lørdag den 23. august 2014

Blomme roulade

Roulade fyldt med lækker blommemousse
Så blev der endnu engang tryllede med lækre blommer. Og for første gang har jeg lavet roulade, og synes det lykkedes meget godt og fik også leget lidt med nogle mønstre i dejen. Det er en dejlig sød/syrlig blommemousse der er i rouladen, som passer perfekt sammen med den lækre søde kage og pisket flødeskum. Så skal du imponere dine gæster med noget lækkert, kan jeg klart anbefale denne her kage :) 


Blomme roulade  6-8 per. 

Dej
200 g sukker 
3 æg
120 g hvedemel 
2 tsk bagepulver 
2 tsk vaniljesukker 

Røde cirkler 
1 æg 
50 g sukker 
60 g mel 
½ tsk bagepulver 
2½-3 tsk rød frugtfarve

Blommemousse
10 blommer, halveret og skåret i tern 
2 spsk sukker 
½ tsk vaniljesukker 
2 spsk vand 

3½ dl fløde, pisket til skum

3 plader husblas 


Start med den røde dej. 
Pisk sukker og æg sammen i 5 minutter. Bland mel og bagepulver og vend i æggemassen sammen med frugtfarve.Kom det op i en sprøjtepose og sprøjt ud på et stykke bagepapir på en plade.
Bag det midt i ovnen på 220 grader i 4 minutter og tag den ud og lad den køle lidt af. 
Lav den anden dej på sammen måde, ved at piske æg og sukker luftig og bland de tørre dele sammen og vend forsigtig i æggemassen. 
Kom dejen ud på pladen med cirklerne og glat det jævnt ud over det hele og bag midt i ovnen på 240 grader i 5-6 minutter til den får lidt kulør, tjek evt. efter med en tandstik. 
Tag den ud af ovnen og drys sukker udover og kom et stykke bagepapir over og et fugtig viskestykke og en bageplade eller anden plade og vend den rundt og over på den anden plade. Lad den køle af ind til du skal bruge den og komme creme i. 

Skyl og skær blommerne i stykker og kom op i en gryde sammen med vand, sukker og vanilje og lad det simre i 5 minutter og tag det af varmen og lad det køle helt af inden du blander det med den pisket fløde. 
Kom husblas i kold vand i 5 minutter. Kom kogende vand i en skål og knu vandet fra husblassen og kom i en skål som du sætter over det kogende vand og rør rundt med din rene finger ind til du ikke kan have din finger der nede i mere. Lad det køle af 2 minutter og rør det i blommeskummet i en tynd stråle. Når du har rørt det fint.
Nu skal du til at rulle rouladen, tag bagepapiret forsigtig af og smør cremen jævnt udover. Når rouladen rulles følger viskestykket bagepapiret, altså "trækkes af" i takt med der rulles rundt. Sæt den på et fad og sæt den på køl i 3-4 timer. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar