Viser opslag med etiketten kardemomme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kardemomme. Vis alle opslag

torsdag den 22. december 2016

Norske klejner


Store, bløde og luftige norske klejner der skyder julen i gang for alvor, hvis du spørg mig. Der er bare ikke noget mere julet end at stå og koge klejner og duften af kardemomme spreder sig. 



Norske klejner
ca. 20 stk 

50 g gær
1½ dl vand
2 æg
100 g blød smør
70 g rørsukker 
½ tsk kardemomme 
2 tsk vaniljesukker
skal af 1½ citron(sprøjtfri) 
500 g hvedemel 

2 pakker palmin


  • Opløs gær i vandet og tilsæt alle ingredienserne.
  • Rør/ælt det hele godt sammen, jeg bruger rørmaskine så den får ca. 5-8 min.
  • Sæt dejen til hævning køligt 2 timer og stil den lunt og hæve videre ½ time. 
  • Rul dejen ud til et rektangel på ca. 20 x 50 og skær 20 aflange firkanter ud med et snit i midten og vrid dem til klejner, sæt dem til hæning på en bageplade igen ½ time.
  • Smelt palminen og lad den få en temperatur på 170 grader, hold gerne temperaturen på omkring 160-165 grader hele tiden.
  • Kog ca. 2-3 klejner af gangen, de skal ca. have 1½-2 min på hver side.
  • Sæt dem på et stykke fedtsugende papir.
  • Pak dem i poser og frys dem ned hvis de ikke skal spises samme dag. De tages bare op af fryseren og lunes i ovnen når de skal spises og de er lækre bløde.

onsdag den 14. maj 2014

Hvedeknopper

Hvedeknopper 

Husk at det er imorgen der skal spises varme hveder! Køber du dem eller bager du dem også selv? For ellers er der en fantastisk lækker opskrift på dem lige her. Den herlige duft af kardemomme som spreder sig i køkkenet når de bliver bagt er så fantastisk og kan slet ikke vente til imorgen aften med at sætte tænderne i dem med iskold smør på og en kop varm te :) 


Hvedeknopper 
ca.18-20 stk 

2½ dl lunken vand 
2½ dl lunken mælk 
20 g gær
2 æg 
½ tsk salt 
50 g sukker 
3 tsk stødt kardemomme 
100 g blød smør 
ca.1-1,2 kg hvedemel 

Smuldre gæret og opløs det med det lunken vand og mælk. 
Kom salt,sukker og stødt kardemomme i og bland det godt rundt til sukker og salt er opløst. Rør de to æg ud der i. 
Tilsæt lidt mel af gangen mens der bliver rørt en del i dejen, det vil være godt hvis du har en rørmaskine og så der bliver rørt i ca.10-15 min, men du kan også sagtens gøre det i hånden med en træske. Kom hakket blød smør i og ælt det godt ind i dejen til der ikke er nogle klumper. Når dejen ikke er for våd mere tager du den ud på bordet og ælter dejen med mel til den ikke klistre fast til hænder og bordet mere.
Sæt den til hævning i ca.1½-2 timer et lunt sted. Når den har hævet ruller du den ud til en lang pølse og skær 10-20 boller og sætter dem på en bageblade med lidt mellemrum mellem dem, de skal ikke rør hinanden. Lad dem hæve endnu 1 time. Bag dem midt i ovnen på 200 grader til de har fået sig en fin farve og lyder hult når du banker på dem med en negl. Vend dem ud på en bagerist og lad dem køle helt af. Skær dem over når de skal spises og rist dem kørt til de bliver sprøde og kom kold smør på :)