onsdag den 29. april 2015

Klassiske hveder

Lækre klassiske hvedeknopper 

Køber du dem eller bager du dem også selv? For ellers er der en fantastisk lækker opskrift på dem lige her. Den herlige duft af kardemomme som spreder sig i køkkenet når de bliver bagt er så fantastisk og kan slet ikke vente til imorgen aften med at sætte tænderne i dem med iskold smør på og en kop varm te.

Fredag d.1 maj er det store bededag og aften før store bededag er der tradition for at vi spiser disse lækre krydret boller som ristes og spises med smør. Det siges at det blev opfundet af bagerne som bagte dem dagen før, for at de kunne holde fri på dagen og så skulle vi bare selv lune dem. Jeg synes det er en rigtig hyggelig tradition og så smager de jo også bare skønt :) 


Hvedeknopper 
18-20 stk 

2½ dl lunken vand 
2½ dl lunken mælk 
20 g gær
2 æg 
½ tsk salt 
50 g sukker 
3 tsk stødt kardemomme 
100 g blød smør 
ca.1-1,2 kg hvedemel 

  • Smuldre gæret og opløs det med det lunken vand og mælk. 
  • Kom salt,sukker og stødt kardemomme i og bland det godt rundt til sukker og salt er opløst. 
  • Rør de to æg ud der i. 
  • Tilsæt lidt mel af gangen mens der bliver rørt en del i dejen, det vil være godt hvis du har en rørmaskine og så der bliver rørt i ca.10-15 min, men du kan også sagtens gøre det i hånden med en træske.
  •  Kom hakket blød smør i og ælt det godt ind i dejen til der ikke er nogle klumper. Når dejen ikke er for våd mere tager du den ud på bordet og ælter dejen med mel til den ikke klistre fast til hænder og bordet mere.
  • Sæt den til hævning i ca.1-1½-2 time et lunt sted. Når den har hævet ruller du den ud til en lang pølse og skær 10-20 boller og sætter dem på en bageblade med lidt mellemrum mellem dem, de skal ikke rør hinanden.
  •  Lad dem hæve endnu ½ time. Bag dem midt i ovnen på 200 grader i ca.15-20 min, til de har fået sig en fin brun farve og lyder hult når du banker på dem med en negl. 
  • Vend dem ud på en bagerist og lad dem køle helt af. 
  • Skær dem over når de skal spises og rist dem til de bliver sprøde og kom kold smør på :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar