Viser opslag med etiketten marcipan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten marcipan. Vis alle opslag

lørdag den 13. maj 2017

Rabarberkage



Skøn sød/syrlig rabarberkage med marcipan og nødder på toppen der giver den lidt bid. 
Server den med frisk cremefraiche rørt med lidt vanilje. 




søndag den 27. december 2015

Nytårs kransekage stjerne



Igen i år står den på hjemmelavet kransekage til nytårsaften. Og det bliver igen denne her fantastiske stjerne, som er dejlig sprød uden på og lækker blød indeni. Selvfølgelig så har den også chokolade i bunden og glasur på toppen :) Spring ud i det og du vil fremover selv lave den.  

Jeg vil også gerne sige mange tusind tak for et skønt år, med masser af mad på bloggen, selvom der har været lidt stille her på det seneste. Men glæder mig til et nyt år med masser af mad og søde sager til jer :) Pas godt på hinanden og vi ses i det nye fantastiske år.



Kransekage stjerne 
ca. 6-8. personer

350 g ren rå marcipan 
10 g æggehvider 
70 g sukker 

Icing 
Flormelis ca.½ pakke 
æggehvider ca. 2-3 æggehvider

En lille håndfuld mørke chokoladeknapper


  • Bland alle ingredienserne sammen og ælt det så der ikke er nogle klumper af marcipan, men at det bliver en ensartet masse 
  • Pak det ind i en pose og sæt på køl 1-2 timer så sukkert kan blive opløst helt og det nemmere at arbejde med 
  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Tegn på et stykke bagepapir 3 trekanter der har side-målene ( store 18 cm) (Mellem 15 cm) og (Lille 12 cm) 
  • Del marcipan massen i 3 stykker, så den på 18 cm er lidt større end den på 15 cm og den på 15 cm er lidt større end den på 12 cm, kun en lille smule. 
  • Rul marcipanen ud til pølser og form til trekanter som passer til de skabeloner du har tegnet og sæt enderne sammen med lidt pisket æggehvider
  • Bag en trekant af gangen en tak over midten på 200 grader i ca.8-10 minutter, hold gerne øje med dem, de kan nemt blive brændt i bunden og man kan sætte to bagepladen oven på hinanden for at undgå de bliver brændt. De skal kun lige blive svag gyldenbrun på toppen. 
  • Lad dem køle helt af og pak dem ind og sæt forsigtig i fryseren til nytårs dag 

  • Tag dem forsigtig ud af fryserem og lad dem tø helt op på køkkenbordet
  • Pisk en icing af flormelis og lidt æggehvider til en tyk konsistens, men den skal stadig kunne sprøjtes ud. Det tager ca.5-6 minutter at piske den tyk og luftig. Kom icingen i en sprøjtepise hvor du kan klippe et meget lille hul eller lav et kræmmerhus ud af bagepapir og klip et meget lille hul. Det kan være en god ide at lige øve sig en lille smule på en rund genstand som har størrelse med din kransekage inden du begynder, så du har fundet teknikken. 
  • Fin en flot tallerken eller et fad du vil have din stjerne skal stå på.
  • Inden jeg sprøjter min kransekage har jeg penslet bunden af min kransekage trekanter med mørk chokolade, 1-2 gange og lader dem tørre helt af med bunden i vejret. 
  • Når de er tørret begynder jeg at sprøjte icing ud på den største af trekanterne og så den mellemste og sætter den oven på den store så den kan nå at sætte sig fast og så til sidst den lille trekant. De skal sprøjtes inden du sætter dem oven på hinanden. 


mandag den 21. september 2015

Bagte æbler med marcipanfyld og kanelsukker


Fantastisk nem og lækker dessert med få ingredienser. Vi er ved at gå en tid i møde hvor vi sidder inde og hygger med tæpper og stearinlys og gerne vil nyde lidt lækkert også. Det her er en rigtig nem lille dessert som ingen tid tager at lave og som smager af jul og hygge, og vi må godt tage julen lidt på forskud. 


Bagte æbler 
4 personer 

4 æbler, tag dem du kan lide gør ikke noget at de er lidt syrlig
75-80 g ren rå marcipan 
1 tsk stødt kanel 
2-3 spsk rørsukker, eller alm. sukker 

Flødeskum som tilbehør + lidt kanel til at drys oven på


  • Skær lidt af toppen af ved dine æbler og udhul lidt af dem med en kartoffelskræller, bare så du lige fjerner kernehuset. 
  • Bland kanel og sukker sammen og hæld lidt ind i hver æble, sørg for det kommer rundt omkring inde i æblet. 
  • Del marcipanen i 4 dele og tril dem til kugler og kom det ind i æblerne.
  • Sæt æblelåget på igen, kom dem op i et ildfastfad og bag dem i en forvarm ovn på 200 grader i ca. 30-35 minutter. 
  • Lad dem køle af i 10 minutter så du ikke brænder dig på dem. Imens kan du piske lidt flødeskum til dem. 


fredag den 7. august 2015

Ispinde med marcipan og pistacienødder


Luksus ispind til sommervarmen. En fantastisk lækker ispind med marcipan og små stykker af pistacienødder, som smager himmelsk sammen med den mørke chokolade der smelter på tungen. Is-formene kan købes hos "Det søde liv" Samt deres lækre pistacienødder, vaniljestang og chokolade.


Ispinde med marcipan og pistacienødder 
Ca. 6 store ispinde - eller til en stor bøtte is 

5 æggeblommer 
70 g glukosesirup
120 g sukker 
knsp salt 
5 dl sødmælk 
2 dl fløde 
½ vaniljestang
150 g ren rå marcipan, revet fint  
30 g pistacienødder, uden salt 

ca. 250-300 g Mørk chokolade til overtræk 


  • Bring mælk, fløde og de tomme vaniljestænger op at koge og sæt det til side og lad det køle af. 
  • Pisk æggeblommer, salt, vaniljekorn, sukker og glukosesirup sammen til en hvid/tyk og luftig masse. 
  • Når mælk/fløde er kølet lidt af hælder du ½ af det ned i æggesnapsen og rør det sammen og hælder det tilbage i gryden igen og varmer det stille op til det får en lidt tyk konsistens, mens du rør i det. Det må ikke koge. 
  • Hæld iscremen i en skål og bland det med marcipan og pistacienødder og sæt det på køl. 
  • Det skal være iskold før du hælder det på ismaskinen. 
  • Hvis du ikke bruger ismaskine så kan du godt hælde det i formene og sætte dem i fryseren. Men det bliver lækrest af at lige blive kørt igennem en ismaskine en lille time. 
  • Fyld formene med is og sæt dem i fryseren nogle timer, til de er helt frosne. 
  • Smelt noget chokolade over et vandbad og dyp isen i chokoladen og drys lidt hakket pistacienødder udover. Sæt dem tilbage i fryseren igen på et stykke bagepapir til de er størknet. 
  • Tag en ispind op af fryseren af gangen så de ikke smelter inden du dypper dem i chokolade. For hvis de smelter kan chokoladen ikke sidde fast. 





onsdag den 24. juni 2015

Kirsebær crumble med marcipan


Sommerens store søde kirsebær smager fantastisk. Der sker bare noget magisk med kirsebær når de bliver varmet op, de får en hel ny og lækker smag som kan mide lidt om den klassiske kirsebærsauce vi plejer at komme over vores risalamande til jul, og hvem kan ikke lide det. En himmelsk lækker sprød crumble som klart skal prøves flere gange i løbet af sommeren. 


Kirsebær crumble 
2 personer 

25 kirsebær, halveret 
50 g sukker
50 g mel
65 g smør 
½ tsk vaniljesukker 
30 g ren rå marcipan 

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skyl, halvere kirsebærene og fjern stenen, kom dem op i et mellem/lille ildfastfad.
  • Drys en smule sukker ud over.
  • Bland smør, sukker, mel og vaniljesukker og kom små klatter udover kirsebærrene så det dækker. 
  • Fordel marcipanen i små stykker udover. 
  • Bag den midt i ovnen i ca.15-20 minutter, til den er blevet fin gyldenbrun. 
  • Lad den køle lidt af inden du servere den sammen med en fed cremefraiche 


torsdag den 2. april 2015

Blåbærkage med citron og marcipan

Svampet mazarin blåbærkage med citron og marcipan

En fantastisk lækker svampet mazarin blåbærkage med dejlig syrlighed fra citron. Den kan godt minde lidt om min citronmåne, den har bare lige fået et skud med nogle lækre blåbær og lidt ekstra saft. Den er stadig dejlig sød og synes derfor at en fed cremefraiche rørt op med lidt vanilje passer perfekt der til. Så vil du have en dejlig svampet og meget smagfuld kage, så vil den her være et kæmpe hit på kagebordet. 

Mazarinkage blåbærkage 
6-8  stykker. Springform str: 22 cm

120 g ren rå marcipan, revet groft 
145 g sukker 
145 g smør
1 tsk vaniljesukker 
4 æg
130 g hvedemel 
1 tsk bagepulver 
skal af 1 citron, revet fint
2-3 spsk citronsaft 
100 g blåbær 

Server kagen med cremefraiche rørt op med lidt vanilje 

  • Pisk smør og sukker luftig sammen med revet marcipan. 
  • Pisk et æg i af gangen, med lidt mellemrum mellem hvert æg, så dejen bliver tyk og luftig. 
  • Bland alle de tørre dele sammen og vend i æggemassen med en dejskraber skiftevis med citronskal og saft. 
  • Vend til slut blåbær i dejen.
  • Smør en rund for og hæld dejen i, bag den midt i en forvarm ovn på 200 gader i ca.30-35 minutter, tjek evt. efter med en tandstik om den skal have mere tid hvis der sidder rå dej på tandstikken.  
  • Lad kagen køle af inden du vipper den forsigtig ud af formen, omvendt på en tallerken så bunden vender op af. 




lørdag den 21. marts 2015

3 forskellige slags marcipanæg

Marcipan påskeæg med rom, figner/appelsin & jordbær/kokos 

Så blev der også lavet lækre marcipan påskeæg hjemme hos mig, med forskellig smag og fyld. Jeg elsker marcipan og synes det er hyggeligt at sidde og forme disse æg og finde forskellige smag og fyld der skal i dem. Det kan være en rigtig god påske-hygge-ting med børnene, ligesom når man laver lækker marcipankonfekt til jul. Slip fantasien løs og hyg dig. 


Marcipanæg 
Ialt: 10 stk 
3 stk med jordbær/kokos
3 stk med figner/appelsin 
4 stk med rom

300 g ren rå marcipan, brugte Odense marcipan, det passer med at du får 10 æg af 30 gr. stk

4 tsk rom 

3 tørret figner, hakket fint 

Lidt under ½ tsk finrevet appelsinskal, fra en økologisk appelsin! + lidt til pynt

3 tsk frysetørret jordbær, i pulverform eller så kan du komme det i en finhakker en tur + 1 spsk til pynt oven på æggene blandet med 1-2 spsk finhakket kokosmel. 

ca. 200 g chokoladeknapper, bruger dem fra Odense marcipan 

  • Del marcipanen i 10 lige store stykker på ca. 30 g så går det lige op. 
  • Bland hakket figner med revet appelsinskal og del det op i 3 potioner og ælt det ind i marcipanen og form dem til æg. 
  • Til rom-æggene laver du en lille fordybning i 4 potioner marcipan og kommer rom i og ælter det godt ind og så former du dem til æg. 
  • Til jordbær-æggene laver du også en lille fordybning i alle 3 potioner og kommer jordbærpulveret i og ælter dem godt så det bliver fin fordelt og former dem til æg. 
  • Smelt chokoladen over et vandbad.
  • Kom et æg i af gangen og fisk dem op med to gafler og sætter dem på et stykke bagepapir. Dem der skal have pynt på altså jordbær/kokos og figner/appelsin kommer du det på. Dem med rom og figner skal tørre først på køkkenbordet inde du tager resterne af det smeltet chokolade og kommer op i en sprøjtepose klipper et lille hul og sprøjter ud. 
  • OBS. Det er vigtigt at de får lov til at tørre/størkne på køkkenbordet og ikke i køleskabet, for så kan de bliver kedelig og matte i chokoladen. Efter de er størknet helt må de gerne opbevares på køl.
Hvis du har en lille æske kan du komme 3 stk. i og forære væk til en sød ven eller familiemedlem :) 




onsdag den 31. december 2014

Godt nytår

Nytårs stjerne 2014 
Så fik jeg stablet min kransekage stjerne sammen og kan nu sige at det ikke sidstegang jeg prøver at lave min egen kransekage til nytår :) 

Jeg vil sige mange tusind tak for et rigtig godt år og tak fordi du følger mig her på bloggen og håber der har været noget du kunne bruge. Glæder mig til et nyt år med nye spændende mad og søde sager på bloggen, så husk at følg med i det nye år hvor der vil komme flere opskrifter op her inde :) 
Pas nu rigtig godt på hinanden og vi ses snart i det nye :) 

fredag den 26. december 2014

Kransekage stjerne

Nytårs kransekage stjerne 
Lad os starte sammen på nytårs kransekagen. 
Lav din egen lækre kransekage tårn eller stjerne som jeg har gjort her, det er super nemt! Den kan sagtens laves i god tid da den skal være på frost og så kan den tages op om morgen på nytårsdag og så kan man pynte den rigtig flot. Man kan også pynte den og samle den og sæt i fryseren og så tage den op et par timer inden den skal spises. Men jeg salmer den på dagen for at undgå at glassuren skal knække af efter en tur på frost, men hvis man er forsigtigt kan man sagten godt fryse den når den er samlet og tage den forsigtig ud. Det er hellere ikke alle der har plads til en samlet kransekage tårn/stjerne i fryseren. Der vil tidlig på nytårs dag komme billeder op af min pyntning af kransekage stjernen hvis du vil se hvordan min kommer til at se ud. Der vil blive købt lidt pynt ind til den i form af serpentiner som kommer til at være en slags "bund" stjernen kommer til at ligge på og så kan man sætte knallerter fast med lidt icing og ja hvad man nu synes der skal være på den. Man kan også stikke nogle stjernekaster i den som tændes inden den spises :) Sæt fantasien på spil, der skal dog pyntes med fin glassur syntes jeg som en start og dyppe bunden af trekanterne i mørk chokolade :D 


Kransekage stjerne 
ca. 6-8. personer

350 g ren rå marcipan 
10 g æggehvider 
70 g sukker 

Icing 
Flormelis ca.½ pakke 
æggehvider ca. 2-3 æggehvider

En lille håndfuld mørke chokoladeknapper


  • Bland alle ingredienserne sammen og ælt det så der ikke er nogle klumper af marcipan, men at det bliver en ensartet masse 
  • Pak det ind i en pose og sæt på køl 1-2 timer så sukkert kan blive opløst helt og det nemmere at arbejde med 
  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Tegn på et stykke bagepapir 3 trekanter der har side-målene ( store 18 cm) (Mellem 15 cm) og (Lille 12 cm) 
  • Del marcipan massen i 3 stykker, så den på 18 cm er lidt større end den på 15 cm og den på 15 cm er lidt større end den på 12 cm, kun en lille smule. 
  • Rul marcipanen ud til pølser og form til trekanter som passer til de skabeloner du har tegnet og sæt enderne sammen med lidt pisket æggehvider
  • Bag en trekant af gangen en tak over midten på 200 grader i ca.8-10 minutter, hold gerne øje med dem, de kan nemt blive brændt i bunden og man kan sætte to bagepladen oven på hinanden for at undgå de bliver brændt. De skal kun lige blive svag gyldenbrun på toppen. 
  • Lad dem køle helt af og pak dem ind og sæt forsigtig i fryseren til nytårs dag 

  • Tag dem forsigtig ud af fryserem og lad dem tø helt op på køkkenbordet
  • Pisk en icing af flormelis og lidt æggehvider til en tyk konsistens, men den skal stadig kunne sprøjtes ud. Det tager ca.5-6 minutter at piske den tyk og luftig. Kom icingen i en sprøjtepise hvor du kan klippe et meget lille hul eller lav et kræmmerhus ud af bagepapir og klip et meget lille hul. Det kan være en god ide at lige øve sig en lille smule på en rund genstand som har størrelse med din kransekage inden du begynder, så du har fundet teknikken. 
  • Fin en flot tallerken eller et fad du vil have din stjerne skal stå på.
  • Inden jeg sprøjter min kransekage har jeg penslet bunden af min kransekage trekanter med mørk chokolade, 1-2 gange og lader dem tørre helt af med bunden i vejret. 
  • Når de er tørret begynder jeg at sprøjte icing ud på den største af trekanterne og så den mellemste og sætter den oven på den store så den kan nå at sætte sig fast og så til sidst den lille trekant. De skal sprøjtes inden du sætter dem oven på hinanden. 

lørdag den 20. december 2014

Valnøddetærte

Valnøddetærte med chokoladeganache 
Jeg har en svaghed for valnøddetærte og elsker at spise dem når jeg er på café. Har længe haft en pose valnødder i skabet til formålet, men jeg blev nød til at finde ud af hvordan den den skulle laves og ja det betød jo at jeg skulle ud og smag hvordan de lavede dem på caféerne for at finde den rette smag og konsistens, og vil sige at det har lykkedes mig ret godt. Har fået lavet den perfekte "café" valnøddetærte dog med lidt skønhedsfejl, men dem sørger jeg for i ikke kommer til at lave da jeg var liidt for hurtigt med chokoladen. Den vil være rigtig lækker sammen med lidt frisk frugt og bær da den godt kan være lidt tung. 


Valnøddetærte 
ca.6-8 personer 


Mørdej
300 g hvedemel 
200 g koldt smør
100 g sukker 
1 æg


Fyld 
100 g blødt smør 
100 g sukker 
300 g ren rå marcipan 
3 æg, stuetemperapur
80 g valnødder, gem ca.6-8 af de fine til at pynte oven på med (husk at rist dem først på en tør pande i ca.5-7 minutter) 


Chokoladeganache 
70 g smør
200 g chokolade
1 – 2 spsk fløde


Start med mørdejen 
  •  Hak det kolde smør i små stykker med en kniv og bland det med sukker, mel og saml det med æggen. Ælt ikke dejen for meget så den bliver alt for blød. 
  • Tril mørdejen til en stor kugle, tryk den flad og kom den i en frysepose og sæt på køl 1 time. 
  • Tag dejen ud på et meldrysset bord og rul den tyndt ud til den passer til et tærtefad på de ca. 23 cm i diameter.  
  • Sæt tærtefadet i køleskabet 
Fyldet
  • Tænd ovnen på 160 grader
  • Riv marcipanen groft 
  • Pisk smør,sukker og marcipan godt sammen 
  • Pisk et æg i af gangen til det hele bliver fin og ensartet
  • Tag tærtefadet ud af køleskabet og fordel de ristet valnødder jævnt ud over dejen
  • Kom fyldet oven på nødderne og glat overfladen godt ud med en paletkniv eller dejskraber 
  • Bag den midt i ovnen på 160 grader i ca.35-40 minutter 
  • Når den har bagt skal den køle helt af inden du kommer chokoladeganache ovenpå 
Ganache
  • Smelt smør og fløde i en lille kasserolle, det skal kun lige smelte og blive lun
  • Smelt chokoladen over et vandbad 
  • Hæld stille og roligt lidt af smør/fløden over i chokoladen, rør ikke alt for hurtigt. 
  • Når det er blevet fint og ensartet hælder du det over tærten og glatter det fint ud og pynter med nogle valnødder
  • Sæt tærten på køl 1-2 timer 

Server gerne med lidt frisk frugt skåret i små stykker eller bær og en letpisket flødeskum 


onsdag den 10. december 2014

Kransekagekonfekt

Kransekagekonfekt med cocktailbær
 Det her er absolut mine yndlings kransekagekonfekt som er lige som de skal være! Hverken for tørre eller hårde, men en dejlig sprød skorpe og bløde indeni. Chokolade i bunden og en lækker cocktailbær på toppen som er prikken over i'et. 
De her kransekagekonfekt kræver lidt at man bruger nogle kraftige sprøjteposer da massen ikke er så blød og tyllen kan nemt smutte ud hvis du har lavet hullet for stort i posen. Ved de her brugte jeg en stjernetyl str.13 du kan godt bruge en som er et nr. større også. 


Kransekagekonfekt 30 stk 

60 g æggehvider (æggehvider fra 2  s/m æg)
125 g rørsukker 
400 g ren rå marcipan

30 røde cocktailbær  (ca. 1½ pakke)

140 g overtrækschokolade knapper 

  • Tænd ovnen på 220 grader
  • Kom æggehvider op i en skål sammen med rørsukker og lad det stå
  • Riv imens marcipanen groft 
  • Pisk æggehvider og rørsukker til sukker bliver opløst og det ikke knaser så meget
  • Pisk marcipanen i til en jævn masse
  • Kom kransekagemassen op i en kraftig sprøjtepose med en tyl str.13 og sprøjt dem ud på en bageplade med bagepapir. 
  • Stik en cocktailbær ned i midten af kransekagen og giv dem et let tryk ned i. 
  • Bag dem midten af ovnen i ca.10 minutter, hold gerne øje med dem. De skal kun lige blive fine gyldenbrune i kanterne. 
  • Lad dem køle helt af inde du dypper bunden i smeltet chokolade og ligger dem med bunden op så chokoladen kan tørre. 
  • Opbevar dem i en tætlukket boks eller dåse. 


torsdag den 4. september 2014

Brombær muffins

Brombær muffins med marcipan og hvid chokolade 
I går var lidt af en sørge dag, da jeg gik og ventede hele dagen på at skulle til dyrlæge med min elskede kat som skulle aflives :( Så måtte gå i køkkenet og slå tiden ihjel og så havde jeg nogle lækre vilde brombær jeg havde plukkede i skoven. Det var meningen at det var muffins jeg skulle lave, men da jeg så i køleskabet at der var en rest smør samt noget flormelis kunne jeg lige lave en hurtig frosting da jeg også havde lidt bær tilbage som jeg ville pynte dem med. 
De blev super gode og marcipan i dejen smager så fantastisk og med de lidt syrlige bær og den hvide chokolade spiller så godt sammen. De behøves ikke spises med frosting så de minder om en cupcakes, de kan også godt spises som de er eller med en lækker glassur og lidt krymmel på toppen :) 


Brombær muffins 17-20 muffins, alt efter hvor meget der kommes i formene 

180 g rå marcipan, revet groft
200 g sukker 
180 g blød smør 
4 æg 
120 g hvedemel 
2/3 tsk bagepulver
200 g hvid chokolade, gerne knapper 
½ dl mælk 
1 tsk citronsaft 
ca. 130 g friske brombær også lidt til pyntning hvis man laver med frosting på toppen 

Riv marcipanen groft op i en stor skål og pisk det sammen med sukker. 
Tilføj lidt blødt smør af gangen mens det piskes sammen.
Pisk et æg i ad gangen til massen bliver fin og luftig. 
Bland mel sammen med bagepulver og vend det i dejen med en dejskraber til det hele er ensartet skiftevis med mælk og citronsaften. Vend chokoladen i dejen, hvis du ikke har chokoladeknapper så hak det groft. Kom nogle papirs-muffinsforme i en muffins-bradepande og fyld lidt dej i bunden og kom 3 brombær i hver og så fyld formene 3/4 del op med dej. Bag dem midt i ovnen på 200 grader i ca. 25 minutter, tjek altid efter med en tandstik om der skulle sidde rå dej på, for så skal de have lidt længere, men hold øje med dem. Lad dem køle af på en bagerist inden de pyntes. 

Frostingen laver jeg altid på slump, så får jeg den som jeg kan lide den, og den må gerne være lidt fast så den er pæn at sprøjte ud. Og jeg bruger ca.4-5 spsk usaltet smør, 2-3 spsk mælk og så det altid godt at have en helt ny pakke flormelis. Jeg bruger ca. lidt over halvdelen af pakken. Der kan tilføjes lidt kakao i hvis man har lyst til det. Jeg kommer ca. 1 tsk vaniljesukker i. Men smag den til hen af vejen, så får du den som du kan lide den. Den er meget sød, men når den spises sammen med kagen er det mere lækkert og det bliver ikke så sødt igen. 




søndag den 31. august 2014

Flødeboller

Sprøde flødeboller med luftig skum
Så blev der lavet flødeboller endnu engang og de var sååå flotte ind til jeg begyndte med chokoladen :( Mig og smeltet chokolade går bare ikke hånd i hånd! Må vist have mig et kursus i temperering af chokolade og så husk at brug en god chokolade samt kakaosmør som gør at chokoladen ikke bliver for tyk og ikke bliver så tung så ligesom mine endte med at bliver flade. Det slap også hurtigt op mit chokolade fordi det var så tykt, så måtte lave nogle uden chokolade og de fik et drys med kokos, lakridspulver og hakket nødder i stedet :)
Men hvis man lukker sine smukke øjne og ser bort fra udsenet så smager de sååå fantastiske og de har en super lækker sød og sprød bund og fik faktisk chokoladen til at blive sprød efter en tur i køleskabet :) 
Det her er hidtil den luftigste og faste skum jeg har lave.


Flødeboller 24 stk

250 g ren rå marcipan 

250 g sukker 
75 g vand 
110 g glykosesirup 
140 g past. æggehvider, tag dem gerne ud af køleskabet en time før
15 g sukker 
korn fra 1 vaniljestang 

Drys lidt flormelis ud på bordet så marcipanen ikke sidder fast i bordet.
Form marcipanen til en kugle og rul den fladt ud til ca. 4-5 mm tykkelse og stik nogle cirkler ud der er ca. 5 cm i diameter, jeg brugt en udstikker jeg bruger til jødekager. Hvis du slipper op så samle marcipanen igen til en kugle og rul ud.Kom alle bundene på en bageplade med bagepapir og tag en gaffel og lav lidt huller så skummet kan sætte sig i. Bag dem midt i ovnen på 190 grader i 8-9 minutter, til de får lidt kulør, men hold godt øje med dem for det går stærkt. 
Tag dem ud og lad dem køle helt af. 

Kom vand, sukker, vaniljekorn og glykosesirup  i en kasserolle og kog det op uden at det koger for voldsomt, men gerne småsimre. Når det når omkring de 110 grader så begynder du at piske æggehviderne sammen med de 15 g sukker til skum. Når den varme sukkermasse når 117 grader hælder du det ned i æggemassen i en tynd stråle mens der piskes på det højeste din elpisker kan piske. Pisk i ca. 10-12 minutter til den bliver fast og luftig. Kom skummet i en sprøjtepose med en stor tyl og tryk skummet ud på bundene. Lad dem stå og trække i 1-2 timer ved stuetemperatur inden du overtrækker dem med chokolade.
Jeg havde lidt hakket hasselnød, kokos og lakridspulver jeg kom på efter chokoladeovertrækket.  

Her er en guide til hvordan du laver den gode overtrækschokolade 
Chokolade-overtræk
  • 75 g  kakaosmør
  • 500 g  god mørk chokolade, tempereret.  58-64%
Temperering af chokolade
Hak chokoladen og kakaosmørret fint.
Smelt lidt mere end halvdelen af chokoladen samt kakaosmørret forsigtigt over et vandbad til 48-50 grader.
Den resterende chokolade kommes op i en skål, der har en passende størrelse til at dyppe flødeboller i.
Kom 2/3 af den smeltede del op i skålen med den finthakkede chokolade.  Lad de to smelte sammen.
Tilføj kun mere af den smeltede 48-50 grader varme del, hvis de to ikke naturligt smelter sammen. Temperaturen må aldrig overstige 34 grader!
Opvarm aldrig denne færdigt tempererede chokolade. Stivner den derimod for hurtigt, tilføjes en anelse mere af den 48-50 grader varme del.
Alt dette hurlumhej er for at sikre et blankt udseende og et sprødt/stift knæk.
Stil evt. flødebollerne kort i køleskabet inden de dyppes i den tempererede chokolade 
Mette Blomsterbergs opskrift