en mere intens chokolade muffins som smager fantastisk. 


Chokolade center muffins 
ca.15 stk 

145 g rørsukker, alm. hvid sukker er også fint
korn fra ½ vaniljestang, eller 1 tsk vaniljesukker  
100 g blød smør 
3 æg
180 g hvedemel 
35 g fuldkorn hvedemel, kan også erstattes af alm. hvedemel 
6 spsk kakaopulver 
100 g mørk chokolade, hakket groft - eller små chokoladeknapper 
knsp. salt 
1½ tsk bagepulver 
½ dl mælk 
15 stk. Center chokolade, der er ca. 12-13 stk i en rulle 

Glasur 
flormelis
kakaopulver 
koldt vand 

  • Pisk smør, sukker og vanilje sammen til en luftig masse 
  • Pisk et æg i af gangen med godt mellemrum mellem hver æg
  • Bland alle de tørre ingredienser og hakket chokolade sammen og vend i æggemassen skiftevis med mælk
  • Kom muffinspapirsforme i en muffinsbakke og fyld dem halvt op med dej og kom en center i hver og fyld dem op med mere dej. Der må godt komme dej op til kanten. 
  • Bag dem midt i ovnen på 185 grader i ca. 15-20 minutter, tjek evt. efter med en tandstik og der sidder rå dej på, for så skal de have lidt længere tid. 
  • Tag dem ud af ovnen og lad dem køle helt af inden du kommer glasur på. 





lørdag den 31. januar 2015

Chokoladeskeer

Magiske chokoladeskeer 

Så bliver det ikke mere lækkert og hyggelig når man laver sine egne chokoladeskeer til at lave varm chokolade. De er rigtig søde og kan nemt også bruges til en lille værtindegave, så kan man bare lave dem med små træskeer som kan købes i hobbybutikker. Det er kun fantasien der sætter grænser og børn vil også synes at det er sjovt at lave. Det kræver ikke så meget for at lave disse chokolade, krymmel og nogle skeer :) 


Chokoladeskeer

Teskeer 
Chokolade - mørk og lys 
En masse forskellig krymmel og chokoladeknapper samt m&m er også rigtig sjov at komme på sine skeer. 
Varm mælk 
vaniljesukker 

  • Smelt chokoladen over et vandbad
  • kom forsigtig chokolade i skeerne og sæt dem på et bræt der kan være i køleskabet 
  • pynt dine skeer med krymmel og andre sjove ting der er spiseligt ;) 
  • Sæt dem på køl til chokoladen er størknet 
  • Lun noget mælk i en gryde med lidt vaniljesukker i, hæld den varme mælk op i små krus og sæt din chokoladeske i og rør det rundt til chokoladen er smeltet ud i mælken


lørdag den 3. januar 2015

Varm kakao

Varm kakao med pariser linser 
Hvis man har lyst til at pifte sin varme kakao op så vil jeg råde til at smide nogle pariser linser i som giver din kakao en lækker kant af pebermynte som passer perfekt sammen med den varme chokolade! 

Varm kakao med pariser linser 

Kakao - hjemmelavet eller færdig købt 
1 pose pariser linser 

  • Varm kakao op i en gryde, uden at det kommer til at koge, men det skal være rygende varm.
  • Fyld nogle krus med ca.5-6 linser
  • Hæld varm kakao over og lad det stå et par minutter og rør rundt til de bliver opløst i kakaoen 

onsdag den 10. december 2014

Kransekagekonfekt

Kransekagekonfekt med cocktailbær
 Det her er absolut mine yndlings kransekagekonfekt som er lige som de skal være! Hverken for tørre eller hårde, men en dejlig sprød skorpe og bløde indeni. Chokolade i bunden og en lækker cocktailbær på toppen som er prikken over i'et. 
De her kransekagekonfekt kræver lidt at man bruger nogle kraftige sprøjteposer da massen ikke er så blød og tyllen kan nemt smutte ud hvis du har lavet hullet for stort i posen. Ved de her brugte jeg en stjernetyl str.13 du kan godt bruge en som er et nr. større også. 


Kransekagekonfekt 30 stk 

60 g æggehvider (æggehvider fra 2  s/m æg)
125 g rørsukker 
400 g ren rå marcipan

30 røde cocktailbær  (ca. 1½ pakke)

140 g overtrækschokolade knapper 

  • Tænd ovnen på 220 grader
  • Kom æggehvider op i en skål sammen med rørsukker og lad det stå
  • Riv imens marcipanen groft 
  • Pisk æggehvider og rørsukker til sukker bliver opløst og det ikke knaser så meget
  • Pisk marcipanen i til en jævn masse
  • Kom kransekagemassen op i en kraftig sprøjtepose med en tyl str.13 og sprøjt dem ud på en bageplade med bagepapir. 
  • Stik en cocktailbær ned i midten af kransekagen og giv dem et let tryk ned i. 
  • Bag dem midten af ovnen i ca.10 minutter, hold gerne øje med dem. De skal kun lige blive fine gyldenbrune i kanterne. 
  • Lad dem køle helt af inde du dypper bunden i smeltet chokolade og ligger dem med bunden op så chokoladen kan tørre. 
  • Opbevar dem i en tætlukket boks eller dåse.