tirsdag den 18. november 2014

"ild i røret"

"Ild i røret" (kødfri) 
En rigtig lækker simmerret der varmer helt ned i tæerne. Jeg har lavet "ild i røret" men eftersom der er flere og flere der nysgerrig efter at prøve kødfri retter synes jeg det kunne være sjov at lave en ny udgave af "ild i røret" men som er kødfri. Og når man ser på retten så ligner det at der er kød i, men nej :) Det er skam soy4you jeg har brugt som har en konsistens og udseende der minder om hakket kød, der finders både lys og mørkt og her har jeg anvendt det lyse :)   

"Ild i røret" (kødfri)  4 personer 

1 pose lys soy4you 
2 spsk olie
3-4 spsk karry, alt efter hvor stærkt du vil have den så tilsæt 1 spsk mere. 
2 store løg, hakket i tern 
2 fed hvidløg, hakket fint 
3-4 gulerødder, hakket i tern 
½ - 2/3 alt efter hvor stor den er af en spidskål, i tynde strimler  (hvidkål er også godt at bruge) 
1 dåse hakket tomater
2 dl vand 
1 grønsagsbouillon 
cayennepeber, bestem selv hvor meget, alt efter hvor stærkt du ønsker den
salt 
peber 

Server evt. ris til eller bare et godt stykke brød 

Tag en stor gryde og varm den godt op sammen med karry til det begynder at ryge lidt. Tilsæt olien og steg hvidløg og løg klare.
Kom det finsnittet kål i og lad det blive stegt på hård varme i ca.5-6 minutter, mens du rør godt rundt. 
Tilsæt gulerødderne og lad dem blive stegt med i ca.3 minutter og tilsæt dåsen med hakket tomater, 2 dl vand og grønsagsbouillonen.
Hæld posen med det lyse soy4you i og rør det godt rundt så retten bliver ensartet og lad det stå og passe sig selv i ca.½-45 minutter, rør indimellem. 
Smag retten til med cayennepeber, salt og peber.
Retten kan sagtens fryses ned, og jeg laver ofte en kæmpe potion som så kommer i fryseren. 
Poserne ser sådan her ud når du skal på udkig efter soy4you og kan nemt gemme sig i butikkerne, den du skal bruge til denne her ret er med lys soya granuleret og er grøn i stedet for blå!
Jeg har et par opskrifter mere hvor jeg har anvendt det her lækre produkt som kan ses under opskrifter ved Salat/ vegetar retter :)

1 kommentar:

  1. This looks so delicious. Soy products can taste so great if you prepare them properly. Looks great :-)

    Julia

    SvarSlet