fredag den 19. september 2014

Madpakke

Der blev bagt i laaange baner i dag. Projekt madpakkemad lige til fryseren og til at tage op :) Det var så min søster der skal have æren af alt det bagværk fordi hun bare er jordens sødeste storesøster og altid hjælper mig, så nu vil jeg hjælpe hende med hendes madpakke, når hun ikke selv kan finde tiden til det pga. hus,barn og arbejde. Så må lillesøster træde til :) Og der blev bagt en helt masse pølsehorn, høje pizzasnegle, mini pesto snegle, og små foccacia pizza. Fik også bagt en masse gulerodsbrud, med de kan ses under opskrifter :) Jeg var lidt træt af at lave pizzasnegle der blev flade og hvor fyldet flød ud under bagningen, så jeg bagte dem i en muffinsbradepande og det fortrød jeg ikke og det vil jeg gøre fremover. For de blev utrolig bløde indeni og fyldet bliver i sneglene :) 


Dej 

30 g gær 
1 dl lunkent vand
5 dl mælk
70 g smør
1 spsk solsikkeolie eller rapsolie
1 tsk salt 
2 spsk sukker 
1 æg
500 g pizzamel 
ca.600-800 g hvedemel 

Lun mælken sammen med smørret, til smørret er smeltet og lad det køle af til lillefinger varm. Smuldre gæret i en stor skål og opløs det med 1 dl. lunkent vand. 
Tilsæt sukker og rør det til det er opløst og tilsæt salt og æg.
 Rør ægget godt ud der i. Tilsæt 1 spsk olie og rør det sammen og tilsæt pizzamel lidt efter lidt og så hvedemel lidt efter lidt, mens du rør godt rundt.
Når du ikke kan røre i din dej mere med en træske, kommer du det ud på et meldrysset bord og ælter det med mel til det ikke klistre alt for meget fast til bordet og hænder. 

Jeg ælter gerne min dej 10 minutter for at få lækker. 
Sæt dejen til hævning 60 minutter gerne mere hvis du har tid til det så træk en ½ time mere. 

Del dejen i 4 potioner, eller i de potioner du ønsker der skal være mest af. Du kan også bare lave en af tingene eller to :) 

Høje Pizzasnegle 12 stk
1 pakke skinkestrimler 
Tomatsovs opskrift ses (her) Ellers kan du også købe et glas 
175 g Revet mozzarellaost
lidt tørret oregano til at drysse på inden de bages

Rul dejen ud til en rektangel og smør tomatsovs ud i et jævnt lag, drys revet ost og skinkestrimler ud i et jævnt lag. Run den sammen på det længste led. 
Skær nogle snegle på omkring 3-3½ cm tykke og kom i en muffinsbakke der er smurt med olie. Lad dem hæve ½ time og bag midt i ovnen på 200 grader i ca. 15 minutter, til de er gyldenbrune. 

Pølsehorn 20 stk
2 pakker pølsehorns pølser, der er 10 i hver pakke
sesamfrø til at drysse på
1 æg, til pensling

Rul dejen ud til en lang pølse og skær 20 ligestore stykker dej.
Rul hver klump dej ud til en lang pølse på ca. 25-26 cm og sno den rundt om pølsen, ligesom når man laver snobrød. Sæt dem på en bageplade og pensel dem med æg og drys sesamfrø og lad dem hæve ½ time. Bag dem midt i ovnen på 200 grader til de er gyldenbrune, det tager omkring 15 minutter, men hold øje.


Mini pestosnegle 

ca. ½ glas grøn pesto
ca. ½ pakke cheddarost på 175 g
Hvis du har en lille smugle revet mozzarellaost så brug også det.

Rul dejen ud til en rektangel og smør pesto ud over det hele i et jævnt lag, drys med ost.
Rul den sammen til den bliver på tykkelse med en 5 krone i omkreds ca. og skær over og rul igen videre med dejen til den får samme tykkelse. Skær sneglene ud i ca. 3½ cm tykkelse. Kom dem i en mini-muffinsbakke der er smurt med lidt olie der kan være 24 i. Lad dem hæve ½ time og bag dem midt i ovnen i ca. 10 minutter på 200 grader, til de har fået lidt farve på toppen.


foccacia pizza ca.6 stk 

Tomatsovs, opskrift ses (her) ellers køb et glas 
175 g revet mozzarellaost ca. en pakke 
En lille smugle cheddarost til toppen 
½ pakke pepperoni, hakket groft i stykker 

Del dejen i 6 potioner og form dem til boller og tryk dem flade, til til omkring 2½-3 cm tykke og ca.11-12 cm i diameter. Kom tomatsovs ud over det hele i et jævnt lag, drys mozzarellaost og pepperoni ud over dem. Slut af med lidt cheddarost. 
Lad dem hæve ½ time og bag dem midt i ovnen på 200 grader i ca.20 minutter, til de har fået en lidt sprød skorpe. 



3 kommentarer:

  1. Kan man ikke følge dig via bloglovin? :)
    For nu hold nu kæft hvor ser det lækkert ud!

    Forsat god weekend!
    Jeg har lige nu en give-away kørende på min blog, hvis det har interesse.
    Den første give-away er nu på bloggen! Skynd dig ind og deltag i konkurrencen om en valgfri plakat fra Livink Aps :D
    http://etskridt.bloggersdelight.dk/2014/09/vind-en-plakat-fra-livink-dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ninna,

      Åhhh det har jeg desværre ikke så meget forstand på, men du kan øverst oppe til højre skrive din email, så følger du min blog via din email. Ellers er jeg også til at finde på facebook hvor du også kan følge mig :)
      https://www.facebook.com/madiblokken

      Mvh. Sidsel

      Slet
    2. Jeg skulle vist være til at finde der inde nu :D

      Slet