onsdag den 4. februar 2015

kartoffel med stenbiderrogn

Kogt kartoffel fyldt med lækker stenbiderrogn, rødløg og cremefraiche 

Det er nu og frem til maj at der er sæson for disse lækre små røde perler (stenbiderrogn) så det er nu i skal gå om bord i dem, for de smager fantastiske! Det kræver ikke de stor kogekunster at bikse noget lækkert sammen med stenbiderrogn og kræver hellere ikke særlig mange ingredienser. De er super lækre at anvende som forret eller som en lille aperitif til et glas køligt vin. 


Stenbiderhapser 
6-8 stk

1 stor aflang kartoffel eller 2 mellem store (kogt og kold) 
1 rødløg 
80-100 g stenbiderrogn 
1 tsk cremefraiche 18 % til hver skive kartoffel 
dild til at pynte med 
evt. en lille skive citron til at presse over sin hapser 

  • Start med at kog din kartoffel med skræl på hvis du ikke har gjort det og sæt den på køl til den/de bliver helt kold.
  • Skær kartoflerne ud i skiver, fjern skrællet de skal være omkring 8 mm til 1 cm tykke og anret dem på en tallerken
  • Kom cremefraiche på alle kartoffelskiverne efterfulgt af finhakket rødløg og stenbiderrogn. 
  • Pynt til slut med lidt dild og server en skive frisk citron til
  • Sæt dem på køl eller server dem straks





2 kommentarer:

  1. Det er simpelthen så lækkert! Jeg fik engang serveret sådan en lille hapser hos en veninde, og det var bare godt. Forestil dig, at stenbiderrogn og nye kartofler var i sæson samtidig. Det ville jo være en bid af himlen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det en skam alle de lækre ting ikke kan være i sæson på sammen tid :)

      Slet