Viser opslag med etiketten glutenfri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten glutenfri. Vis alle opslag

torsdag den 13. august 2015

Citron / Ingefær kage - Glutenfri og laktosefri



En lækker smagfuld kage der er laktosefri og glutenfri, hvis du køber det havregryn som er helt fri for gluten og det har de hos Urtekram. Den er dejlig frisk pga. citronen og har en lille behagelig eftersmag af ingefær som passer godt til den søde kage og friske citron. Server den gerne med lidt cremefraiche der er rørt op med lidt vaniljesukker. 


Citron/ingefær kage 
8 personer 

4 æg
150 g sukker 
1 dl olie 
225 g havregryn, blendet til mel
1½ tsk bagepulver 
korn fra ½ vaniljestang
knsp salt 
2 cm finrevet ingefær 
saft og citronskal fra 1 lille citron 

1 lille håndfuld hakket mandler 

  • Bland olie med sukker og vaniljekorn
  • Pisk et æg i af gangen og pisk godt imellem hver æg så det bliver til en tyk og luftig masse. 
  • Bland havregryn med salt og bagepulver og vend det i æggemassen med en dejskraber.
  • Riv ingefær og citronskal og bland det i dejen sammen med citronsaften. 
  • Smør en form der ca. er 22 cm i diameter med lidt olie og hæld dejen i formen og drys mandler udover. 
  • Bag den midt i ovnen på 200 grader i ca. 25 minutter, tjek efter med en tandstikke om den skal have mere. 
  • Lad den køle af på en bagerist 




fredag den 31. juli 2015

Bønne brownie


Bønner i brownie? Ja og nøøøj hvor du vil blive overrasket over hvor godt de smager, for du bemærker slet ikke at der er bønner i og så er de sammentiedig sunde. De er også lakatolosefri og glutenfri hvis du selvfølgelig kan finde havregryn fri for gluten. 

Bønne brownie 
ca. 4-6 personer 

1 dåse butterbeans eller sorte bønner 
1½ dl havregryn, blendet til mel
2 æg 
1 dl honning
3 spsk kokosolie 
1 dl kakaopulver 
1½ tsk vaniljesukker 
knsp salt 
½ tsk bagepulver 
65 g hasselnødder, hakket groft 
100 g en god mørk chokolade, hakket groft 

100 g mørk chokolade til at komme over kagen, en god en af slagsene 


  • Hvis du har en foodprocessor så brug den eller en minihakker og mal havregrynene til mel og kom dem op i en skål. 
  • Blend bønnerne sammen med kokosolie,honning og æg til en ensartet og cremet masse. 
  • Bland alle de tørre dele sammen og rør det sammen med bønnemassen. 
  • Hak chokolade og nødder og vend i dejen. 
  • Kom bagepapir i en form der ca. er 23 x 20 com , hvis du ikke har en form der passer i størrelsen så kan du gøre den mindre ved at komme sølvpapir i enderne. 
  • Hæld dejen i formen og bag den midt i ovnen på 200 grader i ca. 20-25 minutter. 
  • Lad kagen køle af inden du smelter chokolade og hælder ud over. 
  • Lad chokoladen stivne og skær den ud i firkanter og servere med jordbær og evt. is.