onsdag den 8. oktober 2014

Halloween frokost

Rådne monster æg sprøjtet med betændelse 
Det er jo snart halloween så der skal også lidt på frokostbordet. Gerne noget der er liiidt ulækkert og som fanger børnene, så det skal også være farverigt :) Og ja det kan godt spises hvis man skulle være i tvivl :P En ganske "almindelig" æggemad med majonæse kan man da ikke sige nej tak til, kan man? :D 


Monsteræg 
  1. Tag det antal æg du skal bruge og kog dem hårde, jeg koger mine 12 minutter.
  2. Lad dem køle af i koldt vand
  3. Tag dem op af vandet og dup dem tørre, knus/bank skalden til den krakelerer over det hele uden at pille det af.
  4. Tag den ønskede frugtfarve dine monsteræg skal have og pensel det ud over alle æggene, fint og jævnt så de er dækket med farve. 
  5. Lad dem stå og trække i ca. 10 minutter og pil forsigtig æggene. 
  6. Jeg gemmer nogle af skallerne til at pynte med. 
Betændelse
  1. Tag den mængde majonæse du skal bruge og rør op med gul frugtfarve til den får den rette gule farve du kan lide. 
  2. Fyld betændelsen på små sprøjter eller server den ved siden af i en lille skål 
Server gerne et glas "vampyrblod" til maden :) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar