Viser opslag med etiketten brombær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten brombær. Vis alle opslag

søndag den 17. september 2017

Brombærmarmelade




Sensommerens søde bær springer frem lige nu, som er svære at ikke plukke og spise. Forkæl dig selv igennem de kolde triste måneder ved at plukke disse lækre bær og lav marmelade ud af dem og forære et glas væk. 



Brombærmarmelade
ca. 5-6 små glas 


900 g brombær
1 dl vand
saft fra ½ citron
450 g rørsukker
1 vaniljestang
2 tsk rød melatin 
Atamon 

Du kan med ½ af marmeladen tilsætte lidt stjerneanis efter smag, det smager fantastisk med brombær. 

  • Skyl brombærene godt og kom dem op i en gryde med 1 dl vand, vanilje + stang og citronsaft og bring det op at koge i små 10 min. 
  • Tag gryden af varmen og blend det med en stavblender som du kan lide den, jeg er ikke til så mange hele bær.
  • Tag den tilbage på varmen sammen med sukker og lad det simre små 5 min, mens du skummer den af for urenheder. 
  • Bland rød melatin med et par tsk. sukker og rør det i og bærene.
  • Have skoldet, atamon skyllet glas klar.
  • Du kan også tilsætte lidt atamon i marmeladen for længere holdbarhed efter anvist på flasken.
  • Hæld den varme marmelade ned i glassene og luk dem til med det samme.
  • Når de er kølet af sættes de på køl eller et koldt mørk sted. 






lørdag den 16. september 2017

Chokolade roulade




En hurtig lækker chokolade roulade med flødeskum og brombærmarmelade. Når lysten til en hurtig lækker kage melder sig, så er det nok en af de hurtige kager man lave eller hvis der kommer uventet gæster, så kan den her hurtig laves.


Chokolade roulade 
m. flødeskum og brombærmarmelade.
Ca. 6. personer 


Bund:
140 g rørsukker 
4 æg
½ tsk vaniljesukker
knsp bagepulver
35 g kakaopulver
70 g hvedemel 

Fyld:
1/4 fløde
3-4 spsk brombærmarmelade eller en anden slags.


150 g mørk chokolade til overtræk 


  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Pisk sukker og æg sammen til det bliver tyk og luftigt.
  • Bland alle de tørre dele sammen og sigt i æggemassen og vend det sammen.
  • Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir og glat det ud, dejen skal være jævnt fordelt så det lige tyk lag over det hele.
  • Bag den midt i ovnen i ca. 8 min.
  • Når den er taget ud af ovnen drysser du lidt sukker udover og sætter et stykke bagepapir ovenpå og så vender du bunden rundt og over på der nye bagepapir.
  • Lad den ligge på køkkenbordet med en hårdt opvredet klud over sig i 2 min, træk så derefter bagepapiret forsigtig af bunden og lad den ligge og køle af.
  • Pisk imens flødeskummet, den skal være lidt fast.
  • Smør flødeskum ud på den afkølet bund og derefter marmelade på et lille stykke i den ene ende, det er den ende du starter med at rulle ind af.
  • Rul den forsigtig sammen uden at klemme for meget sammen på den. 
  • Smelt chokoladen og hæld over rouladen og sæt den på køl til den skal serveres. 




fredag den 19. juni 2015

Morgenmads smoothie


HAVRE-SMOOTHIE MED
BANAN OG BROMBÆR

En super lækker og nem morgenmad på farten. 

1 flaske/stor glas 

3 dl A38 0,5 % 
3 spsk havregryn 
1 banan
6 brombær 


  • Kom det hele op i din blender og blend den ensartet og cremet 
  • Tag den med på farten eller server den i et glas. 

torsdag den 4. september 2014

Brombær muffins

Brombær muffins med marcipan og hvid chokolade 
I går var lidt af en sørge dag, da jeg gik og ventede hele dagen på at skulle til dyrlæge med min elskede kat som skulle aflives :( Så måtte gå i køkkenet og slå tiden ihjel og så havde jeg nogle lækre vilde brombær jeg havde plukkede i skoven. Det var meningen at det var muffins jeg skulle lave, men da jeg så i køleskabet at der var en rest smør samt noget flormelis kunne jeg lige lave en hurtig frosting da jeg også havde lidt bær tilbage som jeg ville pynte dem med. 
De blev super gode og marcipan i dejen smager så fantastisk og med de lidt syrlige bær og den hvide chokolade spiller så godt sammen. De behøves ikke spises med frosting så de minder om en cupcakes, de kan også godt spises som de er eller med en lækker glassur og lidt krymmel på toppen :) 


Brombær muffins 17-20 muffins, alt efter hvor meget der kommes i formene 

180 g rå marcipan, revet groft
200 g sukker 
180 g blød smør 
4 æg 
120 g hvedemel 
2/3 tsk bagepulver
200 g hvid chokolade, gerne knapper 
½ dl mælk 
1 tsk citronsaft 
ca. 130 g friske brombær også lidt til pyntning hvis man laver med frosting på toppen 

Riv marcipanen groft op i en stor skål og pisk det sammen med sukker. 
Tilføj lidt blødt smør af gangen mens det piskes sammen.
Pisk et æg i ad gangen til massen bliver fin og luftig. 
Bland mel sammen med bagepulver og vend det i dejen med en dejskraber til det hele er ensartet skiftevis med mælk og citronsaften. Vend chokoladen i dejen, hvis du ikke har chokoladeknapper så hak det groft. Kom nogle papirs-muffinsforme i en muffins-bradepande og fyld lidt dej i bunden og kom 3 brombær i hver og så fyld formene 3/4 del op med dej. Bag dem midt i ovnen på 200 grader i ca. 25 minutter, tjek altid efter med en tandstik om der skulle sidde rå dej på, for så skal de have lidt længere, men hold øje med dem. Lad dem køle af på en bagerist inden de pyntes. 

Frostingen laver jeg altid på slump, så får jeg den som jeg kan lide den, og den må gerne være lidt fast så den er pæn at sprøjte ud. Og jeg bruger ca.4-5 spsk usaltet smør, 2-3 spsk mælk og så det altid godt at have en helt ny pakke flormelis. Jeg bruger ca. lidt over halvdelen af pakken. Der kan tilføjes lidt kakao i hvis man har lyst til det. Jeg kommer ca. 1 tsk vaniljesukker i. Men smag den til hen af vejen, så får du den som du kan lide den. Den er meget sød, men når den spises sammen med kagen er det mere lækkert og det bliver ikke så sødt igen. 




søndag den 13. juli 2014

Blåbær/brombær rosetter

Sprøde blåbær/brombær rosetter 
 Jeg kan godt vågne og tænke, hvad skal jeg bage i dag, det sker rimlig ofte og i dag havde jeg lyst til en god småkage til kaffen. Og det er nu ikke fordi der vrimler med småkager her på min blog, udover julesmåkager. Men det jo ikke jul, selvom de sikkert også kan bages til jul de her småkager :) Fik bagt en super lækker småkage og med noget af mit hjemmelavet syltetøj kom i brug her, som jeg lavede for ikke så lang tid siden som kan findes (her)


Blåbær/brombær rosetter (ca.45-50 stk)

175 g blødt smør 
100 g flormelis
1 æg
1½ tsk. vaniljesukker
1 tsk. citronsaft 
250 g hvedemel 
marmelade efter eget ønske ( her er brugt Blåbær/brombær)

Kom smør, flormelis og æg i en skål og pisk til det er ensartet. Tilsæt vaniljesukker, citronsaft og mel, og rør det godt sammen til det er fin og jævnt. 
Fyld dejen i en sprøjtepose med en mellemstor stjernetyl str. ø 9mm og sprøjt dem ud på en bageplade med bagepapir, der må godt være lidt mellemrum mellem dem. Kom en lille smugle marmelade ned i midten. Bag en plade af gangen på 190 grader i ca.10-12 minutter, til de er blevet lidt gyldenbrune på toppen, men hold godt øje med dem så de ikke brænder på. Lad dem køle af på en bagerist inden de pakkes ned i en tætlukket dåse.