Hjemmelavet pepperoni pizza bagt på bagesten
Nu har jeg drømt i et par dage nu om en rigtig "ulækker" pepperoni pizza, ligesom dem man ser i amerikanere film/serier. Godt med ost og så bare en masse pepperoni. Det blev så opfyldt i dag den drøm. Er begyndt at kun lave mine pizzaer på min elskede bagesten. Man får simpelthen bare den sprødeste pizza ever.....Jeg tilføjede til stødt koriander i dejen, som giver den en helt fantastisk krydret smag og duft.
Pizzadej (2 stk)
25 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk olivenolie
1 spsk sukker
1 tsk stødt koriander
½ tsk salt
500 g pizzamel
175 g cheddarost
200 g revet mozzarellaost
1 pakke pepperoni
Tomatsovs
1 spsk olivenolie
1 d hakket tomater
1 d tomatpure
2 fed hvidløg, presset
1 mellem stor løg, hakket fint
1 tsk paprika rose
1/3 tsk hvidløgs granulat
1½ spsk tørret oregano
1 tsk sukker
salt & peber
Opløs gæret i lunkent vand.
Tilsæt sukker, olie, salt og stødt koriander og bland det til sukker og salt er opløst.
Tilføj lidt mel af gangen til det hele slipper op. Når du ikke kan røre i dejen mere med en træske tager du dejen ud på et meldrysset bord og ælter den, måske skal det have lidt mere mel for det ikke klistre fast til hænder og bordet. Lad dejen hæve 1 time, gerne mere hvis der er tid til det. Når dejen har hævet skal du ikke prikke i den, men vippe det ud på bordet og del den i to potioner. Du skal ikke ælter i dejen, da den er lettere at rulle ud end hvis du har æltet i den. Klip noget bagepapir ud som passer til din pizzasten, du kan også bage den på en bageplade, den skal så bare være i ovnen og blive varm ind til du smider din pizza over på den for at få en sprød bund.
Kom olie op i en kasserolle og varm op og svits løg og hvidløg af 3 minutter. Tilsæt tomatpuré og hakket tomater og lad det simre 3 minutter. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det simre 5 minutter og smag til med Sukker,salt og peber. Lad det køle af til du skal bruge den.
Tænd ovnen på det højeste den kan stå på med bagestenen eller pladen i ovnen. Stenen har godt af at stå og blive varm i en ½ time.
Når du har rullet din pizza fin og rund ud, tager du en lille skål med vand og dypper fingerne og ruller en lille kant rundt om pizzaen, du skal have fugtige fingre mens du gør det.
Kom tomatsovs ud i et fint og jævnt lag, cheddarost, mozzarellaost og pepperoni.
Tag pizzastenen ud af ovnen og kom pizzaen over på stenen og bag den midt i ovnen i ca. 15 minutter, til kanten er blevet fin gylden og du kan banke med en negl og den lyder hul/sprød.
Det ser så lækkert ud, jeg må prøve det i aften! Desværre har jeg ikke nogen bagesten, men mon ikke en god gammeldags ovnrist kan gøre det.
SvarSletDet kan du sagtens altså en alm.bageplade og ikke en rist, du gør bare på samme måde med at varme pladen godt op først inden du smider pizzaen over på og bager den :D
Slet