Viser opslag med etiketten Nougatecreme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nougatecreme. Vis alle opslag

fredag den 26. september 2014

Banankage

Banankage med nougatcreme
Fra 3 triste bananer til en farverig smagsoplevelse!
Nu har jeg kigget på de meget brune bananer i nogle dage, og kunne lige trække dem ud til en fredagskage. En super lækker og svampet banankage med små chokoladestykker indeni og overtrukket med lækker nougatcreme og passer lige til den søde tand. Selv en almindelig banankage kan piftes lidt op og ligne et partykage :) 


Banankage 

150 g sukker
150 g blød smør
3 æg
2 tsk bagepulver
1 tsk kanel 
1 tsk vaniljesukker
150 g hvedemel 
3 modne bananer, gerne meget modne så de er brune
2 håndfulde chokoladeknapper, gerne dem på billedet da de ikke smelter ud under bagningen 

Nougatcreme fra Odense marcipan, til at smøre ud over kagen 

Pisk smør og sukker luftig. 
Pisk et æg i af gangen til det er blevet godt luftig. 
Bland alle de tørre dele sammen og vend i dejen med en dejskraber. 
Mos bananerne med en gaffel og bland i dejen sammen med chokoladeknapper til det er fin og ensartet. Smør en form med olie og hæld dejen og. 
Bag kagen midt i ovnen på 180 grader i ca. 30 minutter, tjek evt. efter med en tandstik om der sidder rå dej fast, hvis der gør skal den have lidt mere. 
Lad den køle af og tag den ud af formen. 
Smør den med et jævnt lag nougatcreme og sæt den på køl ½ time.