Hotdogbrød med sesamfrø
Lækre bløde hotdogbrød hvor der er plads til en helt masse i. Synes ofte de pølsebrød man køber er tørre og går nemt i stykker når man skærer dem over. Nu har jeg så selv prøvet at lave dem og det er bestem ikke sidste gang og man kan altid bage en stor potion til fryseren som er lige til at tage op. Når de bliver taget op af fryseren og bliver lunet i ovnen bliver de dejlig sprøde i skorpen og så de bløde indeni. Man kan også riste dem på en brødrister hvilket også giver dem en dejlig ristet skorpe. Man kan også helt selv bestemme hvor stor sine brød skal være hvis man er ligesom mig der gerne vil have der skal en masse lækkert i :)
Hotdogbrød
ca. 15-18 stk alt efter hvor store du laver dem
25 g gær
2 spsk lunkent vand
3 dl mælk
2 spsk sukker
½ tsk salt
1 æg
50 g blød smør
1 spsk olie
ca.450-500 g hvedemel, skift gerne 1/3 af melet ud med fuldkorns hvedemel eller en anden groft mel
Æg til pensling
sesamfrø til at drysse over
- Lun mælken op i en lille gryde
- Opløs gæret med lunkent vand
- Hæld mælk i gæret sammen med sukker, salt, olie og æg. Bland det godt sammen til sukker og salt bliver opløst.
- Kom lidt mel i af gangen til du får en fin lin dej og tilsæt smørret. Ælt mel i dejen til den ikke klistre alt for meget og du godt kan ælte i den uden at den klistre alt for meget fast til bordet og hænder. Sæt dejen til hævning ca. 1 time
- Kom lidt mel ud på et meldrysset bord og vip dejen ud på bordet. Du skal ikke begynde at ælte i dejen med forsigtig ruller en lang tyk pølse og skæret ca.15-18 lige stor stykker. Så former du dem til små aflange brød og sætter dem på en bageplade med ca.½ cm mellemrum mellem hinanden. Lad dem hæve yderlig ½ time. Du skal huske på de bliver dobbelt så store når de har hævet og bliver bagt, så ik lav dem alt for store.
- Forvarm ovnen på 200 grader
- Pensel brødet med et sammenpisket æg og drys med sesamfrø udover. Bag dem midt i ovnen til de får en fin og gyldenbrun farve, bank evt. oven på dem med en negl og hvis de lyder hule så er det færdig. Lad dem køle af på en bagerist inden du pakker dem i poser og fryser dem ned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar