tirsdag den 8. april 2014

Ris-frikadeller

Ris-frikadeller med spinat og persille 

Var så heldig at have en rest kogte ris fra aftensmaden i går. Lad endelig være med at smid risrester ud, de kan sagtens anvendes igen i en salat, eller steges på pande med æg og grønsager eller som jeg har gjort her, lavet ris-frikadeller ud af dem. De er super nemme at lave til frokost eller madpakken da de også smager godt kolde. 

Ris-frikadeller 8 stk. 

1 håndfuld frisk spinat grovhakket
1 håndfuld persille finhakket 
1 fed hvidløg
½ tsk stødt spidskommen 
ca. 4 dl kogt ris (300 g) 
3 spsk mel 
1 spsk havregryn 
1 æg 
Salt & peber

Bland spinat, persille,hvidløg og stødt spidskommen med ris. Tilsæt mel og gryn og bland det godt. Pisk ægget i "farsen" og bland det rigtig godt. Lad det trække 5-7 min. Steg dem på en varm pande med solsikke eller rapsolie til de er gyldenbrune på begge side. Server evt. en hurtig avokado creme til. En ½ most avokado, lidt citronsaft, salt ,peber, 1 spsk cremefraiche og 1 lille fed hvidløg. 

4 kommentarer:

  1. Jeg har en vegetar-veninde, og disse risfrikadeller vil jeg helt sikkert lave til hende, næste gang, hun kommer på besøg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Er sikker på hun vil elske dem, min kæreste og jeg er også tidligere vegetar og vi er også selv helt vilde med de her "frikadeller" og kan sagtens erstat de alm. synes jeg :)

      Mvh. Sidsel

      Slet
  2. Skal de steges på en pande, kan de evt "steges" i ovn ?
    Lyder rigtig gode, og tror de vil kunne være gode at lave på arbejdet. Der steger vi som regel bare deller i ovnen. Så ville jo være ganske fedt hvis disse også kunne det :D
    I så tilfælde at de kan, hvor lang tid vil du tro de skal have ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Har ikke prøvet at lave dem i ovnen, tvivler på at de vil blive så sprøde som hvis du stegte dem på panden. Måske hvis der kommes rigelig med olie på en bradepande og de vendes et par gange. Tør ikke sige hvor langtid de skal have da jeg ikke har prøvet det :)

      Mvh. Sidsel

      Slet