torsdag den 4. september 2014

Brombær muffins

Brombær muffins med marcipan og hvid chokolade 
I går var lidt af en sørge dag, da jeg gik og ventede hele dagen på at skulle til dyrlæge med min elskede kat som skulle aflives :( Så måtte gå i køkkenet og slå tiden ihjel og så havde jeg nogle lækre vilde brombær jeg havde plukkede i skoven. Det var meningen at det var muffins jeg skulle lave, men da jeg så i køleskabet at der var en rest smør samt noget flormelis kunne jeg lige lave en hurtig frosting da jeg også havde lidt bær tilbage som jeg ville pynte dem med. 
De blev super gode og marcipan i dejen smager så fantastisk og med de lidt syrlige bær og den hvide chokolade spiller så godt sammen. De behøves ikke spises med frosting så de minder om en cupcakes, de kan også godt spises som de er eller med en lækker glassur og lidt krymmel på toppen :) 


Brombær muffins 17-20 muffins, alt efter hvor meget der kommes i formene 

180 g rå marcipan, revet groft
200 g sukker 
180 g blød smør 
4 æg 
120 g hvedemel 
2/3 tsk bagepulver
200 g hvid chokolade, gerne knapper 
½ dl mælk 
1 tsk citronsaft 
ca. 130 g friske brombær også lidt til pyntning hvis man laver med frosting på toppen 

Riv marcipanen groft op i en stor skål og pisk det sammen med sukker. 
Tilføj lidt blødt smør af gangen mens det piskes sammen.
Pisk et æg i ad gangen til massen bliver fin og luftig. 
Bland mel sammen med bagepulver og vend det i dejen med en dejskraber til det hele er ensartet skiftevis med mælk og citronsaften. Vend chokoladen i dejen, hvis du ikke har chokoladeknapper så hak det groft. Kom nogle papirs-muffinsforme i en muffins-bradepande og fyld lidt dej i bunden og kom 3 brombær i hver og så fyld formene 3/4 del op med dej. Bag dem midt i ovnen på 200 grader i ca. 25 minutter, tjek altid efter med en tandstik om der skulle sidde rå dej på, for så skal de have lidt længere, men hold øje med dem. Lad dem køle af på en bagerist inden de pyntes. 

Frostingen laver jeg altid på slump, så får jeg den som jeg kan lide den, og den må gerne være lidt fast så den er pæn at sprøjte ud. Og jeg bruger ca.4-5 spsk usaltet smør, 2-3 spsk mælk og så det altid godt at have en helt ny pakke flormelis. Jeg bruger ca. lidt over halvdelen af pakken. Der kan tilføjes lidt kakao i hvis man har lyst til det. Jeg kommer ca. 1 tsk vaniljesukker i. Men smag den til hen af vejen, så får du den som du kan lide den. Den er meget sød, men når den spises sammen med kagen er det mere lækkert og det bliver ikke så sødt igen. 




2 kommentarer:

  1. NEJ, hvor ser de bare lækre ud! Er vild med brombær, ser virkelig lækkert ud.
    Amalie, sundesager.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Amalie,

      Kan også kun sige at de smager fantastisk og hvis du elsker brombær så synes jeg du klart skal prøve at lave disse :)

      Mvh. Sidsel

      Slet