lørdag den 19. september 2015

Græskarboller


Det varer ikke længe før det er Halloween og hvorfor ikke overraske med nogle græskarboller på morgenbordet, de både ligner og indholder en masse lækker hokkaido græskar. Børnene vil elsker dem og synes de er sjove. 


Græskarboller 
Ca.16-18 stk 

25 g gær 
1½ dl lunkent vand
150 g hokkaido græskar, revet groft 
2½ dl mælk 
50 g fiberblanding 
1 æg
1½ spsk solsikkeolie 
1½ spsk sukker 
½ tsk salt 
ca.500-700 g hvedemel 

2 æggeblommer til pensling 
pinjekerner 



  • Opløs gæret i vandet.
  • Hvis du bruger rørmaskine så kommer du alle ingredienserne op i skålen og lader den køre på mellem niveau i ca.5-6 minutter. 
  • Lad dejen hæve i 1-1½ time.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og skær 16-18 lige store boller, tril dem til kugler. 
  • Klip rundt omkring bollerne, så der kommer nogle hakker.
  • Sæt dem til hævning ½ time. 
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Pensel bollerne med æggeblomme og lav et lille hul i midten og sæt en pinjekerne fast.
  • Bag dem midt i ovnen i ca. 15-20 minutter, til de er blevet mørke gyldenbrune. 
  • Lad dem køle af på en bagerist. 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar