onsdag den 25. februar 2015

Påske cupcakes

Påske cupcakes med nutella frosting og små lækre chokolade-lakridsæg 

Jeg elsker at lave cupcakes og de skal også laves her når det bliver påske. Man kan lave så mange forskellige lækre og farverige cupcakes og sætte sit eget præg på disse små kager og lad fantasien få frit løb. Jeg har lavet en klassisk lille påske cupcakes som ligner en lille fuglerede med små påskeæg i. 
I min frosting har jeg tilføjet nutella som smager himmelsk sammen med vaniljekagen. Du kan købe mange forskellige lækre små slik æg i butikkerne og det behøver ikke at være disse lakridsæg, der er også mange med chokolade og marcipan som er rigtig søde oven på disse cupcakes. 


Vaniljemuffins dej 
ca. 12 stk

180 g sukkker 
100 g blød smør
225 g hvedemel 
1 tsk. bagepulver 
korn fra 1 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker 
knsp. salt
3 æg 
2 dl letmælk 

Nutella-frosting 

180 g smør
280 g flormelis
3-4 spsk nutella 
1-2 spsk mælk 

  • Pisk smør og sukker luftig.
  • Pisk et æg i af gangen med godt mellemrum i mellem hvert æg. 
  • Bland mel, bagepulver vanilje, og salt sammen og sigt i og vendt rundt med en dejskraber skiftevis med mælk til det bliver fin og ensartet. 
  • Kom nogle  muffins-forme i en muffins-bakke. 
  • Fyld formene 3/4 dele op og bag midt i ovnen på 200 grader i ca.15-20 min, hold lige øje med dem, når de bliver gyldne kan du lige tjekke dem med en tandstik om det sidder rå dej fast når du stikker den ned i midten af en, hvis der sidder lidt på skal de have lidt længere. 
  • Lad dem køle helt af inden du sprøjter frosting på

  • kom alle ingredienserne til frosting op i en skål undtagen mælk og pisk det rigtig godt sammen og tilsæt lidt mælk af gangen til du får den rette konsistens, den skal være tyk.
  • Kom frostingen i en sprøjtepose med en tyl str.ø11mm eller ø15mm og sprøjt en rede rundt om din muffins, kom lidt frosting i midten så dine æg kan sidde fast 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar