Viser opslag med etiketten slankekur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten slankekur. Vis alle opslag

søndag den 13. april 2014

Fastedag nr. 8

Fastedag nr. 8 

Så rundet vi den første måned på 5:2 kur og synes det har gået super godt ind til videre. Føler mig mere frisk og fyldt med energi også på fastedagene. Jeg ved ikke om jeg har tabt mig så meget på det, nu er jeg ikke så stor en pige i forvejen så det er lidt svære at tabe sig når der ikke er det store at tage af som hvis man er lidt over sin normalvægt. Men det gør hellere ikke mig noget da jeg mest gør det for at få en bedre livstil og få en sundere krop. Kæresten der i mod vil gerne tabe sig en lille smugle, og det kan også godt ses på ham, men nu er han hellere ikke den som hører til i den store ende. Han har også fået det meget bedre med sin krop og sin mave som han plejer at have en del problemer med. 

I dag til morgenmad fik jeg kun banan-skyr, altså uden topping og gulerødder da jeg laver et aftenmåltid på 300 kcal. Så min morgenmad bliver på de 200 kcal. Opskriften på banan-skyr kan ses ( her ) jeg tager så uden topping. 

onsdag den 9. april 2014

Fastedag nr. 7

Så er vi ved at runde fastedag nr.7 


I denne her uge altså på søndag har jeg rundet den første måned på 5:2 kur og holdt 8 fastedage. Synes ikke det har været så svært at holde de fastedage, det mere det med at være kreativ og finde på hvad man skal lave at spise. Men det har da lykkedes mig at lave en masse, som har smagt utrolig godt. I dag fik jeg den her grønne smoothie til morgenmad. Det er lidt af en energibooster og kræver lidt mod at drikke sådan en hel potion. Ellers skulle jeg skære lidt ned på ingefæren næste gang. Har en ånde der siger INGEFÆR. Men den er meget forfriskende. Men vil råde dig til at smage den til lidt af gangen med ingefær. 

Grøn smoothie ( 200 kcal) 

1 Håndfuld frisk spinat ( 30 g ) 
1 Avokado lille eller ½ af en stor ( 90 g )  
½ Æble ( 50 g ) 
Saft af 1 lime 
Smag til med ingefær 

Skær det hele i små stykker og blend det sammen med limesaft. Spæd den op med lidt vand til du får den konsistens du nu synes din smoothie skal have.


Aftensmaden bestod af spicey chicken spyd med grønt 
Til 2 personer (270 kcal pr.person) 

300 g Kyllingekød

Marinade:
2 fed hvidløg
1 spsk. revet frisk ingefær
saft af ½ lime
1 spsk Olivenolie
½ tsk Stødt spidskommen
1 tsk sød paprika eller alm.
½ tsk cayennepeber

Tilbehør: 
1 rød peberfrugt
½ agurk

hak hvidløg, riv ingefær og kom det i en skål sammen med resten af ingredienserne. Skær kyllingen i stykker på 2x2 cm og kom dem i marinaden. Lad det trække i ca. 1 time. Kom kyllingestykkerne på 6 spyd og sæt dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. Anret spydene sammen med grønsagerne.