onsdag den 16. juli 2014

Tunfrikadeller

Tuna fish cakes
En dåse tun kan også bruges til noget lidt mere spænende end bare altid en tunsalat til frokost :) Det er en lidt anden måde at spise fiskefrikadeller på. De er sprøde uden på og lækre bløde inden i og med lidt bid fra gulerødderne tænker man ikke over det er tun på dåse du tygger i. Der til har jeg smørdampet noget spidskål med gulerødder og vendt med lidt røde linser og så en super lækker sød/stærk dressing til som passer godt sammen med tunfrikadellerne. 


Tunfrikadeller (8-10 stk mellemstore)

1 dåse tun i vand 
En håndfuld hakket persille 
1 spsk saft fra citron
4½ spsk havregryn 
1 mellemstor gulerod, revet groft
2 spsk cremefraiche 18 % 
1 æg 
salt
peber 
Solsikkeolie eller rapsolie til stegning 

Smørdampet spidskål/gulerødder m. røde linser

1/3 af en spidskål, skåret i strimler 
3-4 gulerødder, alt efter størrelse så skal der være lidt mindre end hvad der er af spidskål
2 spsk smør 
3½ dl vand 
1 dl kogte røde linser, efter anvisning på posen

Rød sød/chili dressing

1-1½ spsk sweet chili sauce 
½ tsk hvid balsamico
1 spsk citronsaft 
1/3 tsk paprika 
2½-3 spsk cremefraiche 18 %

Bland alle ingredienserne til dressingen og smag den til om der er nok citron og cremefraiche efter din smag og sæt på køl.

Bland alle ingredienserne til tunfrikadeller og sæt det på køl i 10 minutter. 
Kom olie på en pande, varm det op og form frikadellerne med en ske i mellem størrelse, og steg på panden til de er lækre brune på begge sider. 

Skær og skræl spidskål og gulerødderne og hav dem klar til at de skal i gryden med smør og vand og have et hurtig opkog/dampes i 3-4 minutter og hæld vandet fra og bland med de røde linser. 




2 kommentarer:

  1. Guuud hvor ser det bare lækkert ud! Det må jeg altså prøve at lave! Jeg elsker mad inspiration, så tusinde tak for det! <3
    Du er mere end velkommen til at besøge min blog på www.beautybymalene.dk og følge bloggen via https://www.facebook.com/BeUniqueBlog
    Knus Malene

    SvarSlet
  2. Hej Malene,
    Det skal du være mere end velkommen til og så er de jo også sunde :)
    Jeg skal nok tage et smut forbi din blog også, forsat god dag :)

    Mvh. Sidsel

    SvarSlet