fredag den 21. november 2014

Rodfrugttærte

Tærte med lækre rodfrugter
Hvorfor ikke komme nogle af sæsonens rødder i en lækker tærte. De giver så meget smag og sødme når de bliver bagt, det kender vi godt hvis vi laver sådan en rodblanding i ovnen så bliver de dejlig søde i smagen. Alle disse rødder er i sæson lige nu og det er de i et god stykke tid, så hvorfor ikke eksperimenter lidt med dem og komme dem i feks. en madtærte. 


Rodfrugttærte 4. personer

Færdig tærtedej eller den du plejer at bruge af opskrift

5 store gulerødder 
2-3 store pastinak 
1 stor rødbede (en aflang )
2 store kartofler (som er lidt aflange, så de nemmere af skrælle i lange skiver)

Æggemasse

4 æg
3 dl. Fløde 
1 dl. Mælk
1 fed hvidløg
1½ tsk tørret timian 
salt og peber 

En tyndskræller vil være en rigtig god ide at bruge når du skal skrælle rodfrugterne i aflange tynde skiver, men hvis du er god med en kniv kan du også godt skære nogle meget tynde aflange skiver. 

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Skyl og fjern skrællen fra rodfrugterne. 
  • Tag din tyndskræller eller skarpe kniv og lave en masse aflange tynde skiver/strimler på langs af rodfrugterne. 
  • Tag et tærtefad på ca.23 cm i diameter og kom tærtedej i og prik en masse huller hist og her med en gaffel. 
  • Så tager du rodfrugterne skiftevis, først en omgang med gulerødder og så  pastinak, gulerødder,rødbede,gulerødder,kartofler og pastinak indtil det hele slipper op. Det kan godt være lidt svært at få til at ligge helt perfekt, men det hele kommer til at stå i spænd til sidst og når æggemassen kommer over så står det også mere fast. 
  • Bland alle ingredienserne til æggemassen og pisk det let sammen og hæld over tærten så det er fint og jævnt over det hele. 
  • Bag den midt i ovnen på 200 grader i ca. 40 minutter, til æggemassen er blevet fast og rodfrugterne er blevet møre. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar