mandag den 23. juni 2014

Jordbærgrød

Jordbærgrød med iskold fløde

Efter som jeg har været på jordbærpluk forleden dag kom der også en del jordbær i fryseren, da man ikke kan spise så mange kg på en dag, så vil det nok gøre lidt ondt i maven. Så i fryseren kom der en masse. Og en af de ting jeg elsker at lave og spise er jordbærgrød med fløde/mælk og et lille drys sukker og så skal jeg også have lavet nogle marmelader senere hen så der er lidt til vinteren man kan hygge sig med eller forære til en man holder af. 


Jordbærgrød (3-4 personer)

600 g jordbær
2 dl vand
100 g sukker 
3 spsk majsstivelse 
2 spsk vand

Skyl og fjern stilkene fra jordbæerne og kom dem i en gryde sammen med sukker og vand. Kog det stille op og fjern det lyse skum med en ske. Jeg moser de fleste af mine jordbær med grydeskeen ellers hvis du vil have en mere cremet grød og uden klumper kan du lige hurtig tage stavblenderen og give det en tur. Lad det simre i ca.15-20 min og rør rundt med jævne mellemrum. Rør majsstivelse op med kold vand og rør det i til grøden får en fin cremet konsistens. Hæld grøden op i en skål og sæt på køl. Server grøden med fløde og mælk og er man en sukkergris som mig så en lille smugle sukker på toppen ;) 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar