Tarteletter med høns i asparges
"jyske cupcakes"
Det er rimelig oplagt at lave tarteletter når man lige har lavet en potion hønsekødsuppe og så anvende kyllingen/hønen der fra. Jeg elsker tarteletter med høns i asparges og måden at spise dem på er endnu ikke gået op for mig endnu hvordan det skal gøres, altså på en pæn måde så de bliver bare hakket sammen og de smager stadig rigtig godt. Tarteletter bliver meget anvendt til forskellige lejligheder og ofte som en forret til kommensamer og til påske bliver de også spist, men jeg kan altid spise dem i hvilken som helst anledning :)
Høns/kylling i asparges sovs
ca. 6 personer
12 stk. tarteletter
Fyldet
40 g smør
3½ spsk hvedemel
kødet fra en hel kogt kylling ( fra da du lavede hønsekødsuppe eller se hvordan her )
4 dl hønsefond fra da du kogte kyllingen/hønen ( Ellers kan du bruge en hønse bouillonterning)
1½ dl fløde
1 stor dåse hvide aspargssnitter + vandet skal bruges
salt
peber
Pynt
Tomat i små både
tynde agurkskiver
- Pil kødet fra kylling/hønen i mundrette stykker eller skær den ud i tern
- Sigt vandet fra ved de hvide aspargessnitter, husk at vandet skal bruges!
- Smelt smørret i en stor gryde og pisk mel i så det samler sig til en "smørbolle"
- Hæld lidt hønse/kyllinge fond i af gangen og pisk det godt på jævn varme og bliv ved med at spæde lidt fond i til det slipper op.
- Hæld vandet fra aspargesene i og lad sovsen småkoge i 5 minutter mens du rør godt rundt, så den ikke kommer til at smage af mel.
- Kom fløde, kylling/hønsestykker og aspargssnitter i og rør det forsigtig rundt og lad det blive varmet igennem.
- Smag til med salt og peber
- Hvis sovsen er for tynd kan du jævne dem med lidt majsstivelse blandet op med lidt koldt vand og rør i. Hvis sovsen er blevet for tyk så hæld lidt mere kylling/hønse fond i. Sovsen skal hverken være for tyk eller tynd.
- Lun tarteletterne i ovnen som anvist på pakken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar