Hjemmelavet fiskeburger med sprøde grønsager og hjemmerørt dressing
Den klassiske bøf af oksekød er skiftet ud med en lækker sprød fiskebøf med laksestykker i. Det er en rigtig lækker måde at spise fisk på og man kan fylde sin burger med alle sine yndlings grønsager, hvis de alle sammen kan være der. Man kan vælge den dressing man nu har lyst til, men har lavet en lækker dressing med lidt syre og bid i som passer rigtig godt sammen med fisken. Man kan også lave en remouladedressing og komme i som også smager fantastisk med fiskebøffen.
Fiskeburger med grønsager og dressing
4 store burger
4 burgerboller, jeg fandt nogle lækre grove burgerboller
Fiskebøffer
400 g fiskefars, gerne torsk
225 g frisk laks, 2 lakse-potioner, Skåret i små tern
1 lille løg, revet fint eller skåret i fine tern
2 spsk mælk eller vand
2½ spsk mel
1 æg
salt
peber
2 spsk solsikkeolie + 1 spsk smør - til stegning
Dressing
1 spsk ketchup
½ dl mayonnaise
1 spsk creme franiche 18 %
2 spsk citron saft
5 cornichoner, hakket i fine tern
peber
Fyld
valgfri salat
2-3 tomater
1/3 af 1 agurk
1 rødløg
3-4 radiser
6-8 grønne asparges, kan undlades
- Bland alle ingredienserne til dressing og smag den til med citron og peber og sæt den på køl.
- Bland alle ingredienserne i en skål til fiskebøffer og sæt det på køl ca.10 minutter, det behøves ikke, jeg synes bare den bliver mere fast og nemmere at arbejde med så.
- Kom olie og smør på en pande og varm det op.
- Tag ca. 2 spsk fiskefars på panden og glat det ud til en flad og rund bøf. Steg dem sprøde og gyldne på hver side. Kom dem på op i et fad og hold dem lune i ovnen.
- Når du har lavet alle bøfferne, luner du bollerne i ovnen til de får en sprød overflade.
- Skær din burgerbolle over og smør dressing på begge halve, kom snittet salat på, en bøf og så resten af fyldet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar