Igen i år står den på hjemmelavet kransekage til nytårsaften. Og det bliver igen denne her fantastiske stjerne, som er dejlig sprød uden på og lækker blød indeni. Selvfølgelig så har den også chokolade i bunden og glasur på toppen :) Spring ud i det og du vil fremover selv lave den.
Jeg vil også gerne sige mange tusind tak for et skønt år, med masser af mad på bloggen, selvom der har været lidt stille her på det seneste. Men glæder mig til et nyt år med masser af mad og søde sager til jer :) Pas godt på hinanden og vi ses i det nye fantastiske år.
Kransekage stjerne
ca. 6-8. personer
ca. 6-8. personer
350 g ren rå marcipan
10 g æggehvider
70 g sukker
Icing
Flormelis ca.½ pakke
æggehvider ca. 2-3 æggehvider
En lille håndfuld mørke chokoladeknapper
Icing
Flormelis ca.½ pakke
æggehvider ca. 2-3 æggehvider
En lille håndfuld mørke chokoladeknapper
- Bland alle ingredienserne sammen og ælt det så der ikke er nogle klumper af marcipan, men at det bliver en ensartet masse
- Pak det ind i en pose og sæt på køl 1-2 timer så sukkert kan blive opløst helt og det nemmere at arbejde med
- Tænd ovnen på 200 grader
- Tegn på et stykke bagepapir 3 trekanter der har side-målene ( store 18 cm) (Mellem 15 cm) og (Lille 12 cm)
- Del marcipan massen i 3 stykker, så den på 18 cm er lidt større end den på 15 cm og den på 15 cm er lidt større end den på 12 cm, kun en lille smule.
- Rul marcipanen ud til pølser og form til trekanter som passer til de skabeloner du har tegnet og sæt enderne sammen med lidt pisket æggehvider
- Bag en trekant af gangen en tak over midten på 200 grader i ca.8-10 minutter, hold gerne øje med dem, de kan nemt blive brændt i bunden og man kan sætte to bagepladen oven på hinanden for at undgå de bliver brændt. De skal kun lige blive svag gyldenbrun på toppen.
- Lad dem køle helt af og pak dem ind og sæt forsigtig i fryseren til nytårs dag
- Tag dem forsigtig ud af fryserem og lad dem tø helt op på køkkenbordet
- Pisk en icing af flormelis og lidt æggehvider til en tyk konsistens, men den skal stadig kunne sprøjtes ud. Det tager ca.5-6 minutter at piske den tyk og luftig. Kom icingen i en sprøjtepise hvor du kan klippe et meget lille hul eller lav et kræmmerhus ud af bagepapir og klip et meget lille hul. Det kan være en god ide at lige øve sig en lille smule på en rund genstand som har størrelse med din kransekage inden du begynder, så du har fundet teknikken.
- Fin en flot tallerken eller et fad du vil have din stjerne skal stå på.
- Inden jeg sprøjter min kransekage har jeg penslet bunden af min kransekage trekanter med mørk chokolade, 1-2 gange og lader dem tørre helt af med bunden i vejret.
- Når de er tørret begynder jeg at sprøjte icing ud på den største af trekanterne og så den mellemste og sætter den oven på den store så den kan nå at sætte sig fast og så til sidst den lille trekant. De skal sprøjtes inden du sætter dem oven på hinanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar