lørdag den 10. maj 2014

Rom-Snurrer

Rom-Snurrer 

Min kæreste er helt vild med romsnegle og da jeg boede hos ham på Sjælland fik vi dem tit hos bageren. Men nu hvor vi bor i Jylland synes jeg ikke at jeg har set eller hørt om dem her. Så jeg måtte igang med at bage nogle til ham når vi ikke kan finde dem hos bageren :) Synes også de er langt bedre! Jeg havde lavet en stor potion dej og ud af den store potion lavede jeg de her romsnurrer. Så hvis du vil bage dem her så skal du være opmærksom på at der kan blive til rigtig mange snurrer, med mindre du også bager et lille franskbrød og måske nogle alm. kanelsnegle. Du kan se længere nede hvad jeg fik lavet ud af min potion.

Dej 

5 dl letmælk
70 g smør
30 g gær 
8 spsk lunkent vand
1 æg 
knsp salt 
3 spsk sukker 
Hvedemel, ved ikke hvor meget jeg bruger, men sørger altid for jeg har 2 kg så jeg ikke står og mangler noget.

Remonce 
180 g smør 
160 g sukker 
3½ tsk stødt kanel
til kanelsnurrer kom jeg lidt kardemomme i

Glassur
Rom aroma 
Flormelis 
Lidt vand
Forskellig farvet krymmel til at drysse på 

Kom smør og mælk i en lille gryde og varm det stille op til smører er helt smeltet og lad det køle lidt af. Opløs gæret sammen med lunkent vand. Hæld mælk/smør, salt og sukker og rør det rundt til sukker og salt er opløst. Rør ægget ud og tilsæt lidt mel af gangen. Kom mel i til dejen ikke klistre for meget mere til du kan ælte den på bordet. Når dejen ikke klistre fast til hænder og bord og du har æltet den MEGET godt sætter du den til hævning i ca.1½-2 timer et lunt sted med et viskestykke over. Når Dejen har hævet er det vigtig du ikke ælter dejen inden du ruller den ud, da det er laaaangt nemmere at rulle ud, hvis du ikke ælter den. Rul halvdelen af dejen ud til et stort rektangel og smør den med remonce og rul den sammen og skær ud til snegle. Den anden halvdel ruller du også ud til et stort rektangel og smør halvdelen med remonce og folder den uden remonce over og skær nogle lange strimler ud og snor dem og sætter den på en bageplade. Lad det hæve ½ time og bag dem midt i ovnen på 200 grader til de er gyldenbrune og du kan banke med en negel og der er en skorpe. Det tager ca.15 min, men hold øje med dem. Lad dem køle af på en bagerist. 
Bland en glassur med flormelis, rom aroma og lidt vand. Smag den selv lige til med rom aroma. Drys krymmel over.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar