Lækre kyskager med hindbær og vaniljesmag
Så blev der bagt lidt kyskager til på lørdag, når jeg skal fejre kærestens fødselsdag og der kommer gæster. Man kan sagtens bage dem nogle dage i forvejen hvis man opbevar dem i en tætlukket dåse eller boks. Det nu meget lækkert med en lille kage til kagebordet og især hvis der er små børn til stede synes de sikkert det er sjovere og hyggeligere at spise sådan en lille fin en frem for en kæmpe stykke lagkage :)
Kyskager vanilje/hindbær
ca.40-45 stk
3 Æggehvider
150 g Flormelis
1 tsk Vaniljesukker
Dr.Oetker hindbær og rød farve et par dråber af hver ca. eller til du har den farve og smag som passer dig, men vær forsigtig.
Bland flormelis med vaniljesukker. Pisk æggehvider og hæld lidt af flormelisen i af gangen. Pisk det hele sammen i ca.10-15 min til massen bliver tyk og cremet. Kom halvdelen i en anden skål og tilsæt et par dråber af farve og hindblærsmag og rør det forsigtig rundt. Kom det op i en sprøjtepose og brug en tyl 2D som jeg har benyttet for at få disse former. Bag dem i ovnen på 120 grader i 1½ time. Lad dem køle helt af på en bagerist inden du pakker dem ned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar