søndag den 6. september 2015

Appelsin/blåbær marmelade


Sommeren er ved at være slut og vi skal til at gøre os klar til efterår og vinter. Så skal der laves marmelade og syltes så vi har lidt at komme gennem vinteren med i de små hyggestunder. Denne her gang har jeg lavet en af mine yndlings marmelader som er appelsin og den har jeg kommet blåbær i. 

Appelsin/blåbær marmelade 
Ca. 0.75 L 

5 appelsiner, saften der fra 
skal fra 1½ appelsin (sprøjtefri) i små tynde strimler 
2 dl vand
2 tsk vaniljesukker, jeg laver det selv med korn fra 1 vaniljestang og 3 spsk rørsukker
250 g blåbær
400 g syltesukker 

atamon 
syltetøjsglas 


  • Kom appelsinskal og vand i en gryde og lad det småsimre i ca.8 minutter. 
  • Hæld appelsinsaften i og vaniljesukker, lad det småkoge i ca. 5 minutter og skum det af for urenheder med en ren ske. 
  • Skyl blåbæerne og kom dem op i en sigte, hæld kogende vand over dem og lad dem dryppe af.
  • Hæld syltesukker gryden og lad det koge igennem i 3-5 minutter mens du rør rundt. Kom blåbær i og rør forsigtig rundt og sæt det til siden og kom den mængde atamon i som anvist på flasken. 
  • Kom syltetøjet på skoldet glas. 
  • Opbevar dem mørkt og køligt. 
  • Efter åbning skal de i køleskabet og husk altid at brug en ren ske så holder de længere. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar