Sunde chokoladeovertrukket bananis
En sikker vinder hos de fleste, der kan lide is. Det er også en lækker snack til børnene, der ikke skal fyldes med 1000 sukkerknalde for at få lidt lækkert og sødt til ganen. De er super nemme at lave og kræver ikke alverdens ting og sager, bare nogle pinde, bananer og en god mørk chokolade så er du godt på vej. Hvis man har lidt forskelligt toppings og især kokosmel så er det noget der smager himmelsk sammen med bananen og chokoladen.
Bananis
Modne bananer ( jeg kan godt lide dem som er små, da de er mere søde i smagen )
Mørk chokolade
Pinde
Toppings forslag: kokosmel, frysetørret: hindbær, jordbær, solbær, brombær og dem man ellers kan finde. Lakridspulver, rice krispies, blåbær, små vindruer, andre små friske bær, ristet havregryn, rosiner...........
- Skær bananerne halvt over
- Stik en pind op i bananerne uden at de går helt igennem og fjern skrællet
- Sæt dem i fryseren i ca.3-4 timer til de bliver frosne
- Smelt chokolade over et vandbad i et højt glas der kan tåle høj varme
- Sørg for at have alt dit toppings klar da chokoladen størkner hurtigt efter du har dyppet bananisene i den smeltet chokolade.
- Dyp dem ned i chokoladen og drys dit toppings udover dem, det størkner hurtigt og du kan godt ligge dem på en tallerken, evt. på den du har haft i fryseren med bananisene på. Spis dem gerne hurtig efter de er blevet lavet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar