Svampet mazarin blåbærkage med citron og marcipan
En fantastisk lækker svampet mazarin blåbærkage med dejlig syrlighed fra citron. Den kan godt minde lidt om min citronmåne, den har bare lige fået et skud med nogle lækre blåbær og lidt ekstra saft. Den er stadig dejlig sød og synes derfor at en fed cremefraiche rørt op med lidt vanilje passer perfekt der til. Så vil du have en dejlig svampet og meget smagfuld kage, så vil den her være et kæmpe hit på kagebordet.
Mazarinkage blåbærkage
6-8 stykker. Springform str: 22 cm
120 g ren rå marcipan, revet groft
145 g sukker
145 g smør
1 tsk vaniljesukker
4 æg
130 g hvedemel
1 tsk bagepulver
skal af 1 citron, revet fint
2-3 spsk citronsaft
100 g blåbær
Server kagen med cremefraiche rørt op med lidt vanilje
- Pisk smør og sukker luftig sammen med revet marcipan.
- Pisk et æg i af gangen, med lidt mellemrum mellem hvert æg, så dejen bliver tyk og luftig.
- Bland alle de tørre dele sammen og vend i æggemassen med en dejskraber skiftevis med citronskal og saft.
- Vend til slut blåbær i dejen.
- Smør en rund for og hæld dejen i, bag den midt i en forvarm ovn på 200 gader i ca.30-35 minutter, tjek evt. efter med en tandstik om den skal have mere tid hvis der sidder rå dej på tandstikken.
- Lad kagen køle af inden du vipper den forsigtig ud af formen, omvendt på en tallerken så bunden vender op af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar