lørdag den 12. april 2014

Gulerodsbrød m. rugmel, æblemos og kanel

Gulerodsbrød m. rugmel, æblemos og kanel 
Havde sådan lyst til et styk lækker brød, men det skulle også være lidt sundt, men sammentidig også lidt sødt :) Det skulle ikke være hvidt brød så det var godt jeg har skabet fyldt med rugmel :) Brødet er sødet med æblegrød og så giver gulerødderne også lidt fra sig samt den honning der er i. Så ingen sukker er tilsat! Det er dejlig sprødt uden på og lækker fugtig inden i og blødt. Rigtig lækker med lidt mandelsmør eller alm. koldt smør


Gulerodsbrød 1 stk.

100 g revet gulerødder 
120 g æblegrød 
2 spsk honning 
50 g blød smør 
2 æg 
175 g fuldkorns rugmel 
1 tsk kanel 
1 tsk bagepulver 
lidt hakket mandler ( kan undlades) 

Æblegrød kan hurtig laves med 1 æble der er skåret i tern og vand der dækker og koger det ind og stavblender det hurtig. 

Pisk smør glat med honning. Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt mellem hver. Tilsæt æblegrød og revet gulerødder. Bland rugmel med, kanel,bagepulver, og hakket mandler og vend i dejen med en dejskraber til det er ensartet. Kom i en sliplet bageform eller smør formen med lidt olie. Bag den midt i ovnen på 190 grader i 55-60 min. Lad den køle helt af på en bagerist inden du begynder at skære i den da den ellers kan være meget blød inden i. Så den skal helst lidt dampe helt af først.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar