lørdag den 14. marts 2015

Brød med æg og avocado

Morgenmad med ristet brød, æg og avocado 

Lidt selvforkælelse her i weekenden skal der også være plads til. En super lækker kombinationen af brød, æg og avokado som nærmest er skabt for hinanden. Det tager ikke særlig langtid at bikse sådan en lækker morgenmad sammen. Jeg spiser ofte æg til morgenmad og gerne på forskellige måde, så det ikke går hen og bliver så ensformet og kedeligt. Det her er en af mine yndlings æg, da jeg har 3 ting samlet i et. 


Brød med æg og avokado 
2 stk 

2 æg
1 avokado 
2 skiver groft toastbrød, eller andre former for brød

Der udover har jeg taget midten af brødet og kommet cremet peanutbutter og marmelade på som smager himmelsk sammen, nogle æblebåde samt et glas tranebærjuice. 

  • Rist dit brød kort og tag en rund udstikker eller et glas og fjern midten af brødet, husk at gem det. 
  • Kom lidt smør eller olie på en pande og sæt brødet der, når panden bliver varm slår du æggen ud ned i hullet. Steg æggen i ca.2-3 minutter og vend det om så det også bliver stegt kort på den anden side. 
  • Tag brødet af panden og mos ½ avokado på hvert brød og server straks. Husk salt og gerne friskkværnet peber .
  • Smør de små runde brød med smør eller som jeg har gjort med peanutbutter og marmelade. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar