Viser opslag med etiketten gele. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gele. Vis alle opslag

lørdag den 11. oktober 2014

Cheesecake med bojsenbær

Cheesecake med bojsenbærgele
Det er anden gang jeg forsøger mig med cheesecake. Første gang jeg lavede en var med ananasringe og ananasgele på toppen og blev lækker. Så var jeg ude hos min søster og fejre noget fødselsdag og der fik vi en sindsyg god cheesecake og har så bare lige siden tænkt på at ville lave en ligene dog med lidt justeringer hist og her. Jeg kan godt lide at ved en cheesecake at der er en lige balance mellem alle 3 ting. Så der skal ikke være alt for meget af det ene eller det andet, men at man kan få et godt indtryk af bunden med fyldet og gelen på engang, altså at man kan tage en gaffelfuld med det hele på og smage det sammen :) Og så skal det hellere ikke være en stor vingummi man sidder og tygger i, den er dejlig fast men stadig cremet og mousset indeni. 

Bund
250 g digestive kiks (ca. ½ pakke) 
125 g blød smør

Fyldet
200 g philadelphia naturel, (IKKE LIGHT)
2 dl flormelis 
2 tsk vaniljesukker 
1½ spsk citronsaft 
3½ blade husblas
4 dl fløde 

Bojsenbærgele 
350 g bojsenbærmarmelade 
2 spsk vand 
4 blade husblas 

Springform på 22 cm 

Bunden
knuse kiksene helt til krummer, ingen klumper og bland med smør til en jævn masse. Beklæd din springform med bagepapir i bunden og pres kiksemassen ud i hele bunden så det er fint og ensartet , bag den midt i ovnen på 200 grader i ca.6-7 minutter.
Lad kikse-bunden køle hel af inden der kommer fyld på. Jeg satte min i fryseren kort tid. 

Fyldet
Start med at pisk fløden til skum og sæt den på køl til du skal bruge den.
Kom husblas i blød i kold vand i ca.5-10 minutter.
Kom osten op i en skål og rør det sammen med flormelis,vaniljesukker og citronsaft. 
Bland det godt til en ensartet masse. Vend flødeskummet der i til det er ensartet.
Knu vandet fra husblassen og kom op i en lille glasskål, kom kogende vand i en anden skål og sæt glasskålen oven i og rør rundt med en finger indtil du synes at nu det for varmt til at rør rundt med din finger og tag skålen op, det skal selvfølgelig være smeltet helt. Lad det køle af 1 min. Kom et par spsk ostemasse ned i og rør det rundt og rør det så over i resten af ostemassen til det er helt rørt ud. Kom ostemassen oven på kiksebunden og glat det fint ud med en kniv. Tør gerne sidene fint af hele vejen rundt hvis der skulle være klatter. Sørg for at glat den fint ud hvis du skal have gele oven på. 
Sæt den på køl i 2 timer ca. inden du kommer gele på. 

Gele
Kom husblas i en skål med kold vand og lad det blød det op i 5-10 minutter.
Kom marmeladen op i en skål sammen med 2 spsk vand. 
Ligesom ved fyldet da du skulle bruge husblas, så kom kogende vand i en skål og anbring glasskålen med husblas oven i og rør rundt med en finger til du ikke kan have den der i mere og det er smeltet. Lad det stå 1 minut og rør 2 spsk marmelade i og hæld det så i resten af marmeladen og rør det rundt til det er fin fordelt. 
Tag kagen ud af køleskabet og du skal ikke hælde gelen på, men tag nogle skefulde ad gangen og kom over kagen til det er sluppe op. Sæt kagen på køl igen og lad den stå i minimum 2 timer. Helst gerne til dagen efter, da den så bliver helt fast og lækker. 
Den er rigtig god 2-3 dage efter også. 

Den giver ca. 8-10 stykker 



tirsdag den 29. juli 2014

Blåbærtærte

Blåbærtærte med mazarinbund 
Nu er det vist ved at være nogle dage siden jeg sidst har lavet lidt. Energien har været lidt lav her i varmen og lysten til at stå i køkkenet i længere tid af gangen har der ikke været så meget af. Men nu havde jeg en masse lækre blåbær som jeg hellere måtte bruge inden de gik hen og blev kedelig og trælse. Jeg har lavet en masse marmelade så det skulle det ikke være. Havde faktisk lyst til en lækker jordbærtærte og tænkte, hvorfor ikke skifte jordbærene ud med blåbær og det blev super godt og lækkert! 


Mazarinbund 
125 g blød smør
125 g sukker
130 g groft revet marcipan 
2 æg
55 g hvedemel 
smør til form 

50 g mørk chokolade

Creme
Hvis du har en god opskrift på en tyk creme så brug den, ellers så -
7 store spsk kagecreme 
1 tsk vaniljesukker 
6 store spsk fast flødeskum, uden at det er pisket alt for hårdt. 

Ca.300 g blåbær skyllet,renset og tørret
2 plader husblas 
1 spsk citronsaft 
½ spsk flormelis 

Pisk smør og sukker luftigt og tilsæt et æg af gangen og pisk godt mellem hver.
Tilsæt det revet marcipan og mel og pisk det godt sammen. 
Kom bagepapir i en springform der er 20 eller 24 cm og smør sidene med smør. Kom dej i formen og glat det ud med dejskraberen. Bag den midt i ovnen på 190 grader i ca.35-40 minutter, til den er fin brun og når du stikker en tandstik ned i midten så skal der ikke sidde rå dej. 
tag den ud og lad den køle helt af på en bagerist inden du smør den med smeltet chokolade. 
Smelt chokoladen over et vandbad og pensel det jævnt ud over hele bunden. Sæt den på køl til chokoladen er blevet stift.

Kom husblas i kold vand. 
Bland flødeskum sammen med, vaniljesukker og creme. Smør det jævnt ud over bunden og pynt med blåbær så de dækker det det hele. 
Hæld vandet fra husblas og kom 1 spsk citron og ½ spsk flormelis i en skål sammen med husblas og smelt det over et vandbad. Jeg kommer kogende vand i en skål og sætter glasskålen over og rør rundt til det er helt smeltet. Pensel det ud over blåbæerne til det er ensartet over det hele. Sæt på køl gerne 1 time inden den skal serveres.