Viser opslag med etiketten ostecreme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ostecreme. Vis alle opslag

torsdag den 15. september 2016

Chokolade tiramisu kage


To af mine yndlingskager i et, chokoladekage og tiramisu. En rigtig dessertkage! Hvis man vil imponere sine gæster med noget lækkert, så scorer den altså virkelig point den her.  

Du får en lækker intens chokoladekage der har den rigtig chokoladesmag fra netop chokolade og ikke kakaopulver!. På toppen er den lækreste mascarponecreme drysset med et tyndt lag kakaopulver og friske syrlige hindbær.   





Chokolade tiramisu kage
6-8 personer


Chokoladekage 
200 g mørk chokolade 57-66 % (Jeg bruger Callebaut 57,8 % )
250 g smør
200 g sukker
5 æg
1½ spsk mel
1 tsk kakaopulver
1/3 tsk bagepulver 

Mascarponecreme
250 g mascarpone 
3 æg 
3 spsk sukker
korn fra ½ vaniljestang
2,5 dl fløde

Pynt
kakaopulver
125 g hindbær 



  • Smelt smør i en gryde og tilsæt chokolade, rør det sammen til chokoladen er smeltet.
  • Tilsæt sukker og rør det sammen, tag gryden af varmen og lad det køle lidt af inden du pisker æg i.
  • Pisk et æg i af gangen til de alle slipper op.
  • Bland alle de tørre dele og sigt det i og vend det rundt med en dejskraber.
  • Kom bagepapir og smør siderne i en springform der målet 22 cm i diameter og hæld dejen ned i. 
  • Bag kagen midt i ovnen på 200 grader i ca. 35-40 min, tjek til den med en tandstik om den skulle have fået nok.
  • Køl kagen helt ned.

  • Del blommerne fra hviderne og pisk æggeblommer sammen med vanilje og sukker til en tyk luftig masse.
  • Bland mascarpone med æggesnapsen.
  • Pisk fløde til skum og æggehvider helt stive.
  • Vend flødeskummet i ostemassen med en dejskraber.
  • Tag ½ af æggehviderne og bland i cremen, til sidst vender du forsigtig de sidste æggehvider så massen bliver dyk og luftig. 

  • Lad kagen blive i springformen og hæld mascarponecremen oven på kagen.
  • Kom kakaopulver op i en si og sigt et tyndt lag af kakaopulver ud over så det dækker cremen. 
  • Pynt med hindbær hele vejen rundt i kanten.
  • Sæt den på køl ½ time så den kan sætte sig lidt og tag den ud af springformen.





mandag den 28. september 2015

Nem cheesecake i glas


På små 15 minutter kan du bikse en lækker cheesecake sammen og med din yndling topping i form af marmelade efter smag og behag. Så får du hurtig uventet gæster eller har du bare lyst til en lækker hurtig dessert til aftenskaffen, så er den her et rigtig godt valg. 


Cheesecake i glas
2 glas - 2 personer 

1 dl fløde, pisket til skum
4 spsk flødeost naturel 
3 spsk flormelis
korn fra ½ vaniljestang elle ½ tsk vaniljesukker
2-3 spsk citronsaft 
5 digestive, knust til krummer 

marmelade efter smag, jeg brugte solbær

  • Bland flødeost, flormelis, vaniljekorn og citronsaft sammen til en ensartet masse. 
  • Vend flødeskummet forsigtig i ostemassen med en dejskraber. 
  • Knus kiksene i en pose og fordel det lige op i to glas. 
  • Kom evt. din ostemasse i en sprøjtepose og sprøjt det ned i glassende så undgår du at grise kanterne for meget til. 
  • Top din cheesecake med 1-2 spsk marmelade. 



mandag den 7. september 2015

Squash kage med lime og ostecreme


Fantastisk lækker squash kage med en frisk mild smag af lime der løfter kagen lidt, så den ikke bare bliver tung og sød. Squash er med til at gøre kagen dejlig fugtig og svampet så du vil ikke få en tør kage med denne her. 


Squash kage med lime
Ca. 8 personer 

300 g brun farin
4½ spsk kokosolie - solsikke eller rapsolie kan også bruges
300 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1½ spsk kanel
knsp salt
½ dl mælk
380 g squash, revet groft
saft fra 1 lime
skal fra 1 lime, (sprøjtefri) 
4 æg 

250 g flødeost naturel 
1 spsk citronsaft 
2½ dl flormelis



  • Rør brun farin og kokosolie godt sammen.
  • Pisk et æg i af gangen med godt mellemrum mellem hver så det bliver tyk og luftig. 
  • Bland alle de tørre dele sammen og sigt i æggemassen skiftevis mælk og limesaft samt skallen der fra.
  • Vend squash i dejen.
  • Kom bagepapir i en bradepande eller ildfastfad der måler ca.22x35 lidt til eller fra gør ikke noget.
  • Bag den midt i ovnen på 200 grader i ca.25-30 minutter. Tjek evt. efter med en tandstik om den har fået nok. 
  • Lad den køle helt af på en bagerist inden du blander ostecremen sammen og kommer over kagen. 
  • Kagen har godt af at lige være på køl 1 time ind servering så ostecremen kan blive lidt fast. 

lørdag den 1. august 2015

Gulerodskage med ostecreme


Den absolutte den lækreste og krydderet gulerodskage jeg har smagt til dags dato, med blød ostecreme på toppen. Det her er en af de kager jeg er helt vild med, for der er så meget smag i den og kan huske den fra barndommen. 


Gulerodskage med ostecreme 
ca.8 personer 

380 g revet gulerod 
4 æg 
300 g brun farin 
2 dl solsikkeolie 
280 g hvedemel 
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker 
knsp salt 
1½ spsk kanel
100 g valnødder, hakket fint 

250 g flødeost naturel 
1 spsk citronsaft 
2½ dl flormelis 


  • Bland brun farin med olie.
  • Pisk et æg i af gangen til en tyk og luftig masse.
  • Bland alle de tørre dele sammen og vend i æggemassen. 
  • Vend hakket nødder og gulerod i dejen.
  • Kom bagepapir i en bradepande der måler ca. 22 x 35 og hæld dejen i. 
  • Bag den midt i ovnen på 200 grader i ca. 35-40 minutter, tjek evt. efter med en tandstik og den skulle være færdig. 
  • Lad kagen køle helt af inden du blander alle ingredienserne sammen til ostecremen og smører udover kagen. 
  • Sæt gerne kagen på køl en lille ½ time inden servering.