mandag den 7. september 2015

Squash kage med lime og ostecreme


Fantastisk lækker squash kage med en frisk mild smag af lime der løfter kagen lidt, så den ikke bare bliver tung og sød. Squash er med til at gøre kagen dejlig fugtig og svampet så du vil ikke få en tør kage med denne her. 


Squash kage med lime
Ca. 8 personer 

300 g brun farin
4½ spsk kokosolie - solsikke eller rapsolie kan også bruges
300 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1½ spsk kanel
knsp salt
½ dl mælk
380 g squash, revet groft
saft fra 1 lime
skal fra 1 lime, (sprøjtefri) 
4 æg 

250 g flødeost naturel 
1 spsk citronsaft 
2½ dl flormelis



  • Rør brun farin og kokosolie godt sammen.
  • Pisk et æg i af gangen med godt mellemrum mellem hver så det bliver tyk og luftig. 
  • Bland alle de tørre dele sammen og sigt i æggemassen skiftevis mælk og limesaft samt skallen der fra.
  • Vend squash i dejen.
  • Kom bagepapir i en bradepande eller ildfastfad der måler ca.22x35 lidt til eller fra gør ikke noget.
  • Bag den midt i ovnen på 200 grader i ca.25-30 minutter. Tjek evt. efter med en tandstik om den har fået nok. 
  • Lad den køle helt af på en bagerist inden du blander ostecremen sammen og kommer over kagen. 
  • Kagen har godt af at lige være på køl 1 time ind servering så ostecremen kan blive lidt fast. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar