Marcipan påskeæg med rom, figner/appelsin & jordbær/kokos
Så blev der også lavet lækre marcipan påskeæg hjemme hos mig, med forskellig smag og fyld. Jeg elsker marcipan og synes det er hyggeligt at sidde og forme disse æg og finde forskellige smag og fyld der skal i dem. Det kan være en rigtig god påske-hygge-ting med børnene, ligesom når man laver lækker marcipankonfekt til jul. Slip fantasien løs og hyg dig.
Marcipanæg
Ialt: 10 stk
3 stk med jordbær/kokos
3 stk med figner/appelsin
4 stk med rom
300 g ren rå marcipan, brugte Odense marcipan, det passer med at du får 10 æg af 30 gr. stk
4 tsk rom
3 tørret figner, hakket fint
Lidt under ½ tsk finrevet appelsinskal, fra en økologisk appelsin! + lidt til pynt
3 tsk frysetørret jordbær, i pulverform eller så kan du komme det i en finhakker en tur + 1 spsk til pynt oven på æggene blandet med 1-2 spsk finhakket kokosmel.
ca. 200 g chokoladeknapper, bruger dem fra Odense marcipan
- Del marcipanen i 10 lige store stykker på ca. 30 g så går det lige op.
- Bland hakket figner med revet appelsinskal og del det op i 3 potioner og ælt det ind i marcipanen og form dem til æg.
- Til rom-æggene laver du en lille fordybning i 4 potioner marcipan og kommer rom i og ælter det godt ind og så former du dem til æg.
- Til jordbær-æggene laver du også en lille fordybning i alle 3 potioner og kommer jordbærpulveret i og ælter dem godt så det bliver fin fordelt og former dem til æg.
- Smelt chokoladen over et vandbad.
- Kom et æg i af gangen og fisk dem op med to gafler og sætter dem på et stykke bagepapir. Dem der skal have pynt på altså jordbær/kokos og figner/appelsin kommer du det på. Dem med rom og figner skal tørre først på køkkenbordet inde du tager resterne af det smeltet chokolade og kommer op i en sprøjtepose klipper et lille hul og sprøjter ud.
- OBS. Det er vigtigt at de får lov til at tørre/størkne på køkkenbordet og ikke i køleskabet, for så kan de bliver kedelig og matte i chokoladen. Efter de er størknet helt må de gerne opbevares på køl.
Hvis du har en lille æske kan du komme 3 stk. i og forære væk til en sød ven eller familiemedlem :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar