Lækker brunch tallerken
Så er weekenden skudt i gang med en lækker omgang brunch. På tallerken har jeg noget scrambled eggs m. bacon, røget laks, flødeost og avokado som er til at komme på rugbrødet og så sidst men ikke mindst en lækker pære-pandekage med sirup til. Den pære-pandekage smager himmelsk og anderledes end hvad man er van til, men på en super god og lækker måde.
Pære-pandekager
4-5 pandekager
90 g hvedemel
1 tsk sukker
½ tsk vaniljesukker, (jeg bruger hjemmelavet som er korn fra en vaniljestang som er blandet med lidt sukker)
1 spsk solsikkeolie
2 æg
1,5 dl mælk
1 pære ( Jeg bruger conference pærer som er bløde og søde)
smør til stegning
Scrambled eggs
2 personer
4 æg str. M/L
1 tsk smør
2 spsk mælk
salt
peber, gerne friskkværnet
Så skal der også bruges:
1 skive rugbrød, hvor en halv skive deles på skrå og to til skiver til hver
2 skiver røget laks
1 spsk naturel flødeost
½ avokado
3-4 radiser
Sirup (til pandekagerne)
4 skiver bacon (til scrambled eggs)
Start med pandekagerne
- Bland mel,sukker og vaniljesukker i en skål og pisk først olie i og så et æg af gangen.
- Pisk lidt mælk i af gangen til det slipper op og du får en fin og ensartet pandekagedej
- Skær pæren i små tern og vend i dejen og sæt den på køl 5-10 minutter
- Kom en lille smule smør på en varm pande og steg i alt 4-5 pandekager, jeg bruger en stor pande hvor jeg så folder pandekagerne til en trekant på den har bagt færdig på begge sider og sætter dem på en tallerken med sølvpapir over. Så er de hurtig til at lige lune i ovnen 5 minutter inden servering.
For at undgå en masse svineri i køkkenet med fedt så er jeg begyndt at stege alt mit bacon i ovnen og det er super nemt.
- Tænd ovnen på 200 grader
- Kom bacon ud på en bageplade med bagepapir med lidt mellemrum mellem. Jeg kan ca. have 8-10 skiver på en plade.
- Jeg kommer små klatter smør rundt omkring for at undgå det bliver kedeligt og tørt.
- Når der er gået ca.8-10 minutter vender jeg baconen og steger dem færdig til de er fine og gylden. Man skal lige holde lidt øje, for det går stærkt lige pludselig.
I mens baconen steger i ovnen så anretter jeg laksen, flødeosten og avokadoen i en lille skål som er til deling og det er glasset med siruppen også. Men du kan også lave det i en mindre skål og så anret en på hver tallerken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar