søndag den 22. marts 2015

Pasta i cremet svampe flødesauce

Pasta penne i svampe flødesauce med broccolibuketter 

En lækker cremet pastaret der ikke kræver så mange ingredienser at lave. Jeg elsker svampe eller champignonsauce, da der er så meget smag i og passer rigtig godt til alle former for pasta samt til kylling passer det også rigtig godt sammen med. Det er en ret eller sauce der skal have meget fløde, så hvis man er fedt/flødeforskrækket så det nok ikke denne her ret man skal spring ud i, da det ikke er det samme hvis man skifter fløden ud med noget andet fks. mælk. Man kan tilføje alle mulige former for grønsager i retten også og porrer passer også rigtig godt sammen med, i dag havde jeg lige lidt broccoli der også passe rigtig godt ind i retten. Det skader hellere ikke med lidt frisk parmesanost på toppen og et godt brød der til. Du skal hellere ikke være bekymret for om der er nok svampesauce i retten, da det gemmer sig i bunden. 


Pasta i cremet svampe flødesauce 
2-3 personer 

250 g champignoner eller andre svampe, skåret i skiver 
2 spsk smør
1 lille hvidløg, i fine tern 
1 løg, i tern
180 g broccoli, i små buketter 
4 dl fløde
2 dl letmælk eller sødmælk 
½ grønsagsbouillonterning, (kan godt undlades) 
300 g pasta penne
salt
peber 

Hvis du ønsker lidt kød i retten kan du svitse noget bacon og bland i eller kylling i små tern

  • Rens svampene og svits dem af på en tør og dyb pande, en gryde man også sagtens bruges. 
  • Når vandet er fordampet fra svampene tilsætter du smør og svitser løg og hvidløg med i 3-4 minutter til det får lidt farve. 
  • Tilsæt fløde, mælk og grønsagsbouillonterning og kog det forsigtig ind, mens du rør med jævne mellemrum. 
  • Kom pasta i en gryde med rigelig vand og salt, kog pennene i ca.8 minutter, der skal stadig være lidt bid i dem. 
  • Når pastaen har kogt hælder du vandet fra og kommer pennene op i svampesaucen og blander det godt sammen, men forsigtigt. 
  • Skyl broccoli og kom buketterne op i en skål, hæld kogende vand over og lad det stå 2 minutter og hæld så vandet fra og skyl dem godt med iskold vand. 
  • Når pastaretten begynder at bliver cremet og pastaen er færdig kommer du broccoli i og vender det forsigtig rundt og varmer retten igennem 3 minutter. 
  • Smag den til med salt og peber. 
  • Server pastaretten med det sammen, med evt. friskrevet parmesanost og et godt stykke brød.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar