I dag kan jeg fejre 1 år med denne her madblog. Må sige at tiden godt nok er fløjet afsted og er blevet rigtig glad for at blogge en masse lækre mad og søde sager til jer :) Så dagen blev fejret med en super lækker og smagfuld tomatsuppe!
Når du bager dine grønsager, altså løg, tomater og rød peber i ovnen kommer smagen meget mere frem og giver en helt fantastisk sødme til suppen. Jeg blender den ikke helt ud til suppe, da jeg synes det lækkert at få sådan et lille stykke "grillet" peberfrugt eller rødløg. Men den smager selvfølgelig også ligeså lækker som en helt glat suppe uden "klumper" hvis du er mere til det :)

Tomatsuppe 2 personer
550 g tomater, gerne tomater på stilk der er store eller(bøftomater) og nogle små søde tomater (snacktomater) eller andre små cherrytomater.
3 røde peber
2 rødløg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
2 tsk tørret timian
salt & peber
1 spsk tomatpuré
½ tsk paprika rosen
1 håndfuld persille
1 grønsagsbouillon
ca. 2 dl vand, lidt efter hvor tynd du vil have din suppe så tilføj mere
Forvarm ovnen til 230 grader
Skyl og rens alle grønsagerne og kom dem på en bradepande med bagepapir.
Hæld olie ud over grønsagerne og drys timian udover. Drys en meget lille smule sukker udover tomaterne. Bag det midt i ovnen i 40 minutter og skru ned til 200 grader, lad det bage færdig i 20 minutter. Tag det ud af ovnen og kom op i en blender, du kan også bruge stavblenderen, så kom det i en gryde og blend det sammen med tomatpure, persille, vand og grønsagsbouillon. Kom paprika i og smag det til med salt og peber. Lad det simre i ca. 10 minutter. Server det med et godt stykke brød til, der kan også komme suppehorn i eller en form for kød i små stykker hvis man er til det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar