Perfekt morgenbrød/boller der ikke stjæler din tid.
Dejen laves aften før og tager 5 min at rør sammen, så skal den bare passe sig selv på køkkenbordet under et klæde til morgen efter og så skal de ikke engang efterhæve.
Langtidshævet boller
8-10 stk
2 g gær (Ikke en fejl, der skal 2 gram i)
350 g vand
200 g hvedemel
200 g speltmel ( Du kan også kun bruge hvedemel)
1 tsk salt
1 tsk sukker
- Rør gær ud i vandet og tilsæt alle ingredienserne sammen til en "grød". Du skal ikke gøre så meget med dejen end at rør den sammen kort.
- Sæt den på køkkenbordet med et vådt klæde over og lad den hæve til om morgen.
- Tænd ovnen på det højeste med varmluft hvis du har det, med bagepladerne i og lad den blive helt varm, min ovn bliver 270 grader.
- Hæld dejen forsigtig ud på et meldrysset bord og fold den forsigtig et par gange.
- Drys lidt mel over dejen og så skær 8-10 brødstykker ud med en skarp kniv.
- Tag bagepladen ud af ovnen og kom et stykke bagepapir på og sæt bollerne forsigtig over på.
- Bag dem midt i ovnen i ca. 10-12 min til de har fået en fin farve, prøv at bank på dem med en negl og hvis de lyder hule så de færdig.
- Hvis du har en vandforstøver så kan du lige når du sætter brødene ind, sprøjte lidt vand ind, så hæver de mere op.
- Lad dem køle af på en rist.
Du kan altid prøve opskriften af med andre forskellig melsorter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar